Sprogbrug

“Jeres generation, I føler for meget”

Af
Billede1

Sådan lød ordene fra en af mine tidligere retorikundervisere på Aarhus Universitet. Ordene faldt fordi underviseren var af den holdning at mine medstuderende og jeg i for høj grad brugte verbet føle i faglige situationer og holdningsbaserede ytringer hvor andre verber, ifølge underviseren, havde været mere passende, f.eks. vide, mene, synes, tænke m.m.

At bruge føle i faglige og holdningsprægede kontekster er en tendens som seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje også har bidt mærke i, blandt andet inden for sports- og finansverdenen, hvor hun har fundet eksempler som: “Jeg føler, at vi har fire midtstoppere på internationalt niveau” og “Jeg føler, vi skal lave udregningen på en helt anden måde” (Rathje, 2023). Verbet føle bliver også brugt i sammenhæng … ↪

Sproglige aversioner

Af
aversioner

vi har alle læst en tekst, som virkelig har fået vores blod i kog, selvom det kun er de mindste fejl, der er skrevet. Nok især når det er bittesmå fejl. Som den fejl jeg lavede i første linje, da jeg ikke skrev ordet “vi” med et stort begyndelsesbogstav. Det kriblede endda i mine egne fingre for at gå tilbage og rette det. Dog syntes jeg, at det var en god pointe at starte med. Jeg har altid haft let ved at blive irriteret over små stavefejl og små fejlformuleringer, men jeg har ikke undret mig over det, før her for nyligt. Hvorfor har jeg, og så mange andre, sådan et behov for at rette andre? Er der en årsag … ↪

Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen

Af
Skaermbillede 2021 02 09 kl. 14.13.46

Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.

De skal:

  1. fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
  2. følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
  3. svare
… ↪

Øvelse lader “sprogvinduet” stå på klem

Af

I de danske sprogvidenskabelige og især sprogpædagogiske kredse møder man ofte den idé, at barnets sprogtilegnelse er begrænset til en kort forudbestemt tidsramme, og at det er vigtigt, at børn får så meget sproginput som muligt, inden dette “sprogvindue” lukker. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mængden af sprogligt input, der er så vigtigt, men i stedet hvor meget børn får mulighed for at øve sig i at bruge sproget i dagligdagen. Sprogvinduet forbliver således på klem hele livet, hvis barnet bliver ved med at øve sig.

Myten om sprogvinduet

I den sprogvidenskabelige litteratur er der skrevet meget om et sprogvindue, som begynder at lukke tidligt i barnets liv, måske allerede ved femårsalderen. Implikationen af sådan et sprogvindue … ↪

Sprogbegreberne Rundt

Af
sprogbegreberne rundt

Bogen Sprogbegreberne Rundt er skrevet af Kristian Lind Nielsen. Men hvad er det for en størrelse? Bogen beskæftiger sig med og forklarer i forståelige termer grammatiske begreber, som er relevante for at forstå en dansk sprogkontekst. Bogen forklarer ’almindelige’ grammatiske begreber. Og den gør det godt!

Det skal lige siges, at jeg jo helt sikkert er en af de allerede omvendte, der elsker grammatik. Alligevel føler jeg godt, at jeg kan generalisere og sige: Hvis man leder efter en bog, der kan forklare dansk grammatik og tekstlingvistik (og det gør man jo), så skal det nok være den her bog.

grammatik5 400px

Mere specifikt så består bogen af otte indholdskapitler samt et appendix med eksempler og oversigter. Og selvom jeg ikke kan … ↪

Dansk sprog i brug gennem 800 år: fra ”hwa sum bi hauer” til ”va mæ kulturen”

Af
cover.1580288444

Med bind 4 af Dansk sproghistorie, Dansk i brug, får du som læser bred indsigt i en række specialgenrer, som dansk sprog har været brugt til de seneste ca. 800 år. Derudover får du også en masse sproghistoriske kuriosa, som du kan underholde venner og familie med. Her kommer tre eksempler til fri afbenyttelse:

  • Udtrykket ”gråd og tænders gnidsel” bruges i dag (dog ikke hyppigt, der er 13 eksempler på KorpusDK), og det stammer fra en af de tidligste danske bibeloversættelser fra ca. 1550. I de nyeste oversættelser er udtrykket erstattet med andre formuleringer, men det er altså i mellemtiden blevet så indlejret i almen sprogbrug, at det har hængt ved i hverdagssproget.
  • Den såkaldte første ortografiske krig rasede
… ↪

Hvem taler hurtigst?

Af
Screenshot 2019 01 17 at 08.33.29

Taler man hurtigere i tæt befolkede byer end i tyndt befolkede landområder? Vi kender det måske som en sproglig myte om, at bønderne ude vestpå tager lidt længere tid om at få ordene over læberne end de hippe byboer i København.

Da jeg i efteråret 2018 fulgte kurset ’Project Workshop’ på AU Lingvistik, udarbejdede jeg et projekt med Riccardo Fusaroli og Kristian Tylén fra The Puzzle of Danish, som i noget tid havde haft noget under opsejling om talehastighed på dansk. Tidligere forskning har vist, at mange aspekter af vores liv foregår i et højere tempo i tætbefolkede byer, alt fra virksomhedsopblomstring til, hvor hurtigt vi går. Denne idé ville vi udvide til at teste, om der er en … ↪