Top 5: Et år med Lingoblog

Hvor bliver de dog hurtigt store! Lingoblog har fødselsdag i dag og det skal fejres med manér. Og hvilken anden måde er bedre end at se tilbage på højdepunkterne fra vores første år? Vi har samlet en lækker top 5 over de indlæg I har læst mest i det forgangne år.

5.  Haha du er skør… og sød :D ;)

På en flot femteplads finder vi et indlægget der lærte os hvordan flirt fungerer på SMS. Om du selv får succes kan vi ikke garantere, men det tyder på at komplimenter og godt med emojis er vejen frem ?

4. 100 (procent syntetiske) ord for sne

Gustav Johannessen fra Linguistic Mythbusters gør kål på en genstridig myte om grønlandsk og ord for sne. Forklaringen på misforståelserne skal findes i måden ord dannes på, som slet ikke er som på dansk. Linguistic Mythbusters har i øvrigt bidraget med en række af artikler om sprogmyter, som du også kan finde på bloggen.

3. Dyskalkuli – en overset skriftsprogsvanskelighed

Du kender nok ordblindhed, men dyskalkuli er en mindre kendt skriftsprogsvanskelighed. Hvis du ikke er helt opdateret på, hvad det nu er for noget, så kan du læse, hvad Martin Bonde-Hansen og Louise Saugbjerg Jensen fandt ud af, da de testede gymnasieelever med dyskalkuli.

2. Historiebøger skal genskrives – Nyopdaget sprog i Pakistan er gammelt dansk

APRILSNAR! Lingoblog deltog selvfølgelig i traditionen, hvor man på den første dag af april udgiver sensationelle nyheder.

1. Når Rihanna ‘mumler’ på sit modersmål

Årets absolut mest læste indlæg er skrevet af Yonatan Goldshtein. Han fandt vejen til toppen med en kombination af popmusik og kreolsprog. Næste gang du hører “Work” i radioen ved du nu at Rihanna ikke er dårlig til engelsk, men faktisk synger på et helt andet sprog!

Husk at du altid kan skrive til redaktionen på Lingoblog på red@lingoblog.dk, hvis du vil bidrage med et indlæg. Måske kan du figurere på næste års liste!

Skriv en kommentar