Musikkonkurrencen Liet International er for minoritets- og regionalsprog. I tiden inden jeg blev lingvistik-studerende, havde jeg hørt om det via det gamle Sprogmuseum, og jeg kan huske at jeg fandt emnet meget spændende. På det tidspunkt havde jeg ikke regnet med at jeg over 10 år senere skulle få muligheden for selv at blive tilskuer til det – da det i 2022 fandt sted i Danmark, helt præcist Tønder, på en fredag den 13. maj der lå lige mellem en anden musikkonkurrences semifinaler og finale. Jeg var afsted sammen med tre andre deltagere i Lingoslam.
Til Liet International var der 13 kunstnere med hvert deres nummer. Ingen af deltagerne sang på engelsk, men repræsenterede et (eller flere) sprog – derfor giver det ikke nødvendigvis overblik at opgøre deltagerne efter land, fordi de lige netop ikke sang på deres lands majoritetssprog. Fx sang Yourdaughters på dansk, men var altså fra det danske mindretal i Tyskland, mens Martin Hørlyck, som var fra Danmark, altså sang både på sønderjysk (synnejysk) og tysk. Flere lande kom der mere end én deltager fra, og udover Yourdaughters var Die Tüdelband (lavtysk) og Martje Johannsen & Christoph Hansen (nordfrisisk) også fra Tyskland. Ingá-Máret Gaup-Juuso havde kvalificeret sig ved at vinde Sámi Grand Prix og kan måske siges at repræsentere hele det samiske område, som altså går på tværs af lande (Norge, Sverige og Finland – mindst). Der virker altså ikke til at være et sæt af tunge regler for hvem der må deltage hvordan, og det er i hvert fald ikke bundet op på at repræsentere stater.
I bedste Eurovision-stil var der glimmerkjole, dramatisk afstemning og flersprogede værter. “Good evening, Europe” var blevet udskiftet med “Mojn, Europe”, og værterne introducerede arrangementet på både dansk, tysk, engelsk og sønderjysk. Brugen af engelsk var på ingen måde dominerende, og det var blot ét sprog som man nu kunne opleve ligestillet med dansk og tysk – det var ikke alt der blev gentaget slavisk på alle sprog! Man lærte også kunstnerne at kende efter hver performance, hvor de blev interviewet om bl.a. deres personlige forhold til musik og deres sprog. De blev interviewet på et af de førnævnte sprog, og jeg var altså glad for at kunne tysk. Juryen blev også interviewet et par gange i løbet af aftenen efter nogenlunde samme sprogmodel.
Som publikum fik vi udleveret et hæfte om Liet International med overordnet information og specifik information om hver kunstner, samt sangteksten for hvert nummer inklusiv en oversættelse – hvilket hjalp rigtig meget og gjorde at man kunne synge lidt med, og noget som jeg kunne have brugt under andre internationale musikkonkurrencer. Liet International organiseres i samarbejde med forskellige organisationer og foreninger for de deltagende sprog og befolkninger, Europarådet og en række sponsorer.
Musikken
Som I mange andre former for melodi grand prix var der numre indenfor det sørgelige, sjove og seriøse, og selvom klaveret ikke var i brand, var der præcis det en lingvist så kunne tænke sig: sproglig variation. Det energiske blev slået an med Martin Hørløck, der med sin ordentlige rock-and-roll-guitar og Æ Nordschleswig-Lied fik understreget på sønderjysk og tysk hvordan sprog og identitetsfølelse hænger sammen for sønderjyder og den tyske minoritet i Danmark. Vi oplevede også særlige vokalperformances: Billey Fumeys akustiske guitar blev kombineret med en omgang jodlen i en frankoprovencalsk sang om Port Titi, en havn, mens Ingá-Máret Gaup-Juuso fra Finland inkorporerede den traditionelle sangstil joik i sin samiske sangtekst sammen bl.a. en vild trommesolo der blev passet ind i nummerets ellers relativt rolige kontekst. Den Iberiske halvøs sprog var også repræsenteret: Carolina Rubirosa formidlede gåturens følelsesmæssige effekt på galicisk med sit bands tilsvarende musik, mens Roger Argemí dansede rundt på scenen og delte sit catalanske popnummer, og det kunne mærkes at begge allerede havde albums, priser eller professionelt samarbejde i bagagen. Harmonika blev udnyttet både af Adri de Boer som på vestfrisisk leverede en stille kærlighedssang der mindede mig om mine unge dage på lokalt loppemarked, og af Jimi Henndreck (et ordspil på Jimi Hendrix og Hühnerdreck, dvs. hønselort) der satte mere gang i festen med deres nummer på sydtyrolsk ved hjælp af deres selverklærede “skøre” Stubnmusik – på den gode måde. Festen nåede måske sit højdepunkt med duoen Die Tüdelband som på lavtysk og med kazoo og hurtige sjove rytmer fortalte at de blot ville ønske at verden blev med med at dreje og kærlighed ville fortsætte. De mere sørgelige følelser blev sat i værk af Martje Johannsen & Christoph Hansen fra bandet Mungard som på nordfrisisk fortalte sagaen om Maleen, der går bort ved havet, ved hjælp af følsom stemmeføring og klaver. Desværre var Martje Johannsen blevet syg og kun tilstede som en video og lyd af hendes ellers smukke stemme. Doria viste os en stærk korsikansk stemme med matchende musik i en kraftfuld historielektion. Emanuele Pintus fik sat gang i publikum med sin sardinske fortælling om en uheldig storebror, ved at stoppe op lige inden det sidste omkvæd og få os til at klappe med. Duoen Yourdaughters – et navn søstrene fandt på da de skulle oploade en hjemmelavet fødselsdagssang til deres mor på Spotify – fortalte os om et forholds hudsult, i et afdæmpet tempo og med en fremførelse der gav os stemningen af den intimitet, hvis fravær den danske tekst handlede om. Sofi and the Baladis fra det samaritanske community fremførte en gammel hebraisk bøn med musik fra traditionelle instrumenter (og det er vel det samaritansk-hebraiske der gør det et minoritetssprog i den her sammenhæng) der startede forsigtigt og gik op i tempo.
Alt i alt dannede Liet International (og Tønders fyldte lokaler) altså en hyggelig ramme om en varieret omgang livemusik med både erfarne og upcoming kunstnere fra forskellige traditioner. Det blev også nævnt at flere kunstnere laver musik på andre sprog end det de brugte her på Liet International.
Vinderen af Liet International
Der uddeles både en publikumspris og en jury-pris. Publikumsprisen blev fundet ved en afstemning som man kunne komme ind på ved hjælp af en QR-kode eller et link i det hæfte man fik. Man havde en enkelt stemme og kunne stemme på hvem som helst blandt de 13 kunstnere. Publikumsprisen gik til Emanuele Pintus og blev overrakt af Marion Petersen, forkvinde for kulturrådet i Bund Deutscher Nordschleswiger, en af kernearrangørerne. Jeg ved ikke om der også var en mulighed for at stemme, hvis man så med på livestreamen. Vi skulle udfylde det inden pausen, og mens der var tid til det, spillede den ukrainske kunstner Ingret Kostenko som deltog og blev nummer 2 i den ukrainske udgave af Voice i 2017, et par af sine numre. Hun havde også spillet et nummer som en del af begivenhedens indledning.
Juryprisen besluttedes af en jury, og den bestod af 13 dommere, én fra hvert sprog. Juryprisen blev overrakt af Per Rasmussen fra Sydbank Fonden, én af sponsorerne. De skulle fordele point på en skala hvor de kunne give point fra 1 til 10 eller 12 eller 14. De måtte ikke stemme på det sprog eller sprogområde som de var valgt at repræsentere, og hvis to mulige vindere af førstepladsen skulle ske at have samme antal point, ville modtageren af flest 14-taller afgøre vinderen. Mit umiddelbare indtryk er at de fleste dommere selv er kunstnere på et minoritetssprog. Der var en skærm hvor de “små” point automatisk dukkede op, mens dommeren så fortalte sin top tre mundtligt som så også blev tilføjet løbende til skærmens oversigt – og det skete også på flere sprog.
Det var en vildt spændende stemmeoptælling, og tidligt lagde Yourdaughters sig i toppen og var der for det meste, men aldrig med et forspring der var særligt lang fra de andre. Jeg begyndte i hvert fald at heppe på dem! Og halvvejs gennem optællingen blev de spurgt om hvordan de havde det, og de var meget overraskede over at have klaret sig så godt når det var deres første optræden. Men i løbet af de sidste to dommere var der dramatiske gisp og udråb fra publikum, da Doria pludseligt endte foran både Carolina Rubirosa og Yourdaughters og endte med bare ét enkelt point mere end dem. Den lige fordeling, og det at ingen endte med nul point, viser hvor dygtige de forskellige kunstnere var.
Vi blev i et lille stykke tid bagefter i baren, men var meget trætte efter de mange indtryk og havde brug for at sove. Dagen efter da vi kørte hjem, formåede vi at køre lige bag to busser fra Omrop Fryslân som stod for livesendingen, i ca. 1 kilometer. Hele Liet International 2022 kan ses på deres YouTube-kanal. Læs også Livs beretning derfra.
Søren Sandager Sørensen er ph.d. i lingvistik og postdoc på projektet Grammar in Everyday Life, og ved mest om toner i kraft af sin forskning i intonation, men nyder gerne koncerter og håber at kunne komme til Liet International igen engang.
PRESSEMEDDELELSE: Liet International 2022 bliver med sikkerhed holdt i Nordslesvig/Danmark 
Melodi Grand Prix for europæiske mindretalssprog kommer til Danmark 
Verden er af lava! Sprogets forandring. En rapport fra Dokk1 
Sproch o æ græns 
Lever sønderjysk eller skal det på museum? 
At lære dansk i et land som ikke eksisterer mere