Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi Magnus Hamanns anmeldelse af “Verdensborgeren og den interkulturelle læring”.
Den korte version af den her anmeldelse er, at den her bog er umådelig gennemtænkt, velskrevet og relevant. Som læser er man i gode hænder, når forfatterne guider læseren igennem 11 kapitler om interkulturel læring. Hvorfor jeg synes det, vil jeg prøve at pakke ud i den her anmeldelse.
Gennemtænkt. Hvad er det for en bog? Forfatterne til Verdensborgeren og den interkulturelle læring skriver selv, at den er inspiration og nytænkning til sprogfagene og andre fag – det står på forsiden. Desuden skriver forfatterne i indledningen, at bogen er tiltænkt lærere og gymnasielærere, der vil inspireres til, hvordan specielt sprogfagene kan være med til at åbne elevernes øjne for internationale problemstillinger, som er mere og mere relevante i den yderst globaliserede verden, som eleverne er en del af. Selvom der i bogens forord står, at bogen både er tiltænkt(folkeskole)lærere og gymnasielærere, er alle bogens eksempler og øvelsesforslag målrettet folkeskolen. Når det er sagt, så er bogens pointer og refleksionsøvelser relevante for begge målgrupper, og det kræver som gymnasielærer ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan et givent eksempel ville se ud i en gymnasiekontekst.
Velskrevet. Bogen er delt op i 11 kapitler og 4 sektioner. Den første sektion (2 kapitler) er indledningen, hvor forfatterne opstiller deres målsætning og bogens relevans, og introducerer nogle centrale begreber og præmisser for den interkulturelle læring. Dernæst følger sektion 2 (kapitel 3-4), som opridser den globale kontekst som sprogfagene findes i. To pointer, der er værd at hive frem fra det kapitel, er, at
1) sprogfagenes relevans blandt andet skyldes den europæiske kolonisering af den ikke-europæiske verden, og
2) sprog har forskellige funktioner for sprogbrugere; det værende som førstesprog, andetsprog eller lingua franca.
Bogens tredje sektion (kapitel 5-10) indeholder en række forskellige tilgange, hvorpå man som lærer kan gribe den interkulturelle læring an, og anlægger en kritisk tilgang til sproglæring. Sektionen giver klare eksempler og forslag til, hvordan lærere og elever kan bruge allerede eksisterende undervisningsmidler kritisk til at diskutere relevante emner som racisme, klimaforandringer, LGBTQ+ rettigheder, stereotyper og andre idealer og idéer, der eksisterer på tværs af de globale landegrænser. Sidste sektion (kapitel 11) er en opsummerende konklusion af, hvad bogens pointer er.
Bogens kapitler introducerer relevante begreber for den interkulturelle læring. Begreber, som bliver opsummeret i en liste til sidst i kapitlet, hvilket gør det nemt at bruge bogen som inspirationsværktøj, når man sidder og skal forberede sig. Samtidig har forfatterne formået at skrive bogen i et letforståeligt sprog uden snørklede formuleringer eller lange akademiske forklaringer. På den måde egner bogen sig både som inspirerende natlæsning, opslag og inspiration til undervisning eller direkte som lærerbog på læreruddannelsen.
Relevant. Fra første kapitel og hele bogen igennem formår forfatterne at vise, hvorfor den her bog er så relevant netop nu. Bogen italesætter en række problematikker, der netop findes i en global verden (såsom post-kolonialisme, blinde huller, eurocentrisme og stereotyper). Bogen viser, hvordan sprogfagene risikerer at skabe et essentialistisk kultursyn (modsat et ikke-essentialistisk kultursyn), hvor forskellige nationaliteter reduceres til kulturelle stereotyper. Bogen har gode eksempler fra det undervisningsmateriale, der allerede bruges i den danske folkeskole, og forfatterne viser, hvordan nogle eksempler er med til at forstærke et sådant stereotypt verdenssyn. Bogens pointe underbygger og viser vigtigheden af sprogundervisning som nøgle til kulturforståelse og demokratisk dannelse i en globaliseret verden. En pointe, der kun bliver mere relevant hver dag.
Jeg kan på alle måder anbefale enhver sproglærer at kigge i den her bog. Lån den, stjæl den, køb den eller få på anden måde fat i den. Og hvis jeg skulle give bogen en numerisk anmeldelse i form af stjerner, kokkehuer eller noget andet, så ville den få den højeste karakter. Så: På en skala fra 1-7 kontinenter får bogen 7 store flotte kontinenter.
Verdensborgeren og den interkulturelle læring. Inspiration og nytænkning til sprogfagene og andre fag. Karen Risager og Lone K. Svarstad. Forlaget Samfundslitteratur.
Magnus Hamann er til daglig partner i formidlingsvirksomheden Sprogzonen, der har udviklet en serie af foredrag for den danske gymnasieskole om netop samspillet mellem kultur, identitet og sprog. Desuden har han en ph.d.-grad fra Aarhus universitet og bor i England, hvor han arbejder som interaktionsforsker.
