Kommunikation

Lad os tale om DLD

Af
DLD plakat

Det er svært at prøve at forklare DLD til andre. Og det er svært at gøre på en måde som er simpel og stadigvæk dækkende for hvad det handler om. Og det er det jo fordi sprog er kompliceret. Sådan sagde Amalie til Rikke for nogle år siden. Men nu prøver vi alligevel. I anledning af den internationale DLD-dag, som markeres i Danmark den 9. oktober, taler vi om DLD.

Sproget som redskab

For de fleste mennesker er sproget et fantastisk redskab, som kan bruges til at kommunikere, tænke, lære nyt og forstå vores omgivelser. Sådan er det nok for dig, der læser indlæg her på Lingoblog. Og du kan måske have svært ved at forestille dig, hvordan det er … ↪

GRYNT: Åh! Ak! F*ck! Mmm! Undskyld, Danmark …! Grise har ikke et sprog!

Af
COLOURBOX47074550 scaled

For ikke lang siden var jeg på kursus hvor der var nogle journalister der fortalte videnskabsfolk hvordan de skulle omgås med journalister, og hvordan de kunne komme i medierne. Journalister vil have noget spektakulært og aktuelt, mens videnskabsfolk skal passe på at deres viden og indsigter ikke fordrejes.

Den 4. september var der en dokumentar om grisesprog på DR TV. Det blev annonceret at man nu endelig kan forstå grise, og videnskabsfolk i København har fundet ud at grise har 19 forskellige griselyde, der alle sammen udtrykker en følelse. JOURNALISTER! DET ER IKKE SPROG! I begyndelsen sagde disse journalister at videnskabsfolk har opfundet en slags Google Translate mellem grisesprog og menneskesprog. De sagde ikke hvilket menneskesprog; der er mere … ↪

“Sprog” blandt fjerkræ: AI er ved at lære at analysere høns’ kommunikation for at hjælpe os med at forstå, hvad alt deres klukken handler om

Af
Hoens 2005

Har du nogensinde spekuleret over, hvad høns taler om? Høns er ganske dygtige kommunikatorer – deres klukken og skræppen er ikke bare tilfældige lyde, men et komplekst kommunikationssystem. Disse lyde er deres måde at interagere med verden på og udtrykke glæde, frygt og sociale signaler til hinanden.

Ligesom hos mennesker varierer “sproget” hos høns også med alder, miljø og overraskende nok domesticering, hvilket giver os indsigt i deres sociale strukturer og adfærd. At forstå deres “sprog” kan ændre vores tilgang til fjerkræavl, hvilket kan forbedre høns’ velfærd og livskvalitet.

Vores forskning på Dalhousie University anvender kunstig intelligens (AI) til at afkode høns’ “sprog”. Det er et projekt, der skal revolutionere vores forståelse af disse fjerklædte væsner og deres kommunikationsmetoder … ↪

Et indblik i Afdeling for Dansk Tegnsprog

Af
Janne og Elizabeth

I dag fejrer vi dansk tegnsprogs dag for 10. gang. Det er i dag også præcis 10 år siden at folketinget vedtog en ændring i bekendtgørelse af lov om Dansk Sprognævn, som blandt andet resulterede i oprettelsen af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn i 2015. Den nye bekendtgørelse beskrev for første gang Dansk Tegnsprogsråd, som fik til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog. Rådets sekretariat skulle placeres hos Dansk Sprognævn og fik siden betegnelsen Afdeling for Dansk Tegnsprog. I afdelingen er vi i dag ansat to deltidsmedarbejdere, der tilsammen arbejder hvad der svarer til 1,2 årsværk.

Udover at sekretariatsbetjene … ↪

En sproghajs betragtninger på business bulls**t

Af
1200px Bullshit.svg

Som jobsøgende lingvist læser jeg mange jobopslag, hvor virksomheder på mere eller mindre kreativ vis skal gøre sig lækre for potentielle kandidater. Ansøgeren skal være sproghaj, tekstninja eller ordsmed og tænke holistisk og samtidig formå at skære budskaber helt ind til benet. Ja, det er nærmest ufrivilligt komisk og egentlig ikke særligt sigende.

Mikkel Toxvig spiller i sin bog den lille dreng, der påpeger, at kongen slet ikke har noget tøj på. På ganske overbevisende vis udstiller han virksomheders ofte floskeltunge, pompøse og uforståelige kommunikation. Særligt gælder det omtalen af virksomhederne selv i de såkaldte visioner, missioner og kernefortællinger.

afstemningSmiley

Ikke overraskende faldt udgivelsen af Farvel til business bullshit sammen med Djøfbladets undersøgelse af medlemmernes mest forhadte udtryk, som nåede … ↪

Tegnsprog, sproglyd, lyd og larm i ny Oscar-vindende film om lyden af metal

Af
Unknown 23

Peter Bakker anmelder filmen “Sound of Metal”.

Filmen vises i mange biografer i Danmark, men rygterne siger, at den vises kun i en uge.

Det siges, at det er en amerikansk film, men de to hovedrolleindehavere er britiske, der er en fransk skuespiller, og man kan se for- og efternavne fra adskillige forskellige sprog. Instruktøren, Darius Marder, er amerikaner. Hans farmor var LGBT-aktivist og blev pludselig døv som voksen. Det er vel derfra, at Marder er blevet inspireret. Danskeren Mikkel E.G. Nielsen vandt en Oscar for sit klippearbejde, ligesom filmen vandt i kategorien ‘Bedste lyd’. Den er fra 2019 og var planlagt til premiere i Danmark samme år, men på grund af pandemien blev premieren udsat til maj 2021. Jeg … ↪

Anmeldelse af Ord og Emojis – Tænkepausebøgerne

Af
Cover

Et af Lingoblogs edssvorne mål er at anmelde nye dansksprogede bøger, der omhandler sprog. Derfor er det påfaldende, at der ikke tidligere er skrevet anmeldelser af den populære serie af små paperbacks, som er udgivet af Aarhus Universitetsforlag selv: Tænkepauserne. I 2016 udkom tænkepausen Sprog (skrevet af Mikkel Wallentin), og i løbet af de sidste par måneder har den fået selskab af endnu to sprogrelevante bøger med titlerne Emojis (skrevet af Tina Thode Hougaard) og Ord (skrevet af Linda Greve). Jeg har fået tilsendt eksemplarer af disse to til anmeldelse, så lad os sammen tage en pause og tænke over tænkepauser.

Tænkepauserne er, i hvert fald for mig, noget særligt aarhusiansk. Jeg opdagede serien, da jeg kort efter at være … ↪