Jysk

Nationalistisk Pseudolingvistik: Hvordan sprog sammenligning kan bruges i moderne mytedannelse

Af
image003

Historisk lingvistik er den gren af sprogvidenskaben hvor man sammenligner sprog for at finde ud af hvordan de er beslægtede. Det er nok den form for sprogforskning som er mest populær blandt ikke-lingvister. Det skyldes måske delvist at det er naturligt at når man kommer i kontakt med et fremmedsprog, leder man instinktivt efter de elementer og mønstre der går igen fra de andre sprog man kan i forvejen. Således opdager man hurtigt at nogle ord i det nye sprog minder om ord man kender i lyd og/eller betydning. Det er der nemlig altid ord der gør, uanset om de to sprog er beslægtede eller ej, for alene tilfældige ligheder, og så vores menneskelige evne til at associere, vil gøre … ↪

Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori.

Af
9788793928015

Lingoblog har en primeur. Ole Steenstrup forklarer her kort sin innovative teori om hvor Indo-Europæiske sprog stammer fra. Ikke fra Anatolien, eller Sydvest Asien, eller Kurgan, eller de pontiske stepper, men fra Skandinavien. Se også Sørens Sandager Sørensen anmeldelse af Steenstrups bog på Lingoblog.

For at skabe et enkelt billede af den indoeuropæiske geografi, et billede der overhovedet gør det muligt at sammenfatte tanken om og evidensen af denne sprogæts oprindelse i Norden og det indenfor rammerne af en kronik, må vi se Norden inddelt i tre områder eller sprogankre, Jylland, Sjælland og Sverige. De tre ankres dialekter gælder herefter som *jysk: [ø]*dansk: = *dansk og *svensk. 

Men inden da et poetisk kig på … ↪

Anders Agger modtager Modersmål-Prisen 2021

Af
noerager agger

Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.

Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan

… ↪

Folkemål og folketro: Henning Frederik Feilberg (1831-1921)

Af
H. F. Feilberg

I år er det 100 år siden, at en af jysk dialektforsknings store helte, Henning Frederik Feilberg, gik bort i en alder af 90 år. I løbet af sin levetid nåede Feilberg at komme med betydelige bidrag til dansk folklore og til forståelsen af mange af de jyske folkemål, som eksisterede i Jylland i 1800-tallet, og som i dag næsten er helt forsvundet, udkonkurreret af rigsmålet. Navnet Feilberg siger nok kun de færreste noget i dag, hvilket er en skam. Feilberg var nemlig en skarp formidler, som var god til at lave levende og fængslende beretninger, om han så forfattede ordbogsartikler eller skrev om de døde, der rejste sig fra graven ved juletid.

Dette bidrag byder på et lille udvalg … ↪

De danske dialekters ve og vel

Af
Danske dial. i farver

For nylig udkom bogen Dialekter i rigt mål. I den anledning bringer Lingoblog.dk i denne uge to indlæg af Inger Schoonderbeek Hansen: en kort artikel, der stiller skarpt på de danske dialekters historie og trivsel, og en anmeldelse af bogen.

Dansk er ret så forskelligartet når det kommer til stykket. Man kan med en vis ret vel påstå, at enhver bruger af det danske sprog har en unik stemme, sådan bogstaveligt talt. Men så kan dansk også lyde forskelligt afhængigt af, hvor i landet man kommer fra. Fx hører man i dag stadig fiskerne i Thy tale om æ haw frem for havet, og vendelboer sige hwad med tydelig frikativ frem for vad uden stumt h som på rigsdansk. Sønderjyder … ↪