Kreolsprog og ø-folkelige arkitekturer
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu læse Joshua Nashs indlæg:
Kreolsprog
Bob Marley – hans sprog, filmen om ham, og danse hele dagen på Jamaica
Der er stadig steder, hvor du kan se biopic‘en (dvs. en spillefilm med biografisk indhold) om den jamaicanske reggae-stjernemusiker Bob Marleys liv. Filmens titel er One Love, en slags slogan fra rastafari-bevægelsen, som Marley var et fremtrædende medlem af. Alle religioner ser ud til at have kærlighed som et centralt emne, men det glemmer repræsentanter for de store religioner nogle gange. Det er også titlen på en Bob Marley-sang med mere end en kvart milliard visninger på Youtube.
Bob Marley var en rastafari. Rastafarier tror på, at deres Gud er en levende mand og bor i Afrika, og de pegede på kejser Haile Selassie fra Etiopien som deres levende gud Jah – i hvert fald indtil kejseren … ↪
Øer og kreolske sprog
I 2018 samledes et dusin sprogforskere få kilometer fra Aarhus Ø, /ˈɔ̰ːwsˈø̰/ på den lokale dialekt, for at diskutere sprog, der tales på øer. Aarhus Ø er et stednavn med et ordspil, der både betyder en ø ved Aarhus og Aarhus Øst. Denne nye del af byen er en kunstig ø i saltvandsbugten overfor byens centrum.
En opdagelse fra mødet vedrører isolater. Isolater er sprog, der ikke har nogen kendte slægtninge. Selvom etymologien af udtrykket ‘isolat’ indeholder den latinske rod for ‘ø’, isola, tales næsten ingen af verdens 140 isolater på en ø. Øsprog er mere tilbøjelige til sprogudskiftning end til kontinuitet. En anden observation er, at en høj andel af verdens 100 nye sprog, kreolske sprog, tales på … ↪
Et fandens komisk sprog: Seks sætninger på Berbice-nederlandskkreolsk fra 1803 – og en annonce fra Dansk Vestindien
For nylig sendte arkivforskeren Mark Ponte mig et link til et scannet brev fra det nederlandske nationalarkiv. Han gik ud fra, at jeg allerede kendte disse sætninger. Det gjorde jeg dog ikke! Brevet blev skrevet den 7. marts 1803 i Rio Berbice (Guyana) af G.H. van Langen fra Nederland. I brevet står det klart, at han er fra den nederlandske by Dordrecht ligesom hans moster Elisabeth de Loos, som er modtager af brevet. Det består af tre sider, hvor Van Langen skriver om sine op- og nedture i kolonien, sin plan om at sende en abe til sin onkel i Nederland, og hvorvidt mosteren foretrækker at modtage en blå eller en rød papegøje. Min opmærksomhed blev henledt på følgende kommentar … ↪
Kan vi lingvister forhindre en krig? Hvordan kan sproglig forskning fastslå, om Venezuela kunne have en form for ret til at gøre krav på dele af Guyana?
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu finde Peter Bakkers indlæg: Can we linguists prevent a war? How can linguistic research establish whether Venezuela could have some kind of right to claim parts of Guyana?
Uddøde sprogs rolle i Venezuela-Guyana-konflikten
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu finde Peter Bakkers indlæg: The role of extinct languages in the Venezuela-Guyana conflict.
Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død
I dag for 36 år siden, i 1987, afgik den sidste taler af De Vestindiske Øers nederlandskkreolske sprog – fru Alice Stevens – ved døden. Og med hende sproget. Dette indlæg handler om Alice Stevens og hendes modersmål, nederlandskkreolsk.
Nederlandskkreolsk blev talt på de tre caribiske Jomfruøer St. Thomas, St. Jan og St. Croix i næsten tre århundreder. Det eksisterede fra omkring år 1700 indtil 1987. Alice Stevens blev født i 1899 på øen St. Jan. Nederlandskkreolsk opstod sandsynligvis på St. Thomas omkring år 1700. Hun blev derfor født, da sproget allerede var næsten 200 år gammelt – virkelig mange år for et menneske, men relativt kort for de fleste sprog. Ikke desto mindre var nederlandskkreolsk et ’ungt’ sprog, og … ↪