Konversationsanalyse

Kan latter camouflere usikkerhed? En samtaleanalytisk undersøgelse af latter som sproglig resurse

Af
Four girls having a laugh I0013484.tif

Det skulle være så sundt at grine. Det er bevist, at folk, der ofte griner, har forstærket immunforsvar, og desuden også øget udledning af serotonin og dopamin. Men udover at grinen er sundt, hvad ved vi så reelt set om latter i vores samtaler? Vi ved faktisk ikke særligt meget, da latter som sproglig resurse ikke er et undersøgt emne i det danske sprog. Grundet den manglende viden på området, fandt jeg det oplagt at undersøge latter nærmere. Nysgerrigheden på emnet blev afsættet i mit bachelorprojekt [1], hvor jeg, med en konversationsanalytisk tilgang, undersøgte naturlige forekomster af latter i uddrag af en-til-en-samtaler fra samtalebank.dk. Den viden jeg har opnået, vil jeg nu videregive til dig, så du fremadrettet er klædt … ↪

“Jeg vil elske os at kende hinanden bedre” – om samtaler med Instagram-scammere

Af
COLOURBOX33341975

24. august oprettede Lingoblog en Instagram-profil. Der lavede de en velkomst, fortalte at de søgte hjælp til at styre deres sociale medier, og delte senere et opslag om at der snart ville være Sprogense. 13. september blev der lagt 15 billeder op, primært med en kvinde og nogle naturbilleder. Og siden har Lingoblog-redaktionen ikke haft kontrol over profilen.

Billedet og dens genre mindede mig rigtig meget om nogle Instagram-profiler jeg tidligere har skrevet med. De var tydeligvis ikke det de udgav sig for, men i processen lavede jeg nogle interessante observationer om den slags samtaler. Profilerne er scammere, altså folk der i sidste ende gerne vil snyde penge eller andet ud af en. Jeg er ikke selv blevet hacket, men … ↪

Ja eller nej til ja-nej-runder i 2022?

Af
Yin og yang 1

På folketingsvalgets første dag fandt ja-nej-runde nummer to allerede sted – for interviewet i Mød Statsministeren dagen inden havde allerede udnyttet formatet før det blev fundet igen i den partilederdebat der fandt sted samme dag som valget blev udskrevet.

Ja-nej-runder udnytter det at mange opfatter et ja eller nej som et “klart” svar, og at mange opfatter politikere som nogle der har svært ved at give “klare” svar. De er blevet brugt før og i mange forskellige sammenhænge. Jeg har analyseret eksempler på ja-nej-runder og vil gerne dele observationer om det og om ja-nej-runderne anno 2022. Der er nemlig lidt mere at sige om ja og nej end at det altid skulle være “klare” svar, og den viden kan en … ↪

“Okay” kan være “okay↗” eller “okay↘” – Variation i udtale og funktion

Af
IMG 20211201 101841509 scaled e1638350477505

Udover både at kunne skrives okay og OK, findes der også flere måder at udtale ordet på. Og det er ikke helt tilfældigt hvordan det gøres. Sammen med Jakob Steensig har jeg undersøgt brugen af okay i samtaler på dansk og udgivet en artikel om det i en bog med undersøgelser af okay på forskellige sprog (vores artikel hedder “Rising OKAY in third position in Danish talk-in-interaction”). Jeg vil gerne fortælle lidt af det vi siger i vores artikel, og lidt om hvad der ellers kan findes i bogen. Meget almindelige svarord som okay kan nemlig tit udfylde flere forskellige funktioner i samtaler – ligesom ja og nej – og det handler min afhandling om.

Okay på dansk

… ↪

Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

Af
wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – … ↪

Forskellen på “ja↗” og “ja→” – og “nej↗” og “nej→”

Af
soerensphder

Det er blevet alment kendt via en plakat med nå fra Københavns Sprogcenter at der findes betydelig udtalevariation blandt en gruppe ord, der kan stå alene som svar. De her svarord (response tokens) har jeg undersøgt i min afhandling, med akustiske målinger af intonation og nær-analyser af kontekst – altså hvad ordet svarer på. Et af mine studier viser nemlig at der er en kontrast mellem stigende og jævn intonation som er specifik for ja og nej – men samtidig fungerer ens på begge ord. Kontrasten er relevant i bestemte samtalesekvenser hvor et spørgsmål – typisk en slags anmodning om genbekræftelse – udtrykker et stance, dvs. en holdning, attitude eller anden stillingtagen. Det gør det relevant … ↪

Samtalen i samlejet – En samtaleanalytisk undersøgelse af sprog i sex

Af
kiss

Sex som samtaleemne kan siges at være tabuiseret – selvfølgelig i varierende grad afhængigt af tid, kultur og kontekst. Men hvordan forholder vi os sprogligt til emnet, mens vi udfører det? Dette aspekt undersøges i mit bachelorprojekt, hvor jeg med en konversationsanalytisk tilgang undersøger naturligt forekommende samtale under samleje mellem tre par. Data udgøres af en audio- og to videooptagelser.

Konversationsanalysen muliggør, bl.a. via transskription af (para)lingvistiske træk, et nøgternt blik på data, hvor man undersøger, hvordan samtaledeltagerne faktisk forholder sig til hinandens handlinger. Undersøgelsen giver altså indblik i menneskers (sproglige) ageren i det seksuelle felt, mens akten udføres.

I data fandtes eksempler på spørgsmål-svar sekvenser, der opfører sig afvigende fra normal hverdagsinteraktion, da spørgsmål normalt udspringer af manglende viden. … ↪