Truer låneord det russiske sprog?

I anledningen af FNs officielle sprogfejringsdag for russisk d. 6. juni bringer Lingoblog i dag et indlæg om låneord i russisk. Truer låneord det russiske sprog, som nogen siger? Hvilke låneord findes i russisk? Og hvad er låneordenes historie?

Den russiske historie er fuld af eksempler på berømtheder, der roser det russiske sprog. ”At det russiske sprog er et af de rigeste sprog i verden, er der ingen tvivl om”, skrev V.G. Belinskij, en berømt litterær kritiker fra 1800-tallet. Den store russiske digter, forfatter og dramatiker A.S. Pusjkin, der betragtes som grundlæggeren af det moderne russiske sprog, og hvis fødselsdag russerne fejrer hver d. 6. juni, fremhævede gentagne gange sit modersmåls ekstraordinære udtryksevne og harmoni. I dag er det stadig svært at finde en person i Rusland, der ville udfordre Belinskij og Pusjkins påstande.

Men i løbet af de seneste to århundreder er der regelmæssigt opstået diskussioner om, hvor vigtigt det er at bevare det russiske sprog, og i den forbindelse opfordres der ofte til at forsvare det mod indflydelse fra fremmedsprog. For næsten 200 år siden skrev den førnævnte kritiker Belinskij således: ”At bruge et fremmed ord, når der er et russisk ord, der svarer til det, betyder at fornærme sund fornuft og almindelig smag.” Bevæger vi os lidt længere op i historien støder vi på Lenin, der skrev: ”Vi ødelægger det russiske sprog. Vi bruger udenlandske ord unødigt. Vi bruger dem forkert. […] Er det ikke tid for os at erklære krig mod unødig brug af fremmede ord?”

Og diskussionen fortsætter helt frem til i dag. I 2008 foreslog en række russiske parlamentarikere, med støtte fra den russiske ortodokse kirke og en række offentlige organisationer, at skabe et såkaldt ”russisktalende miljø” for unge mennesker under uddannelse – et miljø, der skulle beskytte de unge mod ”dominansen af fremmedord og fremmed kultur”. For et par år siden foreslog lederen af det liberale demokratiske parti i Rusland, Vladimir Zjirinovskij, lovgivningsmæssigt at forbyde brug af fremmedord, når der findes tilsvarende ord på russisk. ”Det er nødvendigt at frigøre det russiske sprog fra skrald og fremmedord,” erklærede han. Emnet dækkes stadig jævnligt på tv og på siderne i russiske aviser og blade.

Men hvis vi faktisk skulle efterleve kravene fra dem, der opfordrer til at forkaste fremmede ord, ville vi skulle sige farvel til en kolossal mængde ord, som vi bruger i russisk i dag: вино (vino, ’vin’), фильм (film, ’film’), продукт (produkt, ’produkt’), символ (simvol, ’symbol’), бар (bar, ’bar’), билет (bilet, ’billet’), грамматика (grammatika, ’grammatik’), банк (bank, ’bank’), диктатор (diktator, ’diktator’), лампа (lampa, ’lampe’), лингвист (lingvist, ’lingvist’), текст (tekst, ’tekst’), университет (universitet, ’universitet’) og tusindvis af andre ord. Og hvad er det så tilbage? Åh, gud! Det russiske sprog er jo allerede forsvundet, og det helt uden at vi lagde mærke til det!

Låneord i russisk

Det er vanskeligt (og sandsynligvis umuligt) præcist at bestemme det samlede antal låneord i moderne russisk. Men den danske slavist og tidligere lektor ved Slavisk Institut på Aarhus Universitet, Knud Jordal, gav alligevel et bud, baseret på M. Fasmers kendte etymologiske ordbog over det russiske sprog. Ordbogen indeholder i alt 18.044 ord, og Jordals undersøgelse viste, at 10.062 af dem kunne klassificeres som låneord – det vil sige mere end halvdelen! Jordal offentliggjorde sine resultater i tidsskriftet Scando-Slavica i 1968.

Næsten alle russiske ord, der begynder med bogstavet A, er låneord: авангард (avangard, ’avantgarde’), атака (ataka, ’angreb’) og атлет (atlet, ’atlet’) blandt mange andre. En interessant undtagelse er ordet азбука (azbuka, ’ABC’). Det stammer fra аз (az, det gamle navn på det første bogstav i det slaviske alfabet, der også kaldes kyrillisk efter Sankt Kyrillos, den græske munk der traditionelt tilskrives æren for at have opfundet det) og буки (buki, det gamle navn på det andet bogstav i det slaviske alfabet).

Det russiske ord шапка (sjapka, ’hue’, ’hat’) er kommet fra fransk (chapeau) gennem tysk og polsk. Ordet зонтик (zontik, ’paraply’) kommer oprindeligt fra nederlandsk (zonnedek, ‘soldæk, f.eks. på en båd’). Ud over at være blevet indlånt med en nærmest modsatrettet betydning (fra et sted at fange solen til en måde at beskytte sig mod den) har ordet gennemgået en særlig udvikling i russisk. Fordi endelsen -ik normalt giver ord en betydning af noget småt eller kært (danner en såkaldt diminutiv ordform), bruges ordet зонтик nu kun om små paraplyer. Og for store paraplyer er russerne begyndt at bruge ordet зонт (zont, ’paraply’). Fra de skandinaviske sprog kommer f.eks. ordene кнут (knut, ’knut’, ’pisk’), крюк, (krjuk, ’krog’), ’сельдь’ (seld, ’sild’) osv.

Bølger af låneord

Det russiske sprog er blevet påvirket af mange forskellige bølger af låneord gennem hele sin historie. Som oldrussisk oplevede sproget en bølge fra germaske sprog og latin i den tidlige, protoslaviske periode, en bølge fra finno-ugriske og baltiske sprog samt en bølge af græsk og derefter kirkeslavisk under udbredelsen af kristendommen i Rusland omkring 988 og frem. Gennem hele sprogets historie har der været forskellige bølger fra tyrkiske sprog. Som middelalder- og moderne russisk blev sproget påvirket af en bølge fra polsk i det 16.-18. århundrede, en bølge fra nederlandsk i det 18. århundrede, en bølge fra tysk og fransk i det 18.-19. århundrede og senest en bølge fra britisk og amerikansk engelsk i det 20. og 21. århundrede.

Mange af disse bølger kom i perioder med stormfulde sociale ændringer i Rusland. Sådan var det for eksempel under tsaren Peter Den Store (1672-1725), der gennemførte en række grundlæggende reformer i landet, og som efter at have besøgt Tyskland, Nederlandene og England blev inspireret til at modernisere den russiske hær og skabe en stærk flåde. Denne historiske periode karakteriseres af en stærk tilstrømning af, hvad vi kan kalde ”europæanismer.” Nogle taler om ”europæiseringen” af det russiske sprog i løbet af 18.-19. århundrederne, hvor ord først fra nederlandsk, tysk, engelsk og italiensk, senere fransk og derefter tysk igen kom ind i russisk, enten samtidigt eller et efter et. En stor del af ordene blev til helt almindelige hverdagsord som багаж (bagasj, ’bagage’), балкон (balkon, ’balkon’), гавань (gavan, ’havn’), матрос (matros, ’matros’) og mange andre. Låneordsbølgen i Peters æra var overvældende. Samfundets reaktioner var forskellige og gik lige fra total afvisning til udramatisk anerkendelse af alle de nye ord.

Store forandringer i det russiske sprog skete også efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, som medførte dramatiske sociale og økonomiske ændringer og førte til, at Rusland blev et mere åbent land. De mange nye låneord kommer primært fra britisk og amerikansk engelsk, og de findes inden for forskellige områder, herunder:

Udenlandske ord finder fortsat vej ind i det russiske sprog. Og dette er selvfølgelig helt naturligt. Processen med gensidig indflydelse af sprog kan ikke stoppes, hvilket gør mig, en lærer i russisk som fremmedsprog, usædvanligt glad. Låneord hjælper nemlig mange af mine studerende med hurtigere at lære og huske nye russiske ord. Og det hjælper de studerende med at forstå, at russisk ikke er helt så umuligt at studere, som nogle ellers tror.

Galina Starikova er studielektor ved Ruslandsstudier, Aarhus Universitet. Hun er ph.d. fra Skt. Petersborgs Universitet og har undervist i russisk som andetsprog på højere læreranstalter i Rusland og Danmark i over 35 år.

Coverbillede: Side fra “Russisk-Dansk Erhvervsordbog” af Joel Nordbog Nielsen og Galina Starikova.

С*ка, бл*ть! Det er blevet forbudt at ’bande’ i Rusland – igen Ti ting du (måske) ikke vidste om russisk Danske låneord i Caribien Er det farlige sprog stadig farligt? En ny historie om det nederlandske sprog Tilbage til børnehaven: En lingvists oplevelser med et fremmedsprog