World Endangered Writing Day: 23. januar 2024
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu læse Tim Brookes’ indlæg: World Endangered Writing Day: January 23rd, 2024.
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu læse Tim Brookes’ indlæg: World Endangered Writing Day: January 23rd, 2024.
Skønlitteraturen er en genre, der giver forfattere mulighed for at udforske deres sproglige kreativitet. Dette er især tydeligt for forfattere, der kommer fra Sydamerikas flersprogede grænseområder, hvor bl.a. spansk og portugisisk samlever. Gennem litteraturen finder forfatterne en unik mulighed for at reflektere over både deres egne sproglige praksisser og dem, der har omgivet dem siden barnsben. Når forfatterne kombinerer disse erfaringer, får vi læsere et indblik i, hvordan talt sprog og skriftsprog kan blomstre gennem den fascinerende hybridsproglige litteratur, der er bedst kendt som portuñol salvaje.
I forlængelse af mit tidligere Lingoblogindlæg, fortsætter jeg udforskningen af det kontaktsproglige fænomen kaldet portuñol. Portuñol refererer til blandingen af spansk og portugisisk, der især er udbredt i Sydamerikas grænseområder mellem Brasilien og … ↪
Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.
Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.
De skal:
Ifølge forfatteren Flemming Ravn, som underviser i sprog på gymnasiet, er bogen den første nederlandske grammatikbog på dansk. Så vidt jeg ved, har han ret. Der findes dansk-hollandsk ordbøger (de mener vel ”nederlandsk”), og der er nogle få parlørs for nederlandsk på dansk, men ikke nogen grammatik.
Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.
Det var en blandet oplevelse at læse bogen. Jeg synes, den var overraskende spændende at læse, og jeg lærte en masse om … ↪
Alle er enige om betydningen af, at vuggestuer og børnehaver har en aktiv sprogpædagogik. Alle børn har brug for et veludviklet sprog, da det er barnets værktøj til alle former for kommunikation, til at tænke med, til at regulere egen og andres handlinger samt til at læse og skrive. Kort sagt er sprog adgangen til at kunne fungere som en aktiv deltagende demokratisk borger.
Barnet er straks fra fødslen sprogbruger. De pludrer og kommunikerer med mimik, aflæser forældrenes mimik og nonverbale kommunikation og lytter begærligt til deres verbale sprog. Senere kommunikerer det selv med både et verbal- og skriftsprog. De har literacy kompetencer, idet literacy defineres som alle former for sprog, det mimetiske, kropslige, mundtlige og skriftlige. Og det har … ↪
I anledningen af, at dagen i dag er FNs officielle sprogfejringsdag for kinesisk, bringer Lingoblog et indlæg om det/de kinesiske sprog, kinesisks voksende betydning i verden og de sproglige nyopfindelser, der opstår i Kina relation til det-der-alle-taler-om.
Set i et elektronisk mikroskop prydes overfladen af pigge, hvilket giver udseendet af en krone, der omgiver virusset. I oprindelseslandet er det officielle navn 新型冠状病毒 (xīnxíng guānzhuàng bìngdú). Lange navne forkorter man typisk, så de seks tegn bliver typisk reduceret til 新冠病毒 (xīnguān bìngdú), eller endnu kortere: 新冠 (xīnguān) – direkte oversat: ny krone.
新型 (xīnxíng) – ‘ny type’
冠状 (guānzhuàng) — ‘kroneformet’
病毒 (bìngdú) – ‘virus’
Fra vores hjemmeisolation mindes vi dagligt om, at Kina … ↪
Oldtidens Mesopotamien bliver somme tider omtalt som ’civilisationens krybbe’, et prædikat der faktisk bærer en vis sandhed i sig. Det var her langs bredderne af floderne Eufrat og Tigris, at menneskeheden for omkring seks tusinde år siden grundlagde verdens første storbyer og opfandt verdens første skriftsprog: kileskrift. Disse to nydannelser—den urbane revolution og skriftens opfindelse—har vist sig afgørende for den måde, vi mennesker er kommet til at indrette os på her på jorden.
Det kaldes kileskrift, fordi hvert enkelt tegn er opbygget af små trekanter (kiler), som sættes sammen på forskellige led og kanter (sammensætningen af kiler for et enkelt tegn kan variere fra blot en enkelt kile til næsten tyve kiler; se eksempel til højre).
Det foretrukne medium for … ↪