Verdens første Twitter-konference om lingvistik – nu på lørdag!

twitterconf 1

Vil du med til en gratis, online lingvistik-konference nu på lørdag? Så er der gode nyheder!

Lørdag d. 5. december kan du nemlig følge med i verdenshistoriens første Twitter-konference om lingvistik, Linguistweets! Konceptet er enkelt: I løbet af et tidsrum på 15 minutter præsenterer forskere deres research gennem maksimalt 6 tweets, alle hashtagget med #linguistweets. Det eneste, du skal gøre, er at søge på hashtagget på Twitter, så kan du følge med!

Det er den brasilianske lingvistik-forening Abralin (Brazilian Linguistics Association), der står bag Twitter-konferencen. I sommers var foreningen arrangører af Abralin Ao Vivo, et enormt  YouTube-konferenceevent om lingvistik – begge konferencer er et forsøg på at imødegå de begrænsede muligheder for at rejse, som alle …

Live-forelæsninger om lingvistik på internettet: Lingoblogger er på d. 7. juni

ABRALIN EVENTS

Den brasilianske lingvistik-forening Abralin er denne sommer værter for et enormt virtuelt event, Abralin ao Vivo – Linguists Online, der giver lingvister, studerende og sproginteresserede verden over adgang til online-forelæsninger med nogle af verdens største sprogforskere. Eventet finder sted på YouTube fra d. 4. maj til d. 29. juli, og blandt deltagerne finder man navne som Noam Chomsky, Elizabeth Traugott, William Labov – og Lingoblogs egen Peter Bakker (lektor, Aarhus Universitet), der d. 7. juni kl. 19 dansk tid holder et oplæg med titlen “The Birth of New Languages in Multilingual Situations”. Peters forelæsning vil kunne ses lige her.

Bakker Thumb 1

Alle forelæsninger streames live på Abralins YouTube-kanal, hvor de herefter også vil kunne findes i fuld længde.

Læs mere …

Så fik Danmark en konferencetolkeuddannelse!

IMG 0053

I november 2017 fik Danmark en national sprogstrategi. Den kom som bekendt med en ministeriel bevilling på 100 millioner kroner. Som de fleste også ved, går størstedelen af bevillingen – 99 mio. – til at drive et Nationalt Center for Fremmedsprog som beskrevet i et andet indlæg på denne blog. Men 1 mio. er øremærket til oprettelsen af en længe ventet uddannelse i konferencetolkning.

Uddannelsen, der udbydes ved Aarhus Universitet, havde første optag sidste år, med studiestart i oktober 2018. Kimen blev imidlertid lagt på et meget tidligere tidspunkt. Allerede i starten af 2010’erne begyndte EU-institutionerne at banke på skiftende ministeriers dør med meldinger om mangel på danske konferencetolke. Siden CBS, der tidligere udbød uddannelsen, havde sidste optag i 2009, …