Conlangs & computerspil, del 1: Spilgiganterne

Splatoon screenshot 1

Jeg har længe haft en interesse for de såkaldte conlangs: Sprog, der ulig vor planets syv-otte tusind naturlige sprog er opfundet med fuldt overlæg. Det er en interesse, der allerede er veldokumenteret her på Lingoblog.

Jeg interesserer mig også for spil – af både ord-, bræt- og video-afarterne – og for de mekanismer, der får dem til at fungere. I løbet af de næste fire onsdage vil jeg fortælle om en række computerspil, som bruger conlangs på forskellige måder og i forskelligt omfang.

Jeg skriver denne føljeton, fordi jeg har lagt mærke til en trend. Det lader til, at spiludviklere i de sidste par år har fået øjnene op for det interaktive potentiale i unikke sprogsystemer, og det har