Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog, og de har også en Afdeling for Dansk Tegnsprog. Her arbejder tre lingvister, og to af dem har dansk tegnsprog som modersmål, den tredje som andetsprog. Hvert eller hvert andet år inviterer Afdeling for Dansk Tegnsprog til dialogmøde med mennesker fra forskellige dele af samfundet for at udveksle idéer, få input og holde fingeren på pulsen. Repræsenteret var bl.a. tegnsprogstolke, døvekirken, døveundervisning, plejehjem for døve, Center for Døve, Danmarks Døves Landsforbund, Center for Høretab, Dansk Tegnsprogsråd, Dansk Sprognævn, og akademia.
I år var temaet ”revitalisering”. Som flere bemærkede, har ordet to betydninger: at genoplive nogen eller noget som er bortgået, og, når man taler om sprog, kan det også betyde at prøve at udvide antallet af sprogbrugere. Dansk tegnsprog er truet, men det er et levende sprog. Antallet af døve tegnsprogsbruger går nedad i Danmark, og nogle siger at sproget har træk til fælles med ”truede sprog”, som de er defineret af UNESCO. Døvetolkeuddannelsen i Aarhus blev lukket for nogle år siden, nu er der kun København tilbage, som vel er et symptom.
Én tolkeuddannelse i Danmark
Organisatorerne skrev i indbydelsen:
”Forsvinder dansk tegnsprog?” Måske har du/I fået det spørgsmål mange gange? Og hvis vi begynder at tro på det, bliver det måske til virkelighed. En ting ved vi med sikkerhed: Dansk tegnsprog er et minoritetssprog der stadig tales af en gruppe danskere, og det er et sprog som udvikler sig. Ifølge Nordisk ministerråd kræver små sprog en særlig opmærksomhed og derfor har vi brug for mere fælles viden om hvad der kan bidrage til at styrke dansk tegnsprog. Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn (…) og Dansk Tegnsprogsråd (…) inviterer derfor til et dialogmøde hvor vi gerne vil have jeres synspunkter på hvordan vi i fællesskab kan arbejde hen imod en revitalisering af dansk tegnsprog.
Mads Jonathan Pedersen åbner
Der var et indledende oplæg af Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn (DSN), som fortalte om de politiske rammer for DSN og for tegnsprogsafdelingen der. De kortlægger, dokumenterer og publicerer om sprogene. Derefter fortalte Mads Jonathan Pedersen fra Dansk Tegnsprogsråd/DSN om deres tegnsprogsordbogsarbejde, og udfordringerne med at dokumentations- og undervisningsaktiviteter var spredt mellem Sjælland og Fyn (DSN bor i Bogense, som organiserer festivalen Sprogense hvert år), mens tolkeuddannelsen findes i København. Tolken Tinne Steen Lund, næstforperson i Tegnsprogsrådet, måtte desværre aflyse.
Annika Aalto fra Finland fortalte på finlandssvensk (som er meget nemmere at forstå end svensk) om deres arbejde med finlandssvensk tegnsprog – et mindretalssprog inden for et mindretalssamfund. De har været i stand til at udbrede antal brugere (også blandt hørende) med målrettede indsatser, og modtager støtte fra forskellige puljer til undervisningsforløb, materialer, løn m.m. En finlandssvensk tegnsprogstolk skulle egentlig kunne tale/tegne fire sprog: finlandssvensk tegnsprog, finsk tegnsprog, finsk og svensk! Sproget bruges af 150 mennesker. Hvis man kan have ressourser (og begejstring) til så lille et sprog som dette …
Finlandssvensk tegnsprog, med Annika Aalto
Efter pausen fortalte Janne Boye Niemelä fra Afdeling for Dansk Tegnsprog om hendes arbejde med revitalisering, både fra et teoretisk-lingvistisk og praktisk perspektiv. Hun fortalte at ikke kun finlandssvensk tegnsprog, men også dansk tegnsprog står på listen over truede tegnsprog, som UNESCO lavede i 2013.
I rapporten findes en tjekliste med 11 faktorer som man skal have i mente når man vil arbejde med revitalisering af sprog, eller sprogstyrkelse:
1 Baggrundsviden
2 Målopnåelse
3 Ansvar
4 Realisme
5 Etableret struktur
6 Kreativitet og fleksibilitet
7 Spred viden
8 Anerkendelse og miljøets holdning
9 Lyst til at bruge sproget
10 Tolerance i sproggruppen
11 Opfølgning og revision
Janne Boye Niemelä gennemgik alle punkter med henvisning til dansk tegnsprogs situation. De er nu i gang med en plan i fire faser: 1) kortlægning; 2) udarbejdelsen af revitaliseringsplan 3) gennemførelsen af planen og 4) opfølgende evaluering.
11 punkter om revitalisering
Dialogmødet var vel en del af planerne. Og for at udføre det, har man vel brug for politiske, økonomiske og videnskabelige resurser.
Herefter diskuterede deltagerne i grupper om nogle punkter som organisationen havde foreslået med hensyn til revitalisering. Grupperne meldte derefter ud i plenum hvilke idéer som kom frem. Organisatorerne lavede hurtigt notater, mens de fem repræsentanter fremlagde.
Her vil jeg gengive nogle af idéerne der kom frem, enten i vores gruppe, eller i plenum. Det gik lidt hurtigt til sidst, men det inkluderede, i hvert fald, i vilkårlig rækkefølge, punkterne herunder:
Mere synlighed for tegnsprog i det offentlige, fx på fjernsyn, ”og ikke kun i coronatiden”
Mere opmærksomhed på tegnsprog fra akademia, der kan oplyse befolkningen om at det er et rigtigt sprog, og ikke bare dansk med hænderne, mimik, håndalfabet eller noget internationalt, ligesom det skete i USA i 1970’erne
Brug af tegnsprog giver brugere en bedre livskvalitet. Et vigtigt budskab
Døve borgere skal kunne hjælpes af døve i administrative sammenhænge
Små fortællinger af og om døve der kunne oplyse befolkningen
Offentlige hjemmesider kunne også have en tegnsprogsbruger der forklarer sager på tegnsprog
Lingoblog.dk kunne udbrede deres vifte af sprog med dansk tegnsprog, hvis der ville være en der kunne koordinere det. (Afdeling for Dansk Tegnsprog har i øvrigt en fin serie om tegn)
Podcasts om tegnsprog
Tegnsprog skulle være med i det årlige Folkemøde på Bornholm
En brochure om tegnsprog
Summer University i Døvestudier
Der var en Sarah der blev nævnt nogle gange som forbillede, men jeg fik ikke hendes navn eller bedrifter med
Brug for mere stolthed omkring sproget, og der kunne akademikere hjælpe
Mere samarbejde med andre tegnsprogsamfund
Sange og historier til døve børn på tegnsprog
Vidensdeling
Kortlægning – hvem tager sig af det? Kunne der være en lønnet person der kan skaffe sig overblik?
Der er en rapport fra 2020 som Danske Døves Landsforening lavede om status af tegnsprog i Danmark. Den var også en slags kortlægning. Rapporten kan downloades her
Flere muligheder for tegnsprogsundervisning
Ikke kun Deaf Power, men også Tegnsprogs-Power.
Listen er selvfølgelig ikke komplet, men jeg håber at den kan inspirere nogle til at tage disse idéer op. Der er plads i kommentarfeltet. Mit indtryk var at det ikke nødvendigvis er centralt koordineret, men der er plads til lokale initiativer.
Peter Bakker er lingvist ved Aarhus Universitet. Tegnsprog blev brugt i hans nederlandske svigerfamilie, og han lærte noget af deres tegnsprog selv. Han har organiseret tre sommeruniversitetskurser i Døvestudier i Aarhus og håber på at gøre det igen. Når han underviser, plejer han at pege på eksistensen af tegnsprogene også, og at tydeliggøre hvor vigtige de er for lingvistik og for brugerne.
Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt??? 
Dansk tegnsprog – en ultrakort oversigt over dets historie 
Er dansk et truet sprog? 
Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog 
[bam], [bo] og andre lydbeskrivende mundbevægelser i dansk tegnsprog 
Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen
En kommentar til “Et dialogmøde om revitalisering af dansk tegnsprog”