World Endangered Writing Day: 23. januar 2024
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu læse Tim Brookes’ indlæg: World Endangered Writing Day: January 23rd, 2024.
Skrift
To- og flersprogede ordblinde – en forskelligartet og hidtil overset gruppe
Ordblindhed og flersprogethed bliver normalt ikke omtalt i sammenhæng med hinanden, hvilket egentlig er en skam, for det første fordi det har gjort, at flersprogede ordblinde i langt højere grad forbliver underdiagnosticeret, både i Danmark og internationalt, og for det andet fordi det er et spændende emne at undersøge fra et psykolingvistisk perspektiv. For hvad er egentlig relevant at tage højde for, når man som flersproget oplever ordblindelignende skriftsprogsvanskeligheder?
Helt hurtigt er definitionen på ordblindhed en vedvarende vanskelighed med at automatisere koblingen mellem lyd og skrift, og det er blot én ud af flere grunde til at man kan opleve skriftsprogsvanskeligheder. De oplevede vanskeligheder varierer i type og sværhedsgrad og koblet sammen med andre kognitive og miljømæssige faktorer giver dette … ↪
Om Tegnhedens Omhed
Biographica: Det var under et mindeseminar på Aarhus Universitet (AU) for vores vidunderlige kollega, matematiker-semiotikeren Svend Østergaard, at Ole Togeby til min store overraskelse fortalte mig, at han var ved at skrive en hel bog om semiotik. Vi havde ret længe været kolleger på AU, og jeg havde undervist og forsket i semiotik dér i tredive år (1975-2005), men jeg havde ikke bemærket, at Ole var interesseret i sagen. Så jeg glædede mig til at se, hvad han nu havde tænkt, og lykønskede ham med den nye orientering. Jeg modtog bogen til anmeldelse lidt før coronapandemiens udbrud i marts og gik i gang. Til min endnu større overraskelse så jeg straks, at værkets 274 sider ikke indeholder en eneste … ↪
Hvordan kunne et lydnært dansk skriftsprog se ud?
Dansk retskrivning er ikke særligt gennemskuelig. Det er der flere grunde til. Vores retskrivning har blandt andet ikke rigtig ændret sig i takt med sprogets lydændringer. Derudover er vores lydsystem (fonologi) mere kompliceret end vores skriftsprog tillader; der er flere betydningsadskillende vokal-lyde end der er vokal-bogstaver, hvilket gør en en-til-en korrespondance vanskelig. Desuden har der været et stærkt ønske – ikke mindst fra den almene befolknings side – om at bevare den oprindelige stavning af låneord, selv når denne stavning har været i ringe overensstemmelse med dansk retskrivning ellers. Et velkendt eksempel på dette er ordet mayonnaise, som Dansk Sprognævn i midt-80erne foreslog at ændre til majonæse, hvilket resulterede i en mediestorm der sidenhen er blevet døbt majonæsekrigen… ↪
Anmeldelse: Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form
“Formålet med Dansk Sproghistorie er at skabe og viderebringe ny erkendelse om og indsigt i det danske sprogs historie fra de første runeindskrifter til dagens sprog og hermed bidrage til den sproglige refleksion”. Således formuleres formålet med det nye storværk om det danske sprogs historie, der er planlagt til at udkomme i 6 bind, i forordet til første bind.
I forordet står der yderligere, at værket er lavet ud fra grundholdningen at videnskabelighed og folkeoplysning ikke er hindandens modsætninger, men bør gå hånd i hånd. I sit fulde omfang kommer værket til at indeholde over 100 kapitler skrevet af 87 forfattere udvalgt på baggrund af deres faglige ekspertise, så værkets videnskabelige forankring er i hvert fald sikret.
Voynich-manuskriptet og dets dechifrering
Sidste år blev jeg kontaktet af en, der hævdede at have dechifreret Voynich-manuskriptet. Dette manuskript er et af de store gåder fra middelalderens historie og for den sags skyld også for sprogvidenskab. Ingen har endnu været i stand til at dechifrere det, og mange har prøvet. Det er skrevet i et totalt ukendt script på et uidentificeret sprog.
Manuskriptet er mere end 500 år gammelt. Det har været offentligt tilgængeligt i et århundrede, og nu er det også tilgængeligt online. Ingen har været i stand til at oversætte manuskriptet; der har været mange forslag, men alle er blevet afvist. Folk har hævdet, at det kunne være skrevet i en form for hebraisk, på et romansk sprog, i en tidligere form … ↪
Noget om literacy…
Dette er en boganmeldelse af “Sprogforum: Literacy – Tidsskrift for sprog og kulturpædagogik“. Tidsskriftet indeholder en række artikler omhandlende literacy.
Literacy er, trods sine efterhånden mange år på bagen, stadig en fluffy og særdeles svært oversættelig størrelse. På lingvistik har faget lektiologi brugt flere semestre på at indkapsle og definere begrebet. Vi er ikke helt i mål endnu, men dette tidsskrift kan måske hjælpe os lidt på vej. Formålet med dette nummer af tidsskriftet for sprog og kulturpædagogik er nemlig, at belyse det paradigmeskifte, der er sket gennem de sidste 30 år, hvor synet på læsning og skrivning har ændret sig fra afkodning og indkodning til brug af tekster i både sociale, erkendelses- og læringsmæssige sammenhænge.