Language Works

Kender du studentertidsskriftet Language Works?

Af
lworks frontpage e1693212586979

lwKort før sommeren endelig satte ind med alt hvad dertil hører af strandture, isvafler og havefester, lagde vi i Language Works redaktionen sidste hånd på det seneste nummer af det nationale studentertidsskrift for sprog– og lingvistikstuderende. Men at gå på ferie uden at fortælle vidt og bredt om dette nummer, det er så absolut en fejl, jeg ikke kan have siddende på mig. Derfor vil jeg nu gerne anbefale interesserede Lingobloglæsere at tage et kig på Årgang 8, nr. 1, som kan findes her.

Og skulle der endda være risiko for at du slet ikke kender til dette tidsskrift? Så lad mig her kort introducere Journal of Language Works.

Tidsskriftets identitet og tilblivelse

Language Works er et sprogvidenskabeligt tidsskrift … ↪

Den vanskeligste danske klusil for arabisktalende er /p/

Af
Jysk Arabisk 2000 1500

I folkemunde hører man tit, at det danske sprog er et af de sværeste, man kan forsøge at lære, og især den danske udtale fremhæves her gerne som særligt vanskelig. Tænk bare på de særegne vokaler, det danske ”r”, [ʁ], og det danske ”bløde d”, [ð], i tungetvisteren ”rødgrød med fløde”, som mangen en sagesløs andetsprogsindlærer er blevet udfordret i at udtale. Men det siger sig selv, at der også må være andre danske lyde end vokalerne og [ʁ] og [ð], som kunne ske at volde besvær, når talere af andre sprog skal tilegne sig dansk. Og hvis vi ved noget om, hvilke lyde det er, kan vi gøre andetsprogsundervisningen i dansk endnu bedre. Derfor valgte jeg i 2018 at … ↪

Hvorfor har en voldtægt kun “angiveligt” fundet sted?

Af
2187727050 0906b258d1 b

Når journalister omtaler et indbrud i en artikel, beskriver de det oftest som en faktuel begivenhed. Der er ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved, om anmelderen nu også har fået stjålet sit tv, to computere og for 20.000 kroner smykker. Det samme gælder for røveri – journalisten stiller ikke spørgsmålstegn ved, om anmelderen rent faktisk har fået stjålet sin pung og telefon på åben gade. Det samme gælder ikke for voldtægt. Her tager journalisten som regel visse sproglige forbehold for, om voldtægten har fundet sted. Små ord som angiveligt eller formodentligt sniger sig gerne ind og indikerer, at det ikke er helt sikkert, at voldtægten har fundet sted.

Synes du, at dette lyder som hårde påstande, som man burde … ↪

SENTIDA: Kvantificering af sprogets emotionelle værdi

Af
Udklip

Tænk hvis du ikke længere behøvede at læse bøger, artikler eller blogindlæg for at finde frem til de bagvedliggende intentioner. Hvis alt du skulle, blot var at klikke 4 gange på musen – og 1, 2, 3 – så havde du analyseret tusindvis af holdninger.

I kølvandet på internettets udbredelse og en begyndende æra med Big Data i højsædet er nye værktøjer opfundet med henblik på at udnytte disse uanede mængder af ustruktureret data på internettet, heriblandt mange inden for kategorien sentiment analysis. Et sentiment analysis værktøj er et redskab til analyse af tekstdata på et kvantitativt niveau, der typisk består af en stor ordliste, hvori hvert ord har fået tildelt en sentiment score ift., hvor positivt eller negativt … ↪

Haha du er skør… og sød :D ;)

Af
640px CandlestickTelephones

Overskriften på dette indlæg vil minde mange om noget, eller mange vil i hvert fald kunne give et godt gæt på mediet og konteksten. Citatet stammer fra de data, som blev grundlaget for min bacheloropgave. Jeg afleverede den i december 2017 og har omskrevet den til en artikel, der nu er udgivet i det online tidsskrift Language Works. Data er sms’er, som to unge kvinder udvekslede hen over godt to måneder, hvor de datede. Sms’erne er én dimension af deres relation, og en anden er naturligvis deres forhold, som det udfoldede sig offline.

I længere tid har jeg interesseret mig for, hvordan to mennesker på skrift kan flirte og komplimentere hinanden, og hvordan de i et chatmedie kan … ↪

Hvordan har du sovet i nat, Per? Navne i hjemmeplejesamtaler

Af

Navne bruges ofte til at udvælge den næste taler i en samtale. Gennem navnet vælger taleren en specifik person, som skal tage den næste taletur og dermed fortsætte samtalen. Dette giver især mening i samtaler med flere parter, hvor brugen af navn netop udpeger en bestemt person blandt deltagerne. Men hvad er på spil, når der pludselig ses en stor forekomst af brugen af navn i en samtale mellem to deltagere og helt specifikt mellem en social- og sundhedshjælper og en ældre borger?

Dette navnefænomen undersøgte jeg samtaleanalytisk i mit bachelorprojekt, hvilket efterfølgende blev til en artikel i tidsskriftet Journal of Language Works, hvor en mere uddybende analyse kan findes. Analysen af fænomenet tager udgangspunkt videooptagelser af en samtale … ↪