Mens resten af Europa ventede i spænding på finalen i årets Eurovision, var der lagt op til et helt andet Melodi Grand Prix i det sydlige Danmark. Fredag den 13. maj løb Liet International nemlig af stablen i Schweizerhalle – Tønder Kulturhus. Liet International er en sangkonkurrence for musikere, der synger på regionalsprog og mindretalssprog. Derfor repræsenterer kunstnerne heller ikke et land, som de normalt gør til Melodi Grand Prix, men repræsenterer i stedet et sprog. Fælles for disse sprog er så, at de enten ikke er officielle sprog i de lande hvor de tales, eller at de kun tales af et mindretal i landet. Der var blandt andet repræsenteret samisk, sønderjysk, catalansk, sydtyrolsk, siciliansk, frisisk og mange flere. Du kan læse meget mere om arrangementet og aftenens forløb i Sørens rapport.
Før jeg kastede mig over lingvistikken, var jeg blandt andet trompetist, og selvom jeg ikke i dag er udøvende musiker, optager musik og koncertoplevelser en enorm del af mit liv. Liet International er derfor en fantastisk kombination af mine interesser: musik, liveshow, en enkelt fadøl og en hel spand sprog – what’s not to like?
Min første idé til dette indlæg var at tage musikerhatten på og give jer skarpe anmeldelser af de shows, de 13 deltagende musikgrupper leverede. Jeg ville gå helt Carsten Holm eller Thomas Treo på den, og jeg sad også i løbet af showet og tog noter til hver enkelt optræden: Var de dygtige sangere, var der fed energi på scenen, havde musikerne god kemi, var omkvædet overbevisende, var guitarsoloen malplaceret eller magisk? Men det gik hurtigt op for mig, at der var en masse andet, der var meget mere interessant at skrive om, både fra et lingvistisk og et musikalsk perspektiv. Liet International er nemlig meget mere end en sangkonkurrence. Det er et politisk projekt der hylder sproglig mangfoldighed, brobygning, systemkritik og kulturel stolthed, og jeg vil prøve at tage jer med gennem nogle af disse temaer i dette indlæg.
Hvorfor er LIET International så vigtigt?
I ægte Melodi Grand Prix-stil blev alle deltagerne efter deres optræden interviewet, og et af de spørgsmål, de alle fik stillet var, hvorfor de syntes Liet International var et vigtigt arrangement. Der var to svar, der gik igen hos de fleste af deltagerne. Det første var, at det skaber broer og venskaber, fordi deltagerne møder musikere fra hele Europa, som de har mere end blot musikken til fælles med. Det blev fremhævet, at det styrkede deltagernes stolthed og kampgejst at møde andre mennesker, der også taler mindretalssprog. Overalt i verden findes der mennesker, hvis sprog ikke er officielt anerkendte i deres land, eller ikke bliver talt af størstedelen af deres landsfolk. Og når man møder andre mennesker i samme situation, får man måske fornyet energi til at kæmpe for sit eget sprog og sin kultur.
Det andet svar, der gik igen var, at sprog og kultur hænger uløseligt sammen, og Liet International giver en platform for at dyrke denne samhørighed. Man kan ikke tale om sprog uden også at tale om kultur, og derfor er musik enormt vigtigt for sprogbevarelse. Den spanske deltager Caroline Rubirosa, der sang på galicisk, fortalte, at ved at bruge sproget aktivt i kulturlivet kan man forhindre det i at forsvinde, og at hun var så glad for, at hendes sprog kunne komme ud. Sprogene lever, når de bliver brugt til kultur!
Mindretalssprog i folkemusik og popmusik
Dette leder mig over til noget andet vigtigt, som Liet International kan få os til at tænke over, og som Tønders borgmester, Jørgen Popp Petersen, meget direkte forklarede. Han var inviteret til at sige et par ord før showstart, og her nævnte han, at han dagen før faldt i søvn foran fjernsynet til semifinalen i Eurovision. Han fortalte, hvor ærgerligt han syntes det var, at de fleste finalister – og internationale popstjerner generelt – altid synger på engelsk (hvis man er enig med ham kan man jo f.eks. læse om, hvordan Rihanna synger på kreolsproget bajan).
Da jeg engang i sidste uge fortalte en bekendt, at jeg skulle til mindretalssprogsmusikkonkurrence i Tønder, sagde hun meget begejstret, at det nok blev vildt spændende at høre popmusik på andre sprog end dem, vi typisk hører. Og jeg glædede mig til at finde ud af, hvordan en popsang lød på samisk. Dette kom jeg dog ikke til – den samisktalende deltager, Ingá-Máret Gaup-Juuso, stillede nemlig op med folkedragt, traditionelle instrumenter og en stemningsfuld sang om at vandre på tundraen. Det var et utrolig smukt musiknummer, men der var langt til toppen af hitlisterne. Den catalanske deltager Roger Argemí havde den helt omvendte strategi. Han fyrede et vaskeægte pophit af, som snildt kunne blive spillet på radioen – og så var det på catalansk. Han fortalte efter sin optræden, at det var vigtigt for ham at på at synge på catalansk, selvom han lavede international popmusik. De to deltagere viser os på den måde forskellige tilgange til at arbejde med mindretalssprog i musik. Ingá-Máret Gaup-Juusos sang repræsenterede ikke kun samisk sprog men også traditionel samisk kultur – og Roger Argemí insisterer på, at catalansk sagtens kan være en del af den moderne, internationale popkultur.
Der må være grænser for grænserne
Før showstart fik alle publikummer udleveret et lille hæfte med sangteksterne og information om deltagerne. I arrangørernes forord stod der, at Liet International handler om at bygge broer mellem kulturer. I den forbindelse skrev de, hvordan menneskerne, der bor omkring den dansk-tyske-grænse har kæmpet hårdt for at overkomme de udfordringer, forholdet mellem Danmark og Tyskland har givet dem. Til trods for den historiske fjendtlighed er grænselandet nu blevet et område, hvor freden og mangfoldigheden dyrkes. Det får én til at overveje, om det virkelig er landegrænser, der skal definere kulturel samhørighed. Har man mest til fælles med mennesker med samme landekode på passet eller med mennesker, man deler sprog, natur og kultur med? Liet International insisterer netop på, at kultur og sprog skaber sammenhold, og vi tvinges til at stille spørgsmålstegn ved landegrænsernes vigtighed. Når der på programmet blandt andet er tre tyske grupper, der synger på henholdsvis dansk, plattysk og nordfrisisk, og en dansk gruppe, der synger på sønderjysk og tysk, bliver det meget tydeligt, at nationalstaten måske bare er noget, vi har fundet på.
Politisk musik
Til slut skal vi vende os mod vinderen Doria Ousset, der optrådte med en storladen, følsom sang på korsikansk. Sangen handlede om en historisk begivenhed i 1600-tallet, hvor den franske hær brutalt tilfangetog og myrdede korsikanske soldater, der var udstationerede i Rom. Efter sin optræden fortalte Doria Ousset om, hvordan Korsika, som jo er en fransk ø, bliver fuldstændig forbigået i de offentlige skolers historieundervisning. Korsikanere går i franske skoler, og dér lærer de ikke om Korsikas historie. Derfor er de nødt til at synge om den selv, fortæller Dorie Ousset og fortsætter: ”That’s why music is my activism!”.
At musik er aktivistisk og politisk er ikke nyt. Det er faktisk et ganske alment kendt fænomen, at politiske bevægelser benytter sig af musik, og at musik kan udtrykke politiske budskaber. Men musikken til Liet International er politisk på en helt særlig måde. Fordi sangene er på regional- og mindretalssprog, er de i sig selv med til at hylde sprogene med alt hvad dette indebærer af sprogbevarelse, kulturstolthed, nationalstatstvivl og brobygning, som jeg har skrevet om her i indlægget. Og dette, selvom sangene handler om alt mulig andet. Man tænker ofte, at musik er politisk, når det udtrykker en politisk holdning – men musikken til Liet International er politisk, blot fordi det findes. Og det synes jeg er virkelig stærkt.
“They can’t all be winners, but they are all warriors!”
Liv Moeslund Ahlgren er kandidatstuderende på lingvistik, og udover forskning i hadbeskeder og trusler bruger hun også en masse tid på kultur, musik og politik – og hun håber selvfølgelig at kunne komme til Liet International igen engang!
Rapport fra Liet International 2022 – korsikansk sejr og næsten en dansksproget vinder 
Beretning fra konferencen: “They, Hirself, Em, and You” Conference: “Nonbinary pronouns in research and practice” 
Zoni Weisz – Det glemte Holocaust 
Når sprog bliver til vold 
Melodi Grand Prix for europæiske mindretalssprog kommer til Danmark 
Irske rejsende og deres sprog