Den 6. marts afholdt Folkeuniversitetet et totimers arrangement – “Verden er af lava!” – om sprogforandring på Aarhus’ hovedbibliotek Dokk1. Her er en rapport fra Lingoblogs udsendte reporter og quizmaster-in-chief, Peter Bakker, fra en af de sidste offentlige begivenheder inden Danmark lukkede ned.
Arrangementet “Verden er af lava! Sprogets forandring” blev præsenteret således på Folkeuniversitetets hjemmeside:
Er ’glimragende’ virkelig et ord, og er verden virkelig af lava? Hvad betyder det, at en reality-stjerne pludselig bruger vendinger på en ny – og måske utiltænkt – måde? Hvad gør internettet, sociale medier og TV ved sproget? Og dør dialekterne ud?
Sproget er i konstant udvikling, og vi kludrer i sætningerne. Vi glemmer, hvad det ene hedder på dansk, og om det andet overhovedet er et ord. De sidste årtier med opblomstringen af et hav af nye kommunikations-platforme har bidraget til, at mange vendinger, talemåder og begreber har fået nye betydninger. Vi inviterer til en snak om det, vi alle snakker om (og med): sproget.
I første halvdel af arrangementet havde Maria Månson fra DR en samtale med Ole Lauridsen. Ole er lektor emeritus i undervisning og læring ved DPU Aarhus, Center for Undervisning og Læring, og indfødt Aarhusianer. Maria Månson er journalist og TV-vært på DR. Efter deres samtale, som mest bestod af, at Maria interviewede Ole, var der en sprogquiz. Tolv spørgsmål med hver tre svarmuligheder. Begge deltagere er vant til at tale om sprog: Maria Månson har, eller havde, et program på DR kaldet Sprogquizzen, som jeg faktisk ikke var klar over eksisterede. Ole Lauridsen var engang vært på Sproghjørnet på P4. Så vidt jeg ved eksisterer ingen af programmerne længere.
Der var mere end 100 mennesker i den store sal på Dokk1, og kvaliteten af samtalen var høj. Det handlede selvfølgelig mest om det danske sprog. Vi fik at vide, at der er ca. 50.000 tyske låneord i dansk, og kun ét dansk låneord i tysk. Der er også nogle låneord, som dansk har fået tilbage. Det burde jo ikke være så overraskende – når man låner noget, skal man jo give det tilbage – men det sker kun sjældent med ord, lød det. ”Kiks” er lånt ind i engelsk som ”cake”, som dansk så har lånt igen fra engelsk som ”kage” (tror jeg det var). Ole syntes ikke så godt om overflødige engelske låneord som ”sale” i dansk. Men hvor mange er det egentlig der bruger ordet “sale” i talesproget, tænkte jeg. Er det ikke bare til brug i næsten samtlige butiksvinduer, men ikke hørt i talesproget? Han var heller ikke begejstret for engelske ord i dansk som ”worldwide”, ”draft” og ”Q&A”. Og så nævnte Maria den ”breaking news” at Aarhus har fået en ny bydialekt. Ole diskuterede derefter, hvad en dialekt egentlig er, og også hvad kronolekter, etnolekter og multietnolekter er, og for ham var det et spørgsmål om, hvor mange skelnende forskelle der skulle være for at kunne kalde noget en dialekt. Med hensyn til bydialekten i Aarhus Vest nævnte Maria og Ole, at der var en særlig ordstilling, specielle ord og udtale af /t/ som /ts/, men de havde ikke hørt om så meget mere. Unge vil gerne adskille sig, sådan har det altid været, og derfor har man ungdomssprog, og når unge bliver voksne, bliver det måske del af sproget, eller det forsvinder igen. Hvem husker, hvad en bakfisk er? Det var et ungdomsord i 1950’erne, og nu er det forsvundet. Således Ole Lauridsen.
Nogle mennesker føler sig forurettede over vokalændringer i ord som ”fremdrift” og ”kræft”. Dronningen udtaler det forskelligt fra de fleste unge. Ifølge Ole går det faktisk helt tilbage til 1830. Også pendulord (ord med to modsatrettede betydninger, som ”bjørnetjeneste” og ”forfordele”) blev diskuteret. Ifølge Ole er det mest en ændring i tiden, men der er også grund til at antage at det er regionalt betinget, i hvilken betydning man bruger disse ord. Flere undersøgelser har vist det.
Ole lavede også nogle forudsigelser om sprogændringer: For det første, så vil ”sin/sit/sine” uddø. Det er godt at kunne skelne mellem “hans” og “sin” i det danske sprog (”han gik i seng med sin kone” vs. ”han gik i seng med hans kone”; på engelsk ville man sige det på samme måde). Det er godt at man kan skelne, men alle de sprog, der ikke har dette sæt pronominer, klarer sig alligevel udmærket. Så det er ikke et stort tab for sproget, eller menneskeheden, synes Ole. På andre måder viser han sig ret konservativ. Han syntes for eksempel at man skulle stave ordet ”mayonnaise,” IKKE ”majonæse”, fordi produktet IKKE har noget at gøre med ens næse, og man er ikke interesseret i at madprodukter associeres med ens næse. I hvert fald ikke på den måde.
Til sidst hørte vi, at der vil komme en ny sparerunde for DR. Mange sprogprogrammer er allerede blevet afskaffet, og DR2 bliver måske helt afskaffet.
Alt i alt vil jeg bedømme arrangementet “Verden er af lava!” som et godt initiativ fra Folkeuniversitets side. Ja, måske er det bedre at invitere journalister til sådan en begivenhed, snarere end lingvister.
Peter Bakker er sprogquizmaster på Lingoblog.dk.
