Hvordan taler vi om befolkningsgrupper, der er anderledes end flertallet?

COLOURBOX45660443 scaled

Hvordan vi taler om mennesker med anderledes forudsætninger end flertallet, bliver diskuteret flittigt. For eksempel var det på grund af finansminister Nicolai Wammen, at hashtagget #undskyldvierher for nyligt spredte sig på sociale medier. Wammen havde nemlig fået sagt noget om, at udgifter til det “specialiserede socialområde” er medskyldig i, at kommunerne er nødt til at spare – og dermed i manges øjne beskrevet handicappede som gøgeunger, der snylter på samfundet.

Eller, hov, går det overhovedet an at tale om handicappede? Tja, det vender jeg tilbage til. Men først kigger jeg på andre af de ord, vi bruger om personer og grupper, der på forskellige måder er anderledes end de fleste andre. Hvad der i én periode er acceptabelt ordvalg, …

Sproglige tildenser: spændende læsning og god underholdningsværdi!

image mini

Sproglige tildenser er skrevet af Marianne Rathje, som er ph.d. i dansk sprog og seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Hun forsker blandt andet i sprogbrug på sociale medier, og skriver ugentligt en fast sprogklumme i Politiken. Hun omtaler selv klummen som ”et slags sprogligt modeblad (…) oplyst om de nyeste sproglige tendenser”. Bogen her består af 50 udvalgte klummer fra de sidste fem år.

3415

Sproglige tildenser undersøger sproglige tendenser og sprogforandringer i det danske sprog. Hvorfor forandres sproget, og hvor er sproget på vej hen? Titlen indikerer, sjovt nok, bogens gennemgående emne: den slags sprog vi møder, og studser over til daglig. Sagde han virkelig det? Mente han ikke…?

Bogen er relaterbar, og har en bred appel, for jeg har da …

En ny bog om historien om engelsk

udvalgt

For mere end 50 år siden udgav Barbara Strang sin yderst innovative bog A History of English (1970, Methuen £2,25), som modigt begyndte sin kronologiske behandling af det engelske sprog i (på det tidspunkt) nutiden med “Ændringer i nulevende erindring” (Strang blev født i 1925), og arbejdede sig derefter baglæns. Det første kapitel i den kronologiske rækkefølge var viet til “1970-1770”, og det sidste kapitel dækkede perioden “Før 370”.

Den åbenlyse fordel ved denne strategi er, at du kan lade læserne starte et sted, de kender, og derefter tage dem med på en rejse til stadigt fjernere og mindre velkendte perioder. Strangs måde at håndtere dette materiale på var spændende og attraktivt, og efter min mening fungerede det meget godt.

Hvad fanden betyder det?

image001

 

Jeg har haft den fornøjelse at ’læse’ mig igennem bogen ”Hvad fanden betyder det?”, der er en samling af 50 forskellige ord som 50 forskellige bladtegnere har fået til opgave at tegne. Det de her ord har til fælles er at mange af dem tilhører diskurser der er ’identitetspolitiskt ladede’. På bogens forside gives f.eks. disse: Ghosting, flyskam, woke, glasloft, bias, #metoo, terf og cancel culture.

Når jeg sådan kigger bogen igennem og sådan forsøger at danne mig et overblik over de generelle tendenser i bogen, så kan man sige at bladtegnerne generelt har brugt fem forskellige strategier når det kommer til at tegne ord: 1) processen, 2) tegneserien, 3) forklaringen, 4) ironiseringen og 5) fortolkningen. Ingen af tegninger …