En sexistisk grammatik? Dansk grammatik “for kvinder” anno 1803

Bogforside: Theoretisk og practisk Dansk Grammatik for Fruentimmer.

I 1803 blev bogen Theoretisk og practisk Dansk Grammatik for Fruentimmer udgivet, skrevet af Johan Werfel. Jeg er usikker på hvordan jeg er endt med at have et eksemplar af bogen, men jeg har haft den et stykke tid og begyndte at blive nysgerrig på hvad folk skulle tro var specielt ved at skrive grammatik til kvinder. Fordi den er så gammel at enhver form for ophavsret er udløbet, så lavede jeg en god scanning af hele bogen, som jeg har lagt på Internet Archive. Du kan altså også selv læse den! Scanningsprocessen tog sin tid, men efterbehandlingen var også krævende, især når siderne ikke er helt kvadratiske og i øvrigt er skrevet med fraktur. Jeg har tidligere digitaliseret en

En ny grammatik af det ’klassiske’ elvdalske sprog er udkommet

Skaermbillede 2025 02 22 103934

(indlæg opdateret 10/3-2025: ny dato for oplæg)

I september 2024 udkom en ny grammatik over det elvdalske (älvdalska) sprog, som stadig tales – i en moderne form – af ca. 2500 personer i Älvdalen, i det nordlige Dalarna. Den nye elvdalske grammatikbog, A Grammar of Elfdalian, skrevet af Olof Lundgren og mig selv, Yair Sapir, har det såkaldte ’klassiske’ elvdalske sprog som forskningsobjekt – dvs. det elvdalsk, som blev talt af folk født før år 1900. Selv om elvdalsk ikke har officiel anerkendelse i Sverige, mener dets talere, at elvdalsk er kvalificeret til at blive anerkendt i Sverige, og de har derfor opfordret de svenske myndigheder til at anerkende sproget. En anerkendelse af elvdalsk lader dog stadig vente på …

Vikingerne skal tie i Danmark: Bureaukrati og undergangen af oldnordisk ved Aarhus Universitet

Screenshot 2022 10 01 at 20.48.01

“Ikke perverterede, men bureaukrater vil sætte gang i tingene, og vi ved ikke engang, om deres hensigter var gode eller dårlige. Tingene vil gå af efter kommando; de vil blive gennemført i overensstemmelse med forskrifter, mekanisk, ned i kommandokæden, med menneskelige viljer bøjet, afskaffet, overvundet, i en opgave, der ikke længere har nogen mening”. [1]

– Jacques Lacan

Oldnordisk er vikingernes sprog. Det er sproget hugget møjsommeligt ind i runesten over hele Skandinavien, ja endda så langt væk som Ukraine. Det er sproget i de islandske sagaer fra højmiddelalderen og det sprog, der bevarer det meste af vores viden om skandinavisk mytologi: Guder som Óðinn og Þórr, den hævngerrige Fenrisúlfr og verdens ende ved Ragnarǫk. Det er blevet undervist …

En ny historie om det nederlandske sprog

Unknown 12

I 2020 blev bogen 15 eeuwen Nederlandse taal (”15 århundreders nederlandsk sprog”) af Nicoline van der Sijs tildelt Taalboekenprijs (”Sprogbogprisen”). Som det kan læses på hjemmesiden for Genootschap Onze Taal (”Foreningen Vores Sprog”), én af initiativtagerne til prisen, er denne pris siden 2019 blevet uddelt årligt til “en bog, der er beregnet til et bredt publikum, og som er original, velskrevet og sprogligt relevant”.[1] Juryens valg til denne bog kan roligt kaldes et “sikkert valg”, for forfatteren er bestemt ikke den mindste. Van der Sijs, seniorforsker ved Instituttet for det Nederlandske Sprog og professor i historisk lingvistik ved Radboud Universitet Nijmegen, har en stærk track record inden for sprogbøger. Så har hun bl.a. skrevet ”bestseller sprogbøgerne” Taal als

En ny bog om historien om engelsk

udvalgt

For mere end 50 år siden udgav Barbara Strang sin yderst innovative bog A History of English (1970, Methuen £2,25), som modigt begyndte sin kronologiske behandling af det engelske sprog i (på det tidspunkt) nutiden med “Ændringer i nulevende erindring” (Strang blev født i 1925), og arbejdede sig derefter baglæns. Det første kapitel i den kronologiske rækkefølge var viet til “1970-1770”, og det sidste kapitel dækkede perioden “Før 370”.

Den åbenlyse fordel ved denne strategi er, at du kan lade læserne starte et sted, de kender, og derefter tage dem med på en rejse til stadigt fjernere og mindre velkendte perioder. Strangs måde at håndtere dette materiale på var spændende og attraktivt, og efter min mening fungerede det meget godt.

Boganmeldelse: ‘Dansk Sproghistorie’, bind 5: ‘Dansk i samspil’

shopping

I udgivelsen af det monumentale værk ‘Dansk Sproghistorie’ er man nu nået til bind 5, der bærer titlen ‘Dansk i samspil’ og omhandler det danske sprog i interaktion med andre sprog og sprog­samfund før og nu, både uden for og i Danmark. Bogen, der er forfattet af i alt 24 kendte specialister fra hele Skandinavien, er i alt væsentligt sammensat af to dele:

  • ‘Dansk i verden’ bestående af ti kapitler om andre himmelstrøg, hvor der er blevet talt og måske stadig tales dansk (Norge, Færøerne, Island, Grønland, England, Normandiet, de nye hjem (dvs. Nord- og Sydamerika), kolonierne, Skåne og Sydslesvig), samt tre kapitler om udenlandske sammenhænge, hvor dansk også har spillet en rolle (EU, Norden og uden­landske universiteter);
  • ‘Andre sprog

Noget om dansk i Grønland

greenland 580963 1280

”Hvis det skal lykkes, uden at folk går krakkemut, så tror jeg, vi er nødt til nogle gange at etablere zoner, hvor folk får lov til at stå af i perioder.”

Sådan lød det fra Folketingets talerstol d. 18. marts 2000. Det var Villy Søvndal der her brugte et grønlandsdansk ord, krakkemut – et ord som kan føres helt tilbage til det gamle kolonitids-dansk i Grønland. Vi går derfor tilbage til dengang Hans Egede kastede anker ved en lille ø i skærgården ud for Nuuk, d. 3. juli 1721. I et dagbogsnotat en måned senere skrev han:

“Den 8. Augusti ankom Norden fra 16. Kone=Baade, (det ere store og aabne Baader, som Chalouper) havende med sig all deres …