Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog

Tolk

I dag, den 23. september, fejrer vi International Tegnsprogsdag på Lingoblog med et indlæg af Zana Jaza om netop tegnsprog.

Vi ser dem ofte, når der er pressemøder i statsministeriet i forbindelse med meldinger om COVID-19. Nogle af os husker dem også fra Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014. Vi ser dem også en gang i mellem i bussen eller i det offentlige rum. De bevæger hænderne, armene og overkroppen på en gennemtænkt måde, samtidig med at de bruger mimik og mundbevægelser. Det er tegnsprogsbrugere. Hvordan kan de være så hurtige? Og hvordan forstår de disse håndbevægelser? Man kunne godt tænke, at tegnsprog var en klog opfindelse. Så kan døve også forstå hørende og hinanden i hele verden, ikke? Nej, …

Det Tegner Godt! Myter om tegnsprog

Screen shot 2018 01 25 at 23.58.04

De fleste mennesker har en ret klar fornemmelse for den grundlæggende idé bag tegnsprog: Hvis man af den ene eller den anden grund ikke kan kommunikere effektivt gennem ‘almindeligt’ talesprog, kan man benytte et sprog, som består af håndbevægelser i stedet for lyde. Men udover det florerer der faktisk mange misforståelser om tegnsprog blandt normalthørende. For eksempel har den opmærksomme læser måske bemærket, at jeg skriver ‘tegnsprog’, og ikke ‘tegnesprog’ (med e i midten), som mange ellers gør – der er nemlig ikke tale om at ‘tegne’ i betydningen med papir og farveblyanter, men om sprog bestående af ‘tegn’ i betydningen håndtegn.

En af de største misforståelser om tegnsprog er, at det er ét sprog,