Kunstig intelligens

“Sprog” blandt fjerkræ: AI er ved at lære at analysere høns’ kommunikation for at hjælpe os med at forstå, hvad alt deres klukken handler om

Af
Hoens 2005

Har du nogensinde spekuleret over, hvad høns taler om? Høns er ganske dygtige kommunikatorer – deres klukken og skræppen er ikke bare tilfældige lyde, men et komplekst kommunikationssystem. Disse lyde er deres måde at interagere med verden på og udtrykke glæde, frygt og sociale signaler til hinanden.

Ligesom hos mennesker varierer “sproget” hos høns også med alder, miljø og overraskende nok domesticering, hvilket giver os indsigt i deres sociale strukturer og adfærd. At forstå deres “sprog” kan ændre vores tilgang til fjerkræavl, hvilket kan forbedre høns’ velfærd og livskvalitet.

Vores forskning på Dalhousie University anvender kunstig intelligens (AI) til at afkode høns’ “sprog”. Det er et projekt, der skal revolutionere vores forståelse af disse fjerklædte væsner og deres kommunikationsmetoder … ↪

Sprogdagen 2023 med uddeling af SPROGPRISEN – skal du være med?

Af
krisekommunikation

Sæt kryds i kalenderen 4. oktober når Sprogdagen 2023 løber af stablen: en sprogligt orienteret festdag med uddeling af priser. Sprogdagen er blevet afholdt siden 2013 og er en fejring af den velformulerede, mindeværdige eller særligt kreative brug af sproget som vi kan møde i vores hverdag, fx via breve fra det offentlige eller på plakaten ved busstoppestedet.

Sprogdagen sætter i år fokus på temaet sprogteknologi og kunstig intelligens.

På dagen kan du opleve fem oplæg med en særlig relation til årets tema. De fem oplæg er:

  • Jonas Rudolf Kyvsgaard, selvstændig konsulent inden for salg og forandringsledelse: Hvordan kan svage skrivere få gavn af AI?
  • Cathrine Hasse, professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, pædagogisk antropologi: Teknologiens indvirkning
… ↪

Chomsky mod ChatGPT-4: Kan AI lære Nahuatl?

Af
chomsky robot2

I de forgangne ugers tid er folk i medierne (både de social-digitale og de traditionelle) begyndt at diskutere Chomskys sprogteori. Det hører til sjældenhederne at sprogteori bliver nyhedsværdigt, så jeg har fulgt med. Konteksten er OpenAIs nye AI model, en chatbot baseret på en såkaldt Large Language Model (LLM) som virkelig er meget dygtig til at forstå sprogligt input og producere meningsfuldt og relevant sprogligt output. Den hedder ChatGPT-4 og den er så dygtig at den kan skrive små historier om emner der aldrig før er nogen der har skrevet om, og den kan lave limericks der rimer rigtigt og har den rigtige rytme, den kan programmere små programmer ud fra verbalt input og svare fornuftigt på spørgsmål om alt … ↪

Ny sprogteknologi: Få din egen personlige lomme-Søren Brostrøm

Af
brostr

To sprogforskere på Aarhus Universitet, Christopher Cox og Johanne Nedergård, har skabt et banebrydende talesyntesesystem, der ved hjælp af kunstig intelligens gengiver direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøms stemme. Med denne nyskabende teknologi kan danskere få fornuftens stemme til at sige lige præcis det, de har brug for at høre, i disse svære tider. en fantastisk aprilsnar til Lingoblog – tusind tak for det! Klik her, hvis du har lyst til mere 1. april fra Lingoblog!

Siden den globale COVID-19 pandemi for alvor gjorde sit indtog i Danmark, er tidligere overlæge Søren Brostrøm blevet modtaget som en naturlig autoritet, der har imponeret med et køligt overblik og oprigtig kommunikation. Brostrøm er tilpas myndig og behagelig på pressemøder, og han får … ↪

Året der gik i sproglig optik

Af
fyrværk

Nytårstaler, nytårsforsætter og tanker om fortid og fremtid er over alt i disse dage, også her på Lingoblog. Her deler tidligere formand for Modersmål-Selskabet, Jørgen Christian Wind Nielsen, sine refleksioner over sprogets 2019. Lingoblog ønsker alle læsere et rigtig godt nytår!

Grøn energi driver kunstig intelligens

Årets sproglige højdepunkt var den politiske erkendelse af at den vedvarende energi, der driver kunstig intelligens og maskinlæring, er ord. Vil vi have mere digitalisering, mere automatisering, flere robotter og chatbotter på dansk, skal maskinerne fodres med ord. Gode danske ord.

De terminologi- og begrebssystemer, vi blev undervist i på 1970’ernes handelshøjskole, er i dag bæredygtigt brændstof i kunstig intelligens, og termer bliver i dag brugt flittigt i forbindelse med søgemaskineoptimering, SEO. Erkendelsen blev … ↪