I det følgende vil du støde på fire farver:
Rød er en sætning, der enten siges af dig, eller en ting i verden, som du refererer til.
Gul er en for dig betydningsfuld del, som du vil fortsætte samtalen om.
Grøn er det du har at sige om det røde og det gule.
Lilla er en syntetisk respons baseret på alt det, der er sagt og gjort i dit digitale liv og i hele verden i det hele taget.
Magisk. En ordentlig mundfuld. Umuligt ligefrem.
Man siger, at iværksættere ofte finder deres idéer fra ting, der irriterer dem i hverdagen. Det der irriterer mig i min hverdag er, når jeg ikke kan huske noget. Jeg glemmer nogle gange, at jeg har bestilt noget fra internettet, eller jeg glemmer hvor jeg har gemt kvitteringen, eller jeg glemmer aftaler eller kommer til at glemme mine nøgler på læsesalen.
Jeg ved ikke nok om de ting jeg ejer. Jeg vil gerne forbruge mere bæredygtigt. Jeg vil handle i overensstemmelse med, hvad menneskeheden bør gøre for at undgå de klimaforandringer, der kommer, hvis ikke vi gør noget drastisk. NU. Det irriterer mig, at vi lever i et brug-og-smid-væk-samfund, hvor det er for besværligt at fikse sine ting, eller at man – på trods af internettets uendelige muligheder – har så let ved at blive misinformeret eller ledt på afveje. Jeg ved, at du kender det.
Min ide er, at alt det du ikke ved, skal du vide. Alt det, du har glemt, skal du påmindes. Alle de resurser, som folk kunne have brug for, skal de have adgang til – hvis de vil. Og de skal betales for det – men det kommer vi til!
Jeg skriver mange sms’er hver dag. Jeg har messengertråde, der er 10 år gamle. Der er emails i min Gmail fra 2003 og dokumenter fra 1993, jeg har arvet fra mine forældre. Man kunne lave en biografi om mit liv ud fra de data. Jeg har gemt mine kvitteringer hele mit liv, og jeg har alle mine kontoudtog fra banken liggende i mapper på computeren. Jeg fører en husbog over reparationer i hjemmet, hvilken maling jeg har brugt, hvilke pensler jeg brugte, hvilke kemiske stoffer der var i den. Jeg har mit privatbudget, mit bilbudget, mine skitser til ideer, mine klagesager, mine minder, mine gaveideer, mine allergier og helbredsoplysninger liggende på min computer. På min telefon har jeg optaget alle mine samtaler siden 2007 – og det må man godt, for jeg har styr på GDPR.
Men selvom mit liv ligger i allermindste detalje på min computer, så er det på en måde hemmeligt for mig. Skjult lige for øjnene af mig. Jeg har måtte tilegne mig en særlig evne til at bruge de rigtige søgeord, når jeg søger på Google – især svært, hvis jeg ikke helt kan huske hvad det hedder, det jeg leder efter.
Forleden købte jeg noget fra internettet. Det var en lille dims til min affugter. Den var holdt op med at virke. Pudsigt nok holdt den op med at virke præcis to uger efter reklamationsretten udløb. Jeg bestilte en ny dims. Den ankom ikke. Jeg følte straks at nogen havde snydt mig. Er det kineserne, der narrer penge fra mig? Jeg klagede til webshoppen og fik svar på, at pakken ikke var blevet afhentet og den var sendt retur til dem. Jeg klagede til DAO, for jeg kunne ikke finde ét eneste ord fra dem, hverken i sms eller email. DAO siger, at det var den kinesiske webshop, som havde glemt at skrive telefonnummer eller email på pakken, så den ikke kunne distribueres. Nu skal jeg så skrive til webshoppen igen, men jeg kan ikke finde emailen.
Kender du det?
Prøv så at forestille dig, at klageprocessen kunne foregå ved, at jeg trykkede på pakkesporingshistorikken, og slet ikke behøvede at genfinde den email?
Det havde i forvejen været en rimelig besværlig proces at bestille den lille dims:
– Jeg konstaterer at min affugter ikke virker
– Jeg søger på nettet efter hvad der kan være galt
– Jeg skruer min affugter fra hinanden og finder den dims, de snakker om på nettet
– Jeg noterer mig de kryptiske tal og bogstaver, der står på dimsen
– Jeg skriver til producenten. De kan ikke hjælpe mig, fordi de kun servicerer kunder i England
– Jeg finder min kvittering, og kontakter den butik jeg har købt fra. De ved ingenting.
– Jeg kontakter en anden – lidt sketchy kinesisk webbutik, som forhandler affugtere.
– De kan skaffe dimsen til mig for en urimelig pris, som jeg accepterer.
– Jeg venter på dimsen, som ikke kommer.
Men jeg kunne have været foruden at det besvær.
Prøv så at forestille dig, at jeg bare havde holdt mit kamera op foran dimsen og trykket på området, og sagt “sådan en skal jeg have en ny af”
Min telefon ved hvem jeg er, og kan give telefonnummer og email og bankoplysninger videre med mit samtykke. Den ved, at jeg har en affugter af typen Meaco DD8L og den ved, at garantien er udløbet, og den ved, hvor der kan bestilles nye reservedele, og den ved hvor jeg bor og ved hvor den billigste pris kan findes.
Det kunne endda have været endnu lettere.
Gad vide hvor mange affugtere der er blevet smidt ud fordi der var en lampe der lyste rødt. Gad vide hvor mange printere, der bliver smidt ud hver dag, fordi man ikke forstår deres fejlmeddelelser. Gad vide hvor få printere der var i verden, hvis vi deltes om dem.
Ja. Jeg kunne faktisk blive ved med at nævne eksempler.
Live faktatjek på TV.
Tips fra borgere til kommunen.
Spørgsmål/Svar på SKATs hjemmeside.
At man kan finde sit drømmehus på nogle vildt specifikke parametre.
Virksomheder behøver ikke have reklamer i lokalavisen, men bliver automatisk foreslået, når det er relevant.
Feedback til producenter, så de laver bedre produkter.
Okay, så du er med på hvor super smart det ville være. Hvorfor er det så ikke lavet endnu? Hvorfor har Facebook ikke gjort det for længst? For at forstå det, skal du lytte til ham her:
Jaron Lanier interview on how social media ruins your life
Jeg giver hermed tilladelse til at du ser lidt Youtube. Jaron Lanier siger følgende: Sociale medier manipulerer med dig. Politisk, forbrugermæssigt, følelsesmæssigt. Tech-giganter lever af at sælge dine data. Data som er PENGE VÆRD for dig.
Jaron Lanier Fixes the Internet | NYT Opinion
Vi står overfor en revolution i måden, vi er sociale på. Måden vi tjener lommepenge på. Måden sandhed bliver vejet på. Det er en sproglig revolution, for den handler om, hvad det vi siger betyder. Hvad vil vi med det, vi siger? Hvad forstår andre ved det, vi siger? Er det her babelstårnet vi er ved at bygge?
Hvordan lærer vi en computer at forstå hvad vi snakker om?
Det gør vi ved at efterligne måden mennesker forstår hinanden på. Vi skal bruge de samme begrebsverdner for at tale samme sprog. Vi lærer nye færdigheder ved at bygge ovenpå færdigheder, vi har i forvejen. Det, der er sandhed for os, er afgjort af den sammenhængskraft, der er imellem alt hvad vi ved.
Her har jeg forbundet de eksempler jeg er kommet med i denne artikel
Det er en slags associationsleg. Hvad tænker du på, når jeg siger “affugter”? Du tænker på den dims, der er i stykker.
Man kan komme langt omkring i sådan en associationsleg. Prøv at zoome helt ind på billedet og se på denne graf-database. Den er meget (MEGET) forsimplet. Du kan komme fra ét sted til ethvert andet sted ved hjælp af samme algoritme som planlægger din rute i Google Maps. Korteste rute fra “affugter” til “bestilling af ny sensor”?
For at have en komplet oversigt over alt, hvad der er sket i mit digitale liv, og for den sags skyld i hele verdens digitale liv, så skal vi have ethvert ord indkodet med enhver tænkelig brug af ordet. Vi skal have alle betydningsadskillende dele kortlagt (hvilket vi har for-lemmatiseret), og vi skal have enhver tænkelig API til at hente og skrive til denne mega-database. Der skal opfindes en cryptovaluta, der verificerer og prissætter den viden der laves. Der er mange programmeringstimer foran os. Men kan lingvister kode?
Hvis du ved hvad C#, C++, Grafdatabaser, Neo4j, Javascript, WPF, Windows SDK og andre smarte ord betyder, så kontakt mig – jeg har en revolution til dig!
Hvis du vil må du meget gerne kontakte mig via informationerne nedenfor. Lad være med at gå ind på min hjemmeside. Den virker ikke lige nu.
Villads Claes Olesen er bachelor i lingvistik og har altid været nysgerrig på, hvordan mennesket lærer, hvad der er sandhed, relevans, aktualitet, og hvorfor vi træffer forkerte valg og/eller glemmer så let. Når han ikke arbejder på det projekt, artiklen her handler om, er han i sit sommerhus eller fikser sin affugter.
Mega spændende projekt! God vind fra en lingvist, som øver sig i at kode med sine medstuderende og varmer op til revolutionen.