Tosprogede skoler i en flersproget kontekst: galt eller genialt?

Picture 1

”Tosprogethed” som begreb i danske medier og skoleregi kan ofte se sig præget af en negativ klang. Skoler med mange tosprogede børn ses ofte som ”en særlig udfordring” forbundet med socioøkonomisk besvær, typisk om ”elever med indvandrerbaggrund” (jf. skole-foraeldre.dk her) med problemer i dansk. I områder, hvor sproglig diversitet er normen, kan tosprogede undervisningsmodeller imidlertid anses som et redskab til at fremme interkulturel forståelse og sprogkompetencer for alle i samfundet.

I Sydamerika er modellen PEIBF (Programa Escola Intercultural Bilíngue de Fronteira), eller, ”Det Interkulturelle og Tosprogede Grænseskoleprogram” (2004-2016), et interessant eksempel. Denne model blev sat i værks af Mercosur-landende for at fremme undervisningen i portugisisk og spansk langs grænserne mellem Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay for …

Global Languages Day, 17. september, Dokk1, Aarhus

Global Languages Day82
Sproginteresserede medarbejdere fra Aarhus Universitet er indgået i et samarbejde om at organisere Global Languages Day. Et initiativ til at videreformidle arbejdet med, og forskningen i, sprog som vi laver på AU til alle interesserede, inklusiv gymnasier.
Eventet består af tre dele:
1. Kortere oplæg af ca. 20 min.
2. Stande, der repræsenterer de sprog vi har på AU (Sprogsmagning): inkluderer snacks, og muligheden for en 2 minutters “speed-sprog-dating”.
3. Q&A session (med spørgsmål udvalgt på forhånd; de kan sendes til globallanguagesday@cas.au.dk)
Global Languages Day finder sted d. 17. sep. kl. 10-15 på DOKK1.
Programmet er som følger:
Del 1 – oplæg: kl. 10:00-12:10
Del 2 – Sprogsmagning: kl. 12:10-13:30
Del 3 – Q&A session: kl. 13:30-14:45
Afslutning –

Hvad er portuñol salvaje? – om Sydamerikas hybridsproglige grænselitteratur

South America

Skønlitteraturen er en genre, der giver forfattere mulighed for at udforske deres sproglige kreativitet. Dette er især tydeligt for forfattere, der kommer fra Sydamerikas flersprogede grænseområder, hvor bl.a. spansk og portugisisk samlever. Gennem litteraturen finder forfatterne en unik mulighed for at reflektere over både deres egne sproglige praksisser og dem, der har omgivet dem siden barnsben. Når forfatterne kombinerer disse erfaringer, får vi læsere et indblik i, hvordan talt sprog og skriftsprog kan blomstre gennem den fascinerende hybridsproglige litteratur, der er bedst kendt som portuñol salvaje.

I forlængelse af mit tidligere Lingoblogindlæg, fortsætter jeg udforskningen af det kontaktsproglige fænomen kaldet portuñol. Portuñol refererer til blandingen af spansk og portugisisk, der især er udbredt i Sydamerikas grænseområder mellem Brasilien og …

Har du hørt om portuñol? – et dyk ned i Sydamerikas sproglige mangfoldighed

paises

Du har sikkert stiftet bekendtskab med kontaktsproget spanglish, hvor spansk og engelsk blandes sammen af spansktalende migranter i Nordamerika. Måske er du også stødt på konglish, hvor engelske ord og udtryk sniger sig ind i koreanske sætninger. Men har du mon hørt om portuñol?

Hvad er portuñol?

Portuñol (på spansk) eller portunhol (på portugisisk) er et spændende kontaktfænomen, der sprogligt minder meget om andre kontaksprog. Dette sprog tales hovedsageligt i grænseregionerne i Sydamerika, hvor det portugisisktalende Brasilien møder spansktalende naboer som Uruguay, Argentina, Paraguay, Bolivia, Peru og Colombia. Det er fyldt med spontanitet, låneord, fonetiske og grammatiske adaptationer samt sprogligt hybride ord, der kombinerer portugisisk og spansk på måder, vi ikke finder andre steder.

Et sprogligt kontinuum(?)