Køn

Lad sproget leve: Kampen mod Gendersternchen

Af
Combotrans.svg

I Bayern, Tyskland, har regeringen under ministerpræsident Markus Söder for nyligt besluttet at forbyde brugen af kønssensitivt sprog i officielle dokumenter samt på skoler og universiteter. Denne nye lov trådte i kraft den 1. april 2024. Ironisk nok blev denne lov lavet af den samme regering, som har klaget over “wokeness, cancel culture og pligten til at bruge kønssensitivt sprog” (Söder 2023). Formentlig som et forebyggende slag mod kønsinkluderende sprogbevægelser, har de besluttet at indføre deres præskriptive lingvistisk ideologi. Selvom delstaternes regeringer kan indføre love om sproget, plejer de af rette sig efter reglerne udarbejdet af Rådet for Tysk Retskrivning, som godt nok ikke anbefaler brugen af specialtegn, men heller ikke har forbudt det. Lad os diskutere konsekvenserne af loven.… ↪

Baskisk og køn: hvordan et kønsløst sprog også lider af ulighed mellem kønnene

Af
Ikurrina Urgull Donostia Euskal Herria 1 scaled

Baskisk, eller euskara, er det officielle sprog i Baskerlandet. Det er et velkendt sprog for nørdede sprogforskere. Du har sikkert hørt, at det er et sprogisolat med en ukendt oprindelse, og at det har en mærkelig ordstilling, ejendommelige lyde og intet køn overhovedet. Nogle rygter er sande, for eksempel  dens mærkelige ordstilling som vil, at verbet altid kommer til sidst, f.eks.: “kvinden bogen læser”. Udsagnet om køn trænger til en lille forklaring. Og da jeg har en baskisk som modersmål og tilfældigvis er en sprogforsker, der skriver til denne blog, så lad mig give den forklaring.

 

Hvorfor baskisk er så specielt

Men først, tillad mig at rose mit modersmål ved kort at opsummere en liste, som Peter Bakker skrev … ↪

Siger han han dobbelt så tit som hun? Kvinder, mænd og sprog

Af
hvem sagde hvad 435087

”Hvem sagde hvad? Kvinder, mænd og sprog” af Helene Uri udkom i Norge i 2018 og vandt samme år den prestigefulde Bragepris. Nu er den udkommet i dansk oversættelse. Bogen handler om kønsforskelle i sprog og sprogbrug, men den handler i mindst lige så høj grad om den forskelsbehandling og regulære diskrimination af primært kvinder, som visse af de observerede kønsforskelle er udtryk for. Bogen er en pose blandede bolsjer, men alligevel den bedste bog om emnet på dansk.

Helene Uri (f. 1964) er norsk lingvist og forfatter. I romanen De bedste af os fra 2008 hudflettede hun nid og konkurrencementalitet i lingvistmiljøet på Oslo Universitet. Uri har en doktorgrad i lingvistik fra 1996 på en afhandling om afasi. Hun … ↪

Han, hon og … hen?

Af
abc 3 2

I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts bringer vi tre indlæg om køn i sproget – nærmere bestemt om de stedord, vi bruger om os selv og andre. Dette indlæg er et genoptryk af en artikel fra 2012. Det handler om de forskellige synspunkter i debatten om kønnede stedord. Læs også “Kønsneutrale stedord” og “‘They’ brugt som entalsform“. 

I Sverige er der i øjeblikket (2012, red.) debat om hvorvidt man skal bruge et nyt og kønsneutralt pronomen (stedord), ‘hen’, som alternativ til ‘han’ og ‘hon’. Der synes at være tre primære standpunkter i debatten:

Der er nogle for hvem brugen af ‘hen’ er et spørgsmål om at være decideret kønsneutral selvom man kender kønnet på … ↪

Kønsneutrale stedord

Af
abc 3

I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts bringer vi tre indlæg om køn i sproget – nærmere bestemt om de stedord, vi bruger om os selv og andre. Dette indlæg er baseret på et studie fra 2017 om folk som ønsker at blive omtalt med andre pronomener end hun/han. Læs også “‘They’ brugt som entalsform” og “Han, hon og … hen?“.  

Ord som han, hun, den og det kaldes pronominer/pronomener, eller stedord, fordi de sættes ”i stedet for” et navneord eller navn på den person eller ting man gerne vil omtale. På mange sprog, såsom dansk, er pronomener kønsspecifikke, dvs. at man typisk bruger hun til at omtale kvinder og piger, og han til … ↪

‘They’ brugt som entalsform

Af
abc 3 1

I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts bringer vi tre indlæg om køn i sproget – nærmere bestemt om de stedord, vi bruger om os selv og andre. Dette indlæg handler om hvordan man kan undgå kønnede stedord ved at bruge ‘they’ som entalsform. Læs også “Kønsneutrale stedord” og “Han, hon og … hen?“. 

Pronomener kaldes også for stedord på dansk, og det er en type ord, der kan stå i stedet for et navneord eller et egennavn. På engelsk bruges de personlige stedord; he, she og it afhængig af om der tales om en mand, kvinde eller noget, der ikke har genstand for køn, såsom objekter eller koncepter. Dette system forudsætter en virkelighed, hvor … ↪