Non-binært spansk
¡Viva el español!
I dag, den 23. april, er den internationale spanske sprogdag. En god anledning til at præsentere en af de mest aktuelle debatter inden for det spanske sprog, nemlig forholdet mellem køn og sprog, sexisme i sproget og kampen om et mere inkluderende og non-binært spansk.
For at kunne forstå den nuværende debat og de tiltag, som er ved at forandre det spanske sprog, er det måske en god idé at starte med at forklare, hvordan genus (=grammatisk køn) fungerer på spansk.
Som andre romanske sprog er spansk nemlig et meget ”kønnet” sprog. Substantiver, adjektiver, artikler (og andre determinativer) samt en række pronominer har køn, og der findes hovedsageligt to køn: hunkøn og hankøn, hvilket gør spansk til … ↪