Ordblindhed og flersprogethed bliver normalt ikke omtalt i sammenhæng med hinanden, hvilket egentlig er en skam, for det første fordi det har gjort, at flersprogede ordblinde i langt højere grad forbliver underdiagnosticeret, både i Danmark og internationalt, og for det andet fordi det er et spændende emne at undersøge fra et psykolingvistisk perspektiv. For hvad er egentlig relevant at tage højde for, når man som flersproget oplever ordblindelignende skriftsprogsvanskeligheder?
Helt hurtigt er definitionen på ordblindhed en vedvarende vanskelighed med at automatisere koblingen mellem lyd og skrift, og det er blot én ud af flere grunde til at man kan opleve skriftsprogsvanskeligheder. De oplevede vanskeligheder varierer i type og sværhedsgrad og koblet sammen med andre kognitive og miljømæssige faktorer giver dette en ganske forskelligartet gruppe mennesker, der alle kan kalde sig ordblinde.
Lige så hurtigt er definitionen på flersprogethed det at kunne mere end ét sprog. Ifølge forskeren Paradis (2004) må man tænke på flersprogethed som et spektrum, der kan måles på flere forskellige parametre som fx sprogfærdighed (bl.a. automatiseringsniveau og præcision), indlæringskontekst (fx alder og måden man har lært et sprog), brugskontekst (fx hvor ofte, hvilket register og domæne, hvilken modalitet), leksikalsk, morfosyntaktisk og fonologisk viden og præcision, tale- og læseforståelse, samt skriftsprogs- og oversættelseskompetencer. I og med at man regner med, at over halvdelen af verdens befolkning er to- eller flersprogede, kan man forestille sig, at flersprogethed er ret bredt defineret og det beskriver en forskelligartet kvalitet, som mange mennesker har. Flersprogethed er en ressource i mange tilfælde, og nogen går endda så langt at sige, at der er visse kognitive fordele ved at kunne flere sprog.
Når først man forstår hvor mange variable der er at tage højde for, for at man kan sige noget konkret om flersprogethed og ordblindhed i sammenhæng med hinanden, forstår man pludselig hvor komplekst det er at undersøge.
Hvad har flersprogethed og ordblindhed at gøre med hinanden?
Ikke så meget i den direkte forstand, så vidt vi ved, men i og med at begge dele er noget der sker i hjernen og er relateret til sprog, er der grund til undersøge eventuelle sammenhænge. En udfordring er, at ordblindhed fortrinsvist er undersøgt på etsprogede, eller hvor der ikke er taget højde for deres (fler)sproglige kompetencer, mens studier i flersprogethed meget sjældent fokuserer på ordblindhed. Derfor ved vi ikke så meget endnu. Man har dog observeret, at forekomsten af ordblindhed ikke er fordelt ligeligt blandt forskellige skriftsprog – skriftsprog, der er mere transparente og fonologisk rette gør, at færre mennesker oplever ordblindevanskeligheder, på trods af, at fonologisk opmærksomhed netop er kernedeficitet ved ordblindhed. Nogle gange opleves der endda forskelle i graden af de skriftsprogsvanskeligheder, alt efter hvilket sprog en person læser eller skriver på.
Det der binder flersprogethed og ordblindhed sammen er netop, at de begge er vigtige i forhold til skriftsprogsfærdigheder. Flersprogskompetencer kan ikke gøre nogen mere eller mindre ordblinde, bare så vi alle er med på den, men ens sproglige færdigheder er vigtige, når man skal lære at læse. Der er ikke noget iboende ved flersprogethed der gør, at det er sværere at lære at læse, og det er en fejl at tro, at alle der vokser op med to eller flere sprog per automatik oplever læsevanskeligheder. Dog ser man, at der er en større andel af flersprogede elever, der bliver klassificeret som såkaldte “kritisk svage læsere”. De oplever problemer med læseforståelsen, på trods af, at deres afkodningsfærdigheder typisk er lige så gode, hvis ikke en anelse bedre, end etsprogedes. Læseforståelsen kan blive hindret ved fx manglende ordforråd, herunder kendskab til førfaglige ord brugt i fagtekster, og syntaktisk kompleksitet. Ifølge Cummins teori om linguistic interdependence er ens sproglige niveau på førstesproget vigtigt for, om man kan overføre viden og færdigheder over til andet- og fremmedsprog og bruge sin sproglige baggrund som en ressource. Har man ikke et veludviklet L1, kan det i stedet føre til udfordringer at skulle fungere på to eller flere sprog i dagligdagen. For eksempel i forhold til skriftsprogskompetencer, hvor man, hvis man også er ordblind, kan være såkaldt “dobbeltudfordret”. Ligeledes må man formode, at et stærkt udviklet L1 må være en styrke. Dette er baggrunden for bilingual advantage-teorien, som påstår, at der er kognitive fordele ved at være to- eller flersproget.
Jeg kunne personligt godt tænke mig, at der kom flere undersøgelser af, om flersprogethed kunne bruges som en ressource i forhold til ordblindevanskeligheder. En artikelserie med fokus på italienske børn med og uden ordblindhed og med og uden flersprogskompetencer (se bl.a. Vender et al. 2021) konkluderede, at flersprogede ordblinde havde bedre metasproglige færdigheder inden for visse grammatiske områder, end etsprogede ordblinde, og at flersprogethed derfor skal støttes blandt ordblinde elever. Metasproglig opmærksomhed – det at forstå sprog som et system, man kan analysere – er gensidigt afhængig af læsefærdigheder, da det kræver sproglige færdigheder at lære at læse, som så til gengæld styrker læserens viden om sprogstrukturer. Mig bekendt er studierne ikke replikerede endnu, da de er ret nye, men tænk, om man kunne bruge denne information til at tilrettelægge bedre undervisning for flersprogede med læsevanskeligheder? For eksempel observerede Siegel (2016) at flersprogede ordblinde klarede sig bedre end etsprogede ordblinde i en situation, hvor eleverne havde fået undervisning i skriftsprogsfærdigheder (bl.a. fonologisk opmærksomhed og ordforråd) og havde fået modersmålsundervisning. Der er helt sikkert potentiale til god differentieret undervisning her, og til argumenter for at tilbyde undervisning på andre sprog end dansk, skulle man nu være i tvivl.
En ordblindetest rettet til flersprogede elever
Som en lille sidebemærkning i et ellers skriftsprogs- og hjernetung indlæg, vil jeg gerne lige påpege hvor fin en metafor “udredning” er for afdækning af specifikke vanskeligheder. Hvis man kigger på rebet på billedet ovenover, kan man næsten se hvor svært det er at vikle sproglige kompetencer og afkodning fra hinanden og udpege den specifikke vanskelighed, når det eneste man rent praktisk kan konstatere, er, at der er et problem med læsningen. Udredning er det største fokus inden for forskning i ordblindhed hos flersprogede på nuværende tidspunkt. Selv efter at man har konstateret, at det er muligt at udrede for ordblindhed hos to- eller flersprogede, også hvis man har lært dansk relativt sent, er der en tendens til at skriftsprogsvanskeligheder bliver forklaret med en elevs sproglige baggrund i stedet for ordblindhed, på trods af at det er ganske muligt at tale mere end et sprog OG være ordblind på samme tid. Dette gør, at for mange mennesker med dansk som andetsprog ikke bliver anerkendt for deres vanskeligheder og får de rette hjælpemidler, hvilket kan have konsekvenser for deres uddannelsesmuligheder, selvtillid og meget andet.
Faktisk er det sådan, at den nuværende ordblindetest, den onlinetest man kan tage fra 3. klasse og op, ikke er valideret til elever med et andet modersmål end dansk. Dette vil sige, at de risikerer at få en falsk positiv på testen, hvilket paradoksalt nok sætter to- og flersprogede elever i risiko for både under- og overdiagnosticering. Det skal dog påpeges, at man i folkeskolen opbygger en hypotese om ordblindhed før testen bliver foretaget, for at undgå overtestning og falsk positiv/ negativ.
I 2019 bestemte Undervisningsministeriet, at der skulle udvikles et testværktøj til udredning af ordblindhed hos flersprogede. Læs mere her. Testen er baseret på Gellert og Elbros DOT-test (Dynamisk ordblindetest), der går ud på at teste en persons evne til at lære nye koblinger af lyd og skrift og automatisere denne viden, og dermed er testen ikke baseret på det danske sprog, som er tilfældet med den nuværende digitale ordblindetest. Den er ikke færdig endnu, så vi må vente lidt endnu med at se, om den er en forbedring i forhold til nuværende praksis.
I Holbæk Kommune har de lige afsluttet et projekt i samarbejde med Egmont Fonden, der fokuserede på elever med dansk som andetsprog for ordblindhed. I denne forbindelse lavede de flere ordblindescreeninger og fandt flere elever, der viste sig at opleve ordblindevanskeligheder, således at andelen af flersprogede ordblinde også kom op på det estimerede 7% af befolkningen, som man mener er ordblinde. Projektet inkluderede både elever, lærere og forældre. Eleverne fik undervisning i læse-/skriveteknologi, samt hvad det vil sige at være flersproget at være ordblind. Lærerne hørte et oplæg om hvordan de bedre spottede ordblindhed hos to- og flersprogede og deltog i kompetenceudvikling i fagteams, der fokuserede på hvordan man kunne bruge læsning, skrivning tale og forståelse til at styrke deres elevers ordforråd og bygge bro fra hverdagssproget til fagsproget. Der blev brugt ekstra ressourcer på at få forældrene med til informationsmøder om, hvordan de kan støtte deres børn, bl.a. ved at skrive og ringe til dem og ved at tilbyde mulighed for tolk. Forhåbentlig kan dette projekt føre til konkrete tiltag, sådan at så mange som muligt bliver anerkendt for deres reelle vanskeligheder, så de kan få den rette støtte.
Vil man læse mere:
Nobelius, T. (2022). Tosprogede elever og ordblindhed. https://emu.dk/grundskole/dansk somandetsprog/ tosprogede-elever-og-ordblindhed/tosprogede-elever-og-ordblindhed?b=t5-t136 t2128
Gellert, A. (2009). Identifikation og undervisning af ordblinde med dansk som andetsprog. København: Undervisniningsministeriet.
Vender, M., Vernice, M., & Sorace, A. (2021). Supporting Bilingualism in Vulnerable Populations. Sustainability, 13(24), 13830.
Maria Otte blev uddannet cand. mag. i lingvistik i sommeren 2022, hvor hun skrev speciale om flersprogethed og ordblindhed. Hun er i skrivende stund på udkig efter nogen, der kunne tænke sig at ansætte en lingvist.
