Lad os tale om DLD

DLD plakat

Det er svært at prøve at forklare DLD til andre. Og det er svært at gøre på en måde som er simpel og stadigvæk dækkende for hvad det handler om. Og det er det jo fordi sprog er kompliceret. Sådan sagde Amalie til Rikke for nogle år siden. Men nu prøver vi alligevel. I anledning af den internationale DLD-dag, som markeres i Danmark den 9. oktober, taler vi om DLD.

Sproget som redskab

For de fleste mennesker er sproget et fantastisk redskab, som kan bruges til at kommunikere, tænke, lære nyt og forstå vores omgivelser. Sådan er det nok for dig, der læser indlæg her på Lingoblog. Og du kan måske have svært ved at forestille dig, hvordan det er …

GRYNT: Åh! Ak! F*ck! Mmm! Undskyld, Danmark …! Grise har ikke et sprog!

COLOURBOX47074550 scaled

For ikke lang siden var jeg på kursus hvor der var nogle journalister der fortalte videnskabsfolk hvordan de skulle omgås med journalister, og hvordan de kunne komme i medierne. Journalister vil have noget spektakulært og aktuelt, mens videnskabsfolk skal passe på at deres viden og indsigter ikke fordrejes.

Den 4. september var der en dokumentar om grisesprog på DR TV. Det blev annonceret at man nu endelig kan forstå grise, og videnskabsfolk i København har fundet ud at grise har 19 forskellige griselyde, der alle sammen udtrykker en følelse. JOURNALISTER! DET ER IKKE SPROG! I begyndelsen sagde disse journalister at videnskabsfolk har opfundet en slags Google Translate mellem grisesprog og menneskesprog. De sagde ikke hvilket menneskesprog; der er mere …

Kan latter camouflere usikkerhed? En samtaleanalytisk undersøgelse af latter som sproglig resurse

Four girls having a laugh I0013484.tif

Det skulle være så sundt at grine. Det er bevist, at folk, der ofte griner, har forstærket immunforsvar, og desuden også øget udledning af serotonin og dopamin. Men udover at grinen er sundt, hvad ved vi så reelt set om latter i vores samtaler? Vi ved faktisk ikke særligt meget, da latter som sproglig resurse ikke er et undersøgt emne i det danske sprog. Grundet den manglende viden på området, fandt jeg det oplagt at undersøge latter nærmere. Nysgerrigheden på emnet blev afsættet i mit bachelorprojekt [1], hvor jeg, med en konversationsanalytisk tilgang, undersøgte naturlige forekomster af latter i uddrag af en-til-en-samtaler fra samtalebank.dk. Den viden jeg har opnået, vil jeg nu videregive til dig, så du fremadrettet er klædt …

Apolonia 13. En kvindes rejse til månen og tilbage.

APOLONIA poster e1677069915285

Fra teater til maler. En rørende dokumentarfilm værd at se.

(Opdatering: 13.2.2024: Filmen er shortlistet til en Oscar-nominering. Se en opdateret udgave af dette indlæg på engelsk: her.)

[A version of this film with English subtitles will be shown in Aarhus in the near future. Keep an eye on the Feminist Group at Mellemfolkligt Samvirke in Aarhus for information].

Det tog 13 år at lave filmen. Lea Glob, tidligere elev på Aarhus Katedralskole, og uddannet som filmdokumentarist, besluttede i 2009 at lave en film om en ung kvinde, Apolonia Sokol, bosat i Paris. De er veninder, og uanset hvor de befinder sig, holder de kontakten. Lea er temmelig stabil i Danmark, mens Apolonia flytter fra det ene sted …

Gader og gåder i Aarhus: graffiti og sprog

450px Snevringen 2

Sissel-Jo Gazan er født og opvokset i Aarhus. Hun bor nu i Berlin. Og hun skriver spændende bøger.

I min ungdom studerede jeg litteratur (og sprog) og siden det ikke længere var forpligtet at læse fiktion, har jeg sjældent læst litteratur, eller spændende bøger. Kun spændende bøger om sprog. Og hvis jeg læser fiktion, så skal det handle om sprog eller lingvistik. Ja, det er nørdet, jeg indrømmer det.

Nu troede jeg at jeg læste denne bog fordi den handler om Aarhus Midtby, og om graffiti, og det handler om gader som jeg færdes i næsten til dagligt: Hjelmensgade, Åboulevarden, Kaserneboulevarden, Grønnegade, Mejlgade, Mindegade, Snevringen, Sjællandsgade. Det er nemlig der at en stor del af bogen foregår. Selv min egen …

Grammatiske termer – en historie om at slå op med teknologi men forelske sig i sprogverdenens Hollywoodstjerner

thumbnail grammatiske termer billede e1668428176941

Grammatiske termer er skrevet af stjerner fra den danske sprogforskning! Ida Elizabeth Mørch er seniorkonsulent og souschef ved Dansk Sprognævn, mens Jørgen Schack og Eva Skafte Jensen er seniorforskere ved Dansk Sprognævn. Eva Skafte Jensen er derudover hyppig gæst i P1’s radioprogram Klog på Sprog, og jeg må blankt erkende at være kæmpefan: hvis jeg kunne købe en plakat af søde Eva og hænge den på væggen i bedste teenagerstil, havde jeg for længst gjort det.

Titlen som megastjerne må tilkendes Lars Heltoft, professor ved KU, der, sammen med Erik Hansen, har skrevet den mest omfattende beskrivelse af dansk grammatik i nyere tid: Grammatik over det danske sprog.

Hvis man er så heldig (eller uheldig) at …

Indtryk af Sprogense

Unknown 1

D. 16.-17. september afholdtes Sprogense 2022 – en folkelig sprogfestival, som Dansk Sprognævn og Nordfyns Erhverv og Turisme samarbejder om. Vi to tidligere lingvistikstuderende fra AU begav os til Nordfyn for at opleve festivalen. Det var anden gang, at festivalen løb af stablen, og datoen for næste år er allerede fastlagt til d. 15.-16. september 2023. Læs med her, og udled selv eventuelle argumenter for, at du skal med næste år :)

Som navnet antyder, fandt sprogfestivalen sted i Bogense på Nordfyn, hvor Dansk Sprognævn holder til. Det betød lidt ekstra transportudgifter for nogle af os, men til gengæld er hele festivalens perlerække af foredrag, debatter og øvrige aktiviteter gratis. Festivalens arrangementer fandt sted ved Dansk Sprognævn og rundt omkring …