Mina fossta tuzen or på borrijnholmst – indtryk fra en förd

Mina fossta 1000 or e1698658199827

I 2005 flyttede jeg med mine forældre og min søster til Nylars på Bornholm. Jeg var 15 år gammel og havde brugt næsten hver eneste sommerferie siden jeg var helt lille på solskinsøen. Det var et sted jeg forbandt med sol, sommer, flotte vandreture i Blåskinsdalen og bolsjer fra Svaneke, så det var ikke så skræmmende at tage den lange tur fra Vestjylland til Bornholm – og bare blive der. Hvad jeg havde undladt at tænke over var at jeg ikke kun skulle lære en ny skoleklasse og et nyt lokalsamfund at kende, men også et nyt sprog.

De snakkede da lidt sjovt, havde jeg tænkt som barn, men da jeg under flytningen første gang så lokalpolitiker Leif Olsen give …

Læse højt-bog å wæjlbomol

billede2

Ingrid Carlsen har begået en vellykket oversættelse til vendelbomål af Heather Amery og Stephen Cartwrights billedordbog First Thousand Words, der første gang udkom i 1979 og i dag findes på mere end 70 forskellige sprog, herunder kornisk, An Kynsa Mil er yn Kernewek, welisisk, Y Geiriadur Lliwgar, sønderjysk, Min føøst tusin’ oe å synnejysk, og nu også på vendelbomål, Mien føst tusi or på wæjlbomol.

Billedordbogen følger et fast koncept: Hver side eller opslag skildrer et emneområde, fx “Hjem”, “Lejetøjsbutik”, “Fest”, der enten ledsages af en stor, dobbeltsidet tegning med mindre tegninger omkring i margen, eller også er siden fyldt med mindre tegninger der belyser et specifikt emneområde; i begge tilfælde ledsages de mindre tegninger …

Erik Skyum-Nielsen modtager Modersmål-Prisen 2022

MM logo

Modersmål-Selskabet tildeler Erik Skyum-Nielsen Modersmål-Prisen 2022 »som en påskønnelse for en over for brede kredse særlig fremragende anvendelse af et sprog efter selskabets ideal: klart, udtryksfuldt og varieret.«

Erik Skyum-Nielsen er en uhyre kyndig og belæst litteraturforsker, -historiker og -anmelder, flittig forfatter, foredragsholder og oversætter af over 100 bøger fra islandsk samt fra færøsk.

 

Erik Skyum-Nielsen hyldes for sin alsidige og inspirerende forskning i og formidling af den danske og nordiske litteratur og for sin fornyelse af det danske sprog ved hjælp af nye, overraskende udtryk og litterære virkemidler. Men også herlige gamle ord og humor er blandt Skyum-Nielsens kunstneriske greb, når han begejstrer os skriftligt og mundtligt med den danske litteratur gennem ca. tusind år fra begyndelsen til …

Verden rundt på den internationale modersmålsdag

IMG 9582 1024x683 1

Den internationale modersmålsdag blev fejret første gang i 2000 efter UNESCO’s initiativ fra 1999. Formålet er at bevare kulturel og sproglig mangfoldighed samt flersprogethed.

Forskellene i sprog og kultur skal ifølge UNESCO opretholdes for at fremme tolerance og respekt. Ethvert modersmål rummer enestående måder at tænke og udtrykke sig på og giver adgang til et sprogsamfunds specielle kultur og traditioner. Hver anden uge forsvinder et sprog og dets kulturelle og intellektuelle arv, så at mindst 43 % af de ca. 6-7000 sprog, der tales i verden, er truede. En tilsvarende andel af menneskenes kendte muligheder for at strukturere deres tanker og deres verden er altså i fare, og hvis de forsvinder, bliver verden kulturelt fattigere.

Flersprogethed er en forudsætning for …

Anders Agger modtager Modersmål-Prisen 2021

noerager agger

Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.

Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan

Glajle International Mowesmålsdaw!

Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.

I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.

Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet

Sproch o æ græns

sprog paa graensen

Det dansk-tyske grænseområde tæller mange forskellige sprog: nationalsprogene dansk og tysk (både nord og syd for grænsen), regional- og minoritetssprogene nedertysk og nordfrisisk og dialekten sønderjysk. Det dansk-tyske grænseområde er et herligt komplekst sprogligt, historisk, kulturelt og politisk landskab, ikke mindst terminologisk. Området fra Kongeåen og ned til grænsen kalder danskerne for Sønderjylland, mens tyskerne kalder det samme område for Nordschleswig. Hertugdømmet Slesvig-Holsten er noget andet (i dag) end delstaten Schleswig-Holstein (den echten Norden). Nedertysk kaldes oftest plattysk, eller blot Platt, og det bruges faktisk i et større område end blot i det dansk-tyske grænseområde.

Og frisisk, ja, det er et sprog, der findes i mange varianter, herunder 9 nordfrisiske, fx silding (frisisk på øen …