Sprogtilegnelse

Anmeldelse af bogen Børns sprogtilegnelse

Af
language development 2179

En god bog om Børns sprogtilegnelse

Børns sprogtilegnelse: Sprogudvikling hos danske børn i alderen 0-6 år er skrevet af forskere og specialister med tilknytninger til Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Bogen giver en oversigt over vigtige elementer i børns sprogtilegnelser med i udgangspunkt i dansk. Den er redigeret af Laila Kjærbæk og Ditte Boeg Thomsen og er udgivet på forlaget Frydenlund. Bogens tilsigtede læserskare er studerende på uddannelser i fx pædagogik, logopædi, og psykologi. Men Lingoblogs læsere med baggrund i lingvistik kan roligt regne med at bogen også er interessant for dem. Desuden vil bogen være interessant for (meget) nysgerrige og videbegærlige forældre til små børn. De vil kunne bruge bogen som en guide (”Turen går … ↪

Samspil mellem sprog og kognition i børns sprogtilegnelse Del 2: Grammatisk udvikling

Af
1 s 8 qKcjNH aZFLu2TdJGg 1

Del 1: Ordtilegnelse (d. 15/3) fokuserede på gensidig påvirkning mellem sprog og kognition i børns tilegnelse af ord, men børns tilegnelse af grammatik er lige så tæt flettet sammen med deres kognitive udvikling, og det samspil er temaet for Del 2 i dag.

 

Kognitive processer i grammatisk udvikling

Når børn skal finde ud af hvad abstrakte syntaktiske mønstre og subtile morfologiske markeringer betyder og kan bruges til kommunikativt, trækker de på de samme socialkognitive og generelle kognitive evner som når de lærer nye ord. Et af de grammatiske mønstre børn skal lære på dansk, er fx forskellen i ledstilling på deklarative og interrogative sætninger, som i forskellen på Vi skal have is og Skal vi have is? og Morfar … ↪

Samspil mellem sprog og kognition i børns sprogtilegnelse. Del 1: Ordtilegnelse

Af
1 s 8 qKcjNH aZFLu2TdJGg

Noget af det fascinerende ved børns sprogtilegnelse er at processen giver os et vindue ind i et tæt samspil mellem sprog og kognition og giver os mulighed for se nærmere på deres gensidige påvirkning mens begge er under udvikling. Vi får på den ene side indblik i hvordan børn trækker på generelle kognitive og socialkognitive evner når de tilegner sig ord og grammatik, på den anden side i hvordan tilegnelsen af ord og grammatik spiller ind på kognitive processer som kategorisering og opmærksomhed. I del 1 (i dag) ser vi på samspil mellem ordtilegnelse og kognition, i del 2 på samspil mellem grammatisk udvikling og kognition.

 

Kognitive processer i ordtilegnelse

Vi kan begynde med at se på den allertidligste … ↪

To- og flersprogede børn

Af
freep classmates friends bag school education 53876 137717

I Danmark har vi en tendens til at betragte etsproget udvikling som det normale, men i virkeligheden vokser størstedelen af verdens befolkning op som flersprogede. Følger man den offentlige debat i Danmark, støder man imidlertid ofte på overskrifter a la ”Tosprogede halter langt efter i København”[1], ”Karakterkløft mellem børn med et og to sprog vokser”[2] og ”Gab vokser: Tosprogede får dårligere karakterer”[3] hvilket kan lede til den antagelse at det er et problem at være tosproget, måske ligefrem skadeligt. Alligevel har danske folkeskoleelever engelsk på skoleskemaet fra 1. klasse og senere også tysk, fransk og/eller spansk. Så er det mon helt så skadeligt at tilegne sig flere sprog som disse … ↪

Sprogdidaktisk Fokus

Af
background gc2fac2765 640

Inden for rammerne af Center for Grundskoleforskning (SDU) findes noget ret sjældent i det danske sprogforskningslandskab: et mødested for sprogdidaktisk forskning på tværs af sprog og institutioner. Mødestedet hedder Sprogdidaktisk Fokus og er et af aktuelt 11 fokusområder i centret.

I Sprogdidaktisk Fokus er vi en bredt sammensat gruppe af sprogfolk med interesse i udvikling og forskning inden for sprogundervisning med særligt henblik på grundskoleområdet. Gruppen er sammensat af forskere og læreruddannere fra samtlige landets professionshøjskoler samt forskere fra AU og SDU og ledes af to Liner med lingvistbaggrund, Line Krogager Andersen fra SDU og Line Møller Daugaard fra VIA University College. Vi mødes 4-6 gange om året for at udveksle erfaringer og udvikle nye, fælles projekter. Siden vores opstart … ↪

Den Europæiske Sprogdag 2021 – 20 års jubilæum

Af
EDL Logo1 1

2021 er et helt særligt år. Det er nemlig præcis 20 år siden den første Europæiske Sprogdag blev afholdt! Det Europæiske Sprogår 2001, der blev organiseret i et samarbejde mellem Europarådet og EU, havde succes med at involvere millioner af mennesker på tværs af de 45 deltagende lande. Sprogårets aktiviteter hyldede den sproglige mangfoldighed i Europa og fremmede sproglæring. Efter succesen med Sprogåret besluttede Europarådet, at Den Europæiske Sprogdag skal fejres hvert år den 26. september.

De generelle målsætninger for Den Europæiske Sprogdag er:

  1. At gøre offentligheden opmærksom på vigtigheden af at lære sprog og mangfoldiggøre udbuddet af sprog, der læres, med det formål at øge flersprogethed og interkulturel forståelse;
  2. At fremme den rige sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa,
… ↪

Øvelse lader “sprogvinduet” stå på klem

Af

I de danske sprogvidenskabelige og især sprogpædagogiske kredse møder man ofte den idé, at barnets sprogtilegnelse er begrænset til en kort forudbestemt tidsramme, og at det er vigtigt, at børn får så meget sproginput som muligt, inden dette “sprogvindue” lukker. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mængden af sprogligt input, der er så vigtigt, men i stedet hvor meget børn får mulighed for at øve sig i at bruge sproget i dagligdagen. Sprogvinduet forbliver således på klem hele livet, hvis barnet bliver ved med at øve sig.

Myten om sprogvinduet

I den sprogvidenskabelige litteratur er der skrevet meget om et sprogvindue, som begynder at lukke tidligt i barnets liv, måske allerede ved femårsalderen. Implikationen af sådan et sprogvindue … ↪