Navne

Hvordan får svampe deres navn? En dame i en el-scooter kender svaret

Af
Mushrooms in Elatia forest 1

Vi går tur i skoven. Otto ved meget om naturen. Især om træer. Han bor i Brummen i Gelderland, Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland). Der er smukke floder, åer og skove og enge. Få andre mennesker går i skoven. Nu og da ser vi en svamp. Otto fortæller om Hannie Wijers, en lokal dame, der ved meget om svampe. Hun kører rundt på sin el-scooter gennem skoven. Jeg havde allerede set nogen køre rundt på skovstierne i en el-scooter. Jeg tænkte, hvor dejligt, at hun trods sin el-scooter stadig kører gennem skoven. Otto fortæller, at fru Wijers har fået specialdæk sat på sin el-scooter for at kunne suse gennem skoven på de smalle stier. Og hun har … ↪

Nationalitet og sprog på varietéscenen

Af

I 1890’erne slog varietéen for alvor igennem som centrum for den moderne forlystelsesindustri, der så småt var ved at vokse frem i de vestlige metropoler. En god varietéforestilling bestod af en broget buket af korte forskelligartede optrædener uden nogen rød tråd; men med en sammensætning, der gav det hele en smag af den nye kosmopolitiske forbrugerkultur, der var ved at indtage storbyerne.

Det var ikke usædvanligt, at artisterne påtog sig et eksotisk kunstnernavn eller måske ligefrem en anden nationalitet for at slå igennem. Et markant eksempel er den nederlandske danserinde Margareta Zelle, der under navnet Mata Hari udgav sig for javanesisk prinsesse. Måske mindre eksotisk optrådte tyske cabaretkunstnere under engelske navne; det pirrede nysgerrigheden lidt mere. Og da den fransk-ungarske … ↪

Hvad skal vi med navne?

Af
Skaermbillede 2020 11 08 kl. 18.37.41

Vi fortsætter boganmeldelsesugen med Jette Rathcke Tegllunds anmeldelse af bogen “Navne. Hvordan vi får dem, vælger dem, bruger dem, elsker dem, glemmer dem, ændrer dem, vænner os til dem, hader dem, fortryder dem, opfinder dem og bliver påduttet dem”.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville anmelde Katrine Kehlet Bechsgaards bog “Navne”, kunne tidspunktet ikke have været mere passende. Jeg sad nemlig med min nyfødte pige i armene, og min mand og jeg var endelig blevet enige om hendes navn. Så til trods for ammehjerne og manglende søvn sagde jeg ja tak!

Velskrevet og underholdende

Bechsgaard skriver let og underholdende, og bogen er hurtigt læst. Både bogens størrelse, layout og sprog indbyder til, at man smider sig på sofaen med … ↪

Krigeren Gunner

Af
gunner

Først en lille praktisk note til læseren:

þ udtales som th i engelsk thorn.

ō udtales som o, bare langtrukket – i stedet for o, så sig oo.

ṇ: bare sig det som et dansk n.

z udtales som et stemt s – tænk på flertals -s fra engelsktimerne og hvordan bees ’bier’ skal udtales på britisk engelsk. Der skal stemmelæberne vibrere ligesom når vi udtaler et m (prøv at sige m og mærk på din strube samtidig).

gwh : For at gøre det nemt kan vi nøjes med at udtale denne lyd som gw, fx i Gwen Stefani. Mere detaljeret skal g’et skal udtales stemt, læberne formes som når et engelsk w udtales, og … ↪

Julemanden: Navnet Nikolaos

Af
Santa Claus for Christmas

Hermed slutter vores tema om julen på Lingoblog. Alle læsere ønskes en glædelig jul!

I følge Guinness Rekordbog er verdens mest udbredte navn Johannes, og nr. 2 Muhammed. Nr. 3 nævnes ikke i Guinness, men det er vist Nikolaos.

På græsk betyder Nikolaos sejr-herre. Man kender også ordet fra Nike-sko der er opkaldt efter den græske sejrsgudinde, der altså hed Sejr.

Sammen med dyrkelsen af den populære helgen spredtes navnet over hele kristenheden og det har fået mange forskellige udgaver i de forskellige sprog, Nikolaj, Nicola, Nichlas, Nick, Nigel, Neill, Nilas, Niels og Nis. Og Klaas og Klaus og Kolja. Og også piger Nicole, Nikoline. Og efternavne naturligvis, Nielsen, Clausen, Nissen, Nicholson. Og Nelson, fx Mandela.

Metallet nikkel har også … ↪

Hvordan har du sovet i nat, Per? Navne i hjemmeplejesamtaler

Af

Navne bruges ofte til at udvælge den næste taler i en samtale. Gennem navnet vælger taleren en specifik person, som skal tage den næste taletur og dermed fortsætte samtalen. Dette giver især mening i samtaler med flere parter, hvor brugen af navn netop udpeger en bestemt person blandt deltagerne. Men hvad er på spil, når der pludselig ses en stor forekomst af brugen af navn i en samtale mellem to deltagere og helt specifikt mellem en social- og sundhedshjælper og en ældre borger?

Dette navnefænomen undersøgte jeg samtaleanalytisk i mit bachelorprojekt, hvilket efterfølgende blev til en artikel i tidsskriftet Journal of Language Works, hvor en mere uddybende analyse kan findes. Analysen af fænomenet tager udgangspunkt videooptagelser af en samtale … ↪