Tegnet ÆGTE i dansk tegnsprog og dets mange betydninger

Af
Billede1

I dag er det Dansk Tegnsprogsdag. Den 13. maj 2014 blev blev dansk tegnsprog officielt anerkendt gennem folketingsbeslutningen om at oprette et råd og en afdeling i Dansk Sprognævn, og det markerer vi på Lingoblog med en artikel af Elisabeth Engberg-Pedersen.

1. En ny tendens?

I Nyt fra Sprognævnet nr. 2 fra 2023 spørger en læser om det er en ny sproglig tendens i dansk at ordet ægte bruges som adverbium. Et eksempel kunne være ”Jeg er ægte forvirret nu”; her forstærker ægte adjektivet forvirret.  I svaret skriver KNN at brugen af ægte som adverbium findes i Den Danske Ordbog med betydningen ’i høj eller udpræget grad’, det ”bruges især for at understrege betydningen eller omfanget af noget”. Det … ↪

Anmeldelse af Fyrstu hundrað orðini

Af
fyrstu 1

Lingoblog har tradition for at bringe artikler på forskellige sprog: først og fremmest dansk og engelsk, men også til tider på spansk, nederlandsk, russisk, tysk med flere. Lingoblog er stolt over at kunne tilføje et nyt sprog fra rigsfællesskabet til vores sprogsektion: færøsk, som holdes i gang af Nadja Joensen. 

Denne udgave af Fyrstu hundrað orðini er en hardcover-udgivelse med farverige illustrationer og mange detaljer. Den indeholder en bred vifte af ord, der gør den ideel til sprogindlæring – både for små børn fra 1-årsalderen og for tosprogede børn, hvor færøsk er et af sprogene. Færøske børn, der skal lære deres første ord.

Bogen præsenterer konkrete ting og situationer, som børn nemt kan relatere til, f.eks. svømmehallen, butikken, badeværelset, … ↪

Mercados sprogråd rammer ved siden af

Af
Aktiv 1

Denne kronik tager afsæt i de Konservatives forslag til en dansk sproglov, som blev fremsat i Folketinget d. 2. april 2025.

Mai Mercado (MM), Fyns konservative MF’er, stillede mig i P4 Fyn Weekend (29/3) et spørgsmål, jeg aldrig er blevet stillet i min 25-årige karriere som sprogforsker: Hvorfor er jeg så visionsløs på det danske sprogs vegne? Spørgsmålet fulgte en diskussion af MM’s forslag om et sprogråd, der skal foreslå fordanskninger af nye låneord. I P4 havde jeg udtrykt min skepsis over for denne form for statslig adfærdsregulering, hvortil MM bemærkede, at hun troede, at ”sprogforskerne burde være de første til at sige, at det var en god idé at have en mere aktiv ramme omkring det danske sprog,” … ↪

Spisepinde – etymologi, oprindelse, og lidt magi

Af
Skaermbillede 2025 03 24 kl. 15.54.26

I dag den 20. april fejrer vi kinesisk sprogdag. Hvad er mere kinesisk end spisepinde? Xie Rongrong tager dig med på en rejse ind i sproget om det praktiske spiseredskab.

Spisepinde er mere end bare redskaber – de er et tidløst symbol på kultur, historie og endda en lille smule magi. I tusinder af år har disse enkle pinde fodret imperier, inspireret traditioner og endda formet sprog. Men vidste du, at deres navne skjuler historier om overtro, effektivitet og tværkulturelle forbindelser? Fra deres oprindelse til deres moderne betydning er spisepinde spækket med fascinerende historier. Lad os dykke ned i deres historie, afdække deres betydning og udforske, hvorfor de er så meget mere end blot værktøjer til at spise.

1. Etymologien

… ↪

Fonosemantisk matching (PSM)

Af
Ghilad scaled

(Dette er en oversættelse af Ghil’ad Zuckermanns indlæg ‘Phono-Semantic Matching’, som kan læses her)

Fonosemantisk matching eller tilpasning (oversat fra Phono-Semantic Matching, forkortet PSM) er en slags camoufleret lån, hvor et fremmed leksikalsk element bliver matchet med et fonetisk og semantisk lignende, og allerede eksisterende, ord eller rod i det oprindelige sprog. Den neologisme (dvs.: en sproglig nydannelse), der opstår gennem denne form for leksikal udvidelse, bevarer både betydningen og den omtrentlige lyd fra det oprindelige udtryk i kildesproget (SL) ved hjælp af eksisterende elementer fra målsproget (TL) (her bruges begrebet neologisme i sin brede betydning, dvs. enten et helt nyt leksikalsk element eller et eksisterende ord i målsproget, hvis betydning er blevet ændret og har resulteret i … ↪