Sproglig Diversitet

Tosprogede skoler i en flersproget kontekst: galt eller genialt?

Af
Picture 1

”Tosprogethed” som begreb i danske medier og skoleregi kan ofte se sig præget af en negativ klang. Skoler med mange tosprogede børn ses ofte som ”en særlig udfordring” forbundet med socioøkonomisk besvær, typisk om ”elever med indvandrerbaggrund” (jf. skole-foraeldre.dk her) med problemer i dansk. I områder, hvor sproglig diversitet er normen, kan tosprogede undervisningsmodeller imidlertid anses som et redskab til at fremme interkulturel forståelse og sprogkompetencer for alle i samfundet.

I Sydamerika er modellen PEIBF (Programa Escola Intercultural Bilíngue de Fronteira), eller, ”Det Interkulturelle og Tosprogede Grænseskoleprogram” (2004-2016), et interessant eksempel. Denne model blev sat i værks af Mercosur-landende for at fremme undervisningen i portugisisk og spansk langs grænserne mellem Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay for … ↪

GRYNT: Åh! Ak! F*ck! Mmm! Undskyld, Danmark …! Grise har ikke et sprog!

Af
COLOURBOX47074550 scaled

For ikke lang siden var jeg på kursus hvor der var nogle journalister der fortalte videnskabsfolk hvordan de skulle omgås med journalister, og hvordan de kunne komme i medierne. Journalister vil have noget spektakulært og aktuelt, mens videnskabsfolk skal passe på at deres viden og indsigter ikke fordrejes.

Den 4. september var der en dokumentar om grisesprog på DR TV. Det blev annonceret at man nu endelig kan forstå grise, og videnskabsfolk i København har fundet ud at grise har 19 forskellige griselyde, der alle sammen udtrykker en følelse. JOURNALISTER! DET ER IKKE SPROG! I begyndelsen sagde disse journalister at videnskabsfolk har opfundet en slags Google Translate mellem grisesprog og menneskesprog. De sagde ikke hvilket menneskesprog; der er mere … ↪

Lingoblog indtager Roskilde Festival 2023!

Af
forsidebillede Roskilde

I år indtages Roskilde Festival af Sofia Navarro Beck (kandidatstuderende i lingvistik på AU) og Kirstine Boas (ph.d.-studerende i Nordisk på AU), som vil dække den sproglige variation på festivalen for Lingoblog.

Følg med her fra den 28/6/2023 til den 2/7/2023 hvor du vil få en anderledes dækning af Nordeuropas største festival. I stedet for musikanmeldelser og genreanalyser, vil vi her tage vores lingvistiske briller på og kigge på den sproglige diversitet i musikken. Hvilken rolle spiller mindre kendte sprog i nutidens musik-trends? Og hvilken rolle spiller musikken i forhold til bevarelse af sprog og kulturel arv? I løbet af Roskilde-ugen vil Lingoblog udkomme med en serie af artikler, der fokuserer på programmet, kunstnernes egne tanker og refleksioner om sprog … ↪

Verden rundt på den internationale modersmålsdag

Af
IMG 9582 1024x683 1

Den internationale modersmålsdag blev fejret første gang i 2000 efter UNESCO’s initiativ fra 1999. Formålet er at bevare kulturel og sproglig mangfoldighed samt flersprogethed.

Forskellene i sprog og kultur skal ifølge UNESCO opretholdes for at fremme tolerance og respekt. Ethvert modersmål rummer enestående måder at tænke og udtrykke sig på og giver adgang til et sprogsamfunds specielle kultur og traditioner. Hver anden uge forsvinder et sprog og dets kulturelle og intellektuelle arv, så at mindst 43 % af de ca. 6-7000 sprog, der tales i verden, er truede. En tilsvarende andel af menneskenes kendte muligheder for at strukturere deres tanker og deres verden er altså i fare, og hvis de forsvinder, bliver verden kulturelt fattigere.

Flersprogethed er en forudsætning for … ↪