EMCA Bootcamp
Hvert år arrangerer Syddansk Universitet kurset Ethnomethodology and Conversation Analysis for ph.d.-studerende, og i december var det min tur til at komme med i sommerhus.
Kurset kendes også som EMCA-bootcampen og handler om forskning i interaktion på forskellige måder. EMCA står for Ethnomethodology (‘etnometodologi’) og Conversation Analysis (‘samtaleanalyse’, men også på dansk kaldet CA), og det er to forskningsområder der hænger tæt sammen, med etnometodologi som grundlag for CA.
Inden for dette forskningsfelt tager vi udgangspunkt i optagelser af interaktion, allerhelst video. Pointen med det er at vi så kan se, hvordan de forskellige deltagere i interaktionen forstår og tolker hinanden, og det bruger vi til at undersøge fx bestemte sproglige formuleringer, ved at se … ↪