Interaktion

Kan latter camouflere usikkerhed? En samtaleanalytisk undersøgelse af latter som sproglig resurse

Af
Four girls having a laugh I0013484.tif

Det skulle være så sundt at grine. Det er bevist, at folk, der ofte griner, har forstærket immunforsvar, og desuden også øget udledning af serotonin og dopamin. Men udover at grinen er sundt, hvad ved vi så reelt set om latter i vores samtaler? Vi ved faktisk ikke særligt meget, da latter som sproglig resurse ikke er et undersøgt emne i det danske sprog. Grundet den manglende viden på området, fandt jeg det oplagt at undersøge latter nærmere. Nysgerrigheden på emnet blev afsættet i mit bachelorprojekt [1], hvor jeg, med en konversationsanalytisk tilgang, undersøgte naturlige forekomster af latter i uddrag af en-til-en-samtaler fra samtalebank.dk. Den viden jeg har opnået, vil jeg nu videregive til dig, så du fremadrettet er klædt … ↪

Interaktion med børn på tværs af sprog og kulturer

Af
father child

Som relativt nybagt mor – og lingvist med interesse i kommunikation og kultur – har jeg undret mig over, hvordan forældre i andre kulturer interagerer med deres børn. Når man lige har født en baby, bliver man nemlig mødt af en storm af information omkring, hvad der er ‘rigtigt’, og hvad der er ‘forkert’. Men fra en mere antropologisk synsvinkel kan det næppe passe, at der er én simpel løsning til, hvordan man bør interagere med sit barn. Dette indlæg vil derfor undersøge, hvordan forældre i andre kulturer taler med deres børn og babyer, og hvordan det mon kan påvirke børnenes socialisering.

Først og fremmest kan man skelne mellem forskere, der forsøger at finde universaler, og forskere, der søger efter … ↪

Sprog for alle, alle for sprog

Af
sprogkonsulenten bomaerke

Jeg hedder Signe Knudsen, og jeg er indehaver af virksomheden Sprogkonsulenten. Som en del af min virksomhed har jeg en Instagram-profil, hvor jeg skriver om glæderne og faldgruberne i vores dejlige sprog. Det har fået mig til at reflektere over, hvordan jeg (og andre) bedst kan formidle sprog og grammatik, så folk bliver mere sprogbevidste, nysgerrige og føler, at sproget også er deres.

Jeg har – som du måske regne ud – længe interesseret mig for sprog og kommunikation. Jeg elsker at lære nye ord og finde ud af, hvorfor ting hedder, som de gør. Hvor udtryk stammer fra, og hvordan sproget konstant udvikler sig. Som barn var en af mine yndlingsbøger en dansk-engelsk ordbog. Jeg slog alle … ↪

Hvad betyder det, når Tessa synger “Jeg var så’n der RA”?

Af
so i was like totally buggin 40303360

Hvis du har været i København i løbet af de sidste par år, har du garanteret hørt nogen sige det. Du har måske overhørt en samtale i metroen, hvor det blev sagt i sån der hver anden sætning. Måske har du sån der nynnet med på Tessa’s hit ’Så’n der’ fra 2020, hvor rapperen fra Hundige siger det hele 43 gange. Og, sån der, måske siger du det endda selv?

Sån der er et relativt nyt sprogfænomen, der formentlig er opstået i Københavnsområdet – det er i hvert fald dér, det er mest udbredt. Sidste år satte jeg mig for at undersøge, hvordan udtrykket opfører sig i samtalen. Jeg drog ud i felten (på et gymnasie i … ↪

Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

Af
wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – … ↪

Forskellen på “ja↗” og “ja→” – og “nej↗” og “nej→”

Af
soerensphder

Det er blevet alment kendt via en plakat med nå fra Københavns Sprogcenter at der findes betydelig udtalevariation blandt en gruppe ord, der kan stå alene som svar. De her svarord (response tokens) har jeg undersøgt i min afhandling, med akustiske målinger af intonation og nær-analyser af kontekst – altså hvad ordet svarer på. Et af mine studier viser nemlig at der er en kontrast mellem stigende og jævn intonation som er specifik for ja og nej – men samtidig fungerer ens på begge ord. Kontrasten er relevant i bestemte samtalesekvenser hvor et spørgsmål – typisk en slags anmodning om genbekræftelse – udtrykker et stance, dvs. en holdning, attitude eller anden stillingtagen. Det gør det relevant … ↪

Øvelse lader “sprogvinduet” stå på klem

Af

I de danske sprogvidenskabelige og især sprogpædagogiske kredse møder man ofte den idé, at barnets sprogtilegnelse er begrænset til en kort forudbestemt tidsramme, og at det er vigtigt, at børn får så meget sproginput som muligt, inden dette “sprogvindue” lukker. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mængden af sprogligt input, der er så vigtigt, men i stedet hvor meget børn får mulighed for at øve sig i at bruge sproget i dagligdagen. Sprogvinduet forbliver således på klem hele livet, hvis barnet bliver ved med at øve sig.

Myten om sprogvinduet

I den sprogvidenskabelige litteratur er der skrevet meget om et sprogvindue, som begynder at lukke tidligt i barnets liv, måske allerede ved femårsalderen. Implikationen af sådan et sprogvindue … ↪