Samtaleanalyse

Kan latter camouflere usikkerhed? En samtaleanalytisk undersøgelse af latter som sproglig resurse

Af
Four girls having a laugh I0013484.tif

Det skulle være så sundt at grine. Det er bevist, at folk, der ofte griner, har forstærket immunforsvar, og desuden også øget udledning af serotonin og dopamin. Men udover at grinen er sundt, hvad ved vi så reelt set om latter i vores samtaler? Vi ved faktisk ikke særligt meget, da latter som sproglig resurse ikke er et undersøgt emne i det danske sprog. Grundet den manglende viden på området, fandt jeg det oplagt at undersøge latter nærmere. Nysgerrigheden på emnet blev afsættet i mit bachelorprojekt [1], hvor jeg, med en konversationsanalytisk tilgang, undersøgte naturlige forekomster af latter i uddrag af en-til-en-samtaler fra samtalebank.dk. Den viden jeg har opnået, vil jeg nu videregive til dig, så du fremadrettet er klædt … ↪

Sprog i spil

Af
Keyboard

I foråret af 2023 skrev jeg sammen med en medstuderende en eksamensopgave om samtalen under og udenfor computerspil hos en gruppe unge drenge. Det var et interessant emne, da vi begge er vokset op med computerspil i hjemmet, og vi er ligeledes vokset op med den negative diskurs omkring disse computerspil. Vi var dog begge uenige i denne diskurs, da den ikke dækkede det produktive og positive sociale aspekt af at spille computer. Se fx denne Forbes-artikel baseret på en undersøgelse med over 800 personer der spiller computerspil.

Vi stillede os selv den opgave at finde ud af, hvorfor og hvordan sådanne samtaler fungerer, hvordan deltagerne dannede deres eget sprog, og hvordan dette fungerede tværs igennem skærme og mikrofoner. … ↪

Ja eller nej til ja-nej-runder i 2022?

Af
Yin og yang 1

På folketingsvalgets første dag fandt ja-nej-runde nummer to allerede sted – for interviewet i Mød Statsministeren dagen inden havde allerede udnyttet formatet før det blev fundet igen i den partilederdebat der fandt sted samme dag som valget blev udskrevet.

Ja-nej-runder udnytter det at mange opfatter et ja eller nej som et “klart” svar, og at mange opfatter politikere som nogle der har svært ved at give “klare” svar. De er blevet brugt før og i mange forskellige sammenhænge. Jeg har analyseret eksempler på ja-nej-runder og vil gerne dele observationer om det og om ja-nej-runderne anno 2022. Der er nemlig lidt mere at sige om ja og nej end at det altid skulle være “klare” svar, og den viden kan en … ↪

Hvad betyder det, når Tessa synger “Jeg var så’n der RA”?

Af
so i was like totally buggin 40303360

Hvis du har været i København i løbet af de sidste par år, har du garanteret hørt nogen sige det. Du har måske overhørt en samtale i metroen, hvor det blev sagt i sån der hver anden sætning. Måske har du sån der nynnet med på Tessa’s hit ’Så’n der’ fra 2020, hvor rapperen fra Hundige siger det hele 43 gange. Og, sån der, måske siger du det endda selv?

Sån der er et relativt nyt sprogfænomen, der formentlig er opstået i Københavnsområdet – det er i hvert fald dér, det er mest udbredt. Sidste år satte jeg mig for at undersøge, hvordan udtrykket opfører sig i samtalen. Jeg drog ud i felten (på et gymnasie i … ↪

Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

Af
wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – … ↪

Samtalen i samlejet – En samtaleanalytisk undersøgelse af sprog i sex

Af
kiss

Sex som samtaleemne kan siges at være tabuiseret – selvfølgelig i varierende grad afhængigt af tid, kultur og kontekst. Men hvordan forholder vi os sprogligt til emnet, mens vi udfører det? Dette aspekt undersøges i mit bachelorprojekt, hvor jeg med en konversationsanalytisk tilgang undersøger naturligt forekommende samtale under samleje mellem tre par. Data udgøres af en audio- og to videooptagelser.

Konversationsanalysen muliggør, bl.a. via transskription af (para)lingvistiske træk, et nøgternt blik på data, hvor man undersøger, hvordan samtaledeltagerne faktisk forholder sig til hinandens handlinger. Undersøgelsen giver altså indblik i menneskers (sproglige) ageren i det seksuelle felt, mens akten udføres.

I data fandtes eksempler på spørgsmål-svar sekvenser, der opfører sig afvigende fra normal hverdagsinteraktion, da spørgsmål normalt udspringer af manglende viden. … ↪

“Bare sig nej!” – Om samtaleanalyse og voldtægtslovgivning

Af
383157935 ce9fbee85b c

For tiden kan man godt en gang imellem tænke tilbage på dengang det danske nyhedsbillede var alsidigt, og politiske beslutninger handlede om andet end forsamlingsforbud og smittespredning. I dette indlæg vender vi tilbage til en af debatterne fra denne svundne tid – nemlig spørgsmålet om samtykkebaseret voldtægtslovgivning – en sag, som blandt andet gav anledning til en demonstration sidste weekend. Jeg vil nu forsøge at komme med nogle sprogvidenskabelige vinkler på sagen.

I indlægget vil jeg gennemgå nogle af pointerne i Kitzinger og Friths artikel Just say no? The use of conversation analysis in developing a feminist perspective on sexual refusal fra 1999. I deres studie tager de udgangspunkt i nogle fokusgruppeinterviews og samtaleanalytisk teori for at kommentere på selvhjælpskurser, … ↪