Sproghistorie | Lingoblog

Vikingerne skal tie i Danmark: Bureaukrati og undergangen af oldnordisk ved Aarhus Universitet

04/10/2022 Af Richard Cole

“Ikke perverterede, men bureaukrater vil sætte gang i tingene, og vi ved ikke engang, om deres hensigter var gode eller dårlige. Tingene vil gå af efter kommando; de vil blive gennemført i overensstemmelse med forskrifter, mekanisk, ned i kommandokæden, med menneskelige viljer bøjet, afskaffet, overvundet, i en opgave, der ikke længere har nogen mening”. [1]

– Jacques Lacan

Oldnordisk er vikingernes sprog. Det er sproget hugget møjsommeligt ind i runesten over hele Skandinavien, ja endda så langt væk som Ukraine. Det er sproget i de islandske sagaer fra højmiddelalderen og det sprog, der bevarer det meste af vores viden om skandinavisk mytologi: Guder som Óðinn og Þórr, den hævngerrige Fenrisúlfr og verdens ende ved Ragnarǫk. Det er blevet undervist … ↪

En ny historie om det nederlandske sprog

01/09/2022 Af Joost Roger Robbe

I 2020 blev bogen 15 eeuwen Nederlandse taal (”15 århundreders nederlandsk sprog”) af Nicoline van der Sijs tildelt Taalboekenprijs (”Sprogbogprisen”). Som det kan læses på hjemmesiden for Genootschap Onze Taal (”Foreningen Vores Sprog”), én af initiativtagerne til prisen, er denne pris siden 2019 blevet uddelt årligt til “en bog, der er beregnet til et bredt publikum, og som er original, velskrevet og sprogligt relevant”.[1] Juryens valg til denne bog kan roligt kaldes et “sikkert valg”, for forfatteren er bestemt ikke den mindste. Van der Sijs, seniorforsker ved Instituttet for det Nederlandske Sprog og professor i historisk lingvistik ved Radboud Universitet Nijmegen, har en stærk track record inden for sprogbøger. Så har hun bl.a. skrevet ”bestseller sprogbøgerne” Taal als … ↪

En ny bog om historien om engelsk

12/08/2022 Af Peter Trudgill

For mere end 50 år siden udgav Barbara Strang sin yderst innovative bog A History of English (1970, Methuen £2,25), som modigt begyndte sin kronologiske behandling af det engelske sprog i (på det tidspunkt) nutiden med “Ændringer i nulevende erindring” (Strang blev født i 1925), og arbejdede sig derefter baglæns. Det første kapitel i den kronologiske rækkefølge var viet til “1970-1770”, og det sidste kapitel dækkede perioden “Før 370”.

Den åbenlyse fordel ved denne strategi er, at du kan lade læserne starte et sted, de kender, og derefter tage dem med på en rejse til stadigt fjernere og mindre velkendte perioder. Strangs måde at håndtere dette materiale på var spændende og attraktivt, og efter min mening fungerede det meget godt. … ↪

Boganmeldelse: ‘Dansk Sproghistorie’, bind 5: ‘Dansk i samspil’

21/06/2022 Af Steffen Krogh

I udgivelsen af det monumentale værk ‘Dansk Sproghistorie’ er man nu nået til bind 5, der bærer titlen ‘Dansk i samspil’ og omhandler det danske sprog i interaktion med andre sprog og sprogsamfund før og nu, både uden for og i Danmark. Bogen, der er forfattet af i alt 24 kendte specialister fra hele Skandinavien, er i alt væsentligt sammensat af to dele:

‘Dansk i verden’ bestående af ti kapitler om andre himmelstrøg, hvor der er blevet talt og måske stadig tales dansk (Norge, Færøerne, Island, Grønland, England, Normandiet, de nye hjem (dvs. Nord- og Sydamerika), kolonierne, Skåne og Sydslesvig), samt tre kapitler om udenlandske sammenhænge, hvor dansk også har spillet en rolle (EU, Norden og udenlandske universiteter);
‘Andre sprog

… ↪

Noget om dansk i Grønland

29/04/2022 Af Birgitte Jacobsen

”Hvis det skal lykkes, uden at folk går krakkemut, så tror jeg, vi er nødt til nogle gange at etablere zoner, hvor folk får lov til at stå af i perioder.”

Sådan lød det fra Folketingets talerstol d. 18. marts 2000. Det var Villy Søvndal der her brugte et grønlandsdansk ord, krakkemut – et ord som kan føres helt tilbage til det gamle kolonitids-dansk i Grønland. Vi går derfor tilbage til dengang Hans Egede kastede anker ved en lille ø i skærgården ud for Nuuk, d. 3. juli 1721. I et dagbogsnotat en måned senere skrev han:

“Den 8. Augusti ankom Norden fra 16. Kone=Baade, (det ere store og aabne Baader, som Chalouper) havende med sig all deres … ↪

Boganmeldelse: ‘European Language Matters’ af Peter Trudgill

15/02/2022 Af Gustav Styrbjørn Johannessen

Der findes en oplevelse, jeg selv ofte har haft, og som du måske kan nikke genkendende til, som jeg ynder at tænke på som ”geografisk åbenbaring”. Jeg er ude at gå i et velkendt område, men vælger at følge en sti eller vej, jeg ikke har været på før. Jeg vandrer på ukendt jord i et stykke tid, og hvert vejsving eller sti der deler sig fører mig til nye steder med varierende grad af interesse. I sidste ende drejer jeg om et hjørne, og fuldstændigt uventet befinder jeg mig pludselig et sted, jeg kender. Det er i dét øjeblik, når jeg til min egen overraskelse beskuer et velkendt sted fra en ny vinkel, at åbenbaringen rammer: ”Nå, så det … ↪

Sproggeniet Rasmus Rask – beundret ude, miskendt hjemme

14/12/202114/12/2021 Af Kirsten Rask

Det var en lykkelig Rasmus Rask der som 13-årig kunne lade sig indskrive sig som elev på Odense Latinskole. Året var 1801, og han var et af de begavede fattigmandsbørn der nød godt at Oplysningstidens indsats for at hjælpe ubemidlede evnerige elever på vej med stipendier og private støttemidler.

I Odense mødte Rasmus Rask den anerkendelse og sympati han havde manglet i sit hjem. Han blev indlogeret privat og fik hurtigt det venlige tilnavn Den Lille Professor. På Latinskolen dannede han venskaber for livet og kunne i det begunstigende faglige miljø udvikle sine geniale sprogevner. Det var allerede her han formulerede sin første samlede grammatik over et sprog der hidtil ikke havde haft en sådan, nemlig islandsk. Det gjorde ham … ↪