Hjernen

Øvelse lader “sprogvinduet” stå på klem

Af

I de danske sprogvidenskabelige og især sprogpædagogiske kredse møder man ofte den idé, at barnets sprogtilegnelse er begrænset til en kort forudbestemt tidsramme, og at det er vigtigt, at børn får så meget sproginput som muligt, inden dette “sprogvindue” lukker. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mængden af sprogligt input, der er så vigtigt, men i stedet hvor meget børn får mulighed for at øve sig i at bruge sproget i dagligdagen. Sprogvinduet forbliver således på klem hele livet, hvis barnet bliver ved med at øve sig.

Myten om sprogvinduet

I den sprogvidenskabelige litteratur er der skrevet meget om et sprogvindue, som begynder at lukke tidligt i barnets liv, måske allerede ved femårsalderen. Implikationen af sådan et sprogvindue … ↪

Ny sprogteknologi: Få din egen personlige lomme-Søren Brostrøm

Af
brostr

To sprogforskere på Aarhus Universitet, Christopher Cox og Johanne Nedergård, har skabt et banebrydende talesyntesesystem, der ved hjælp af kunstig intelligens gengiver direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøms stemme. Med denne nyskabende teknologi kan danskere få fornuftens stemme til at sige lige præcis det, de har brug for at høre, i disse svære tider. en fantastisk aprilsnar til Lingoblog – tusind tak for det! Klik her, hvis du har lyst til mere 1. april fra Lingoblog!

Siden den globale COVID-19 pandemi for alvor gjorde sit indtog i Danmark, er tidligere overlæge Søren Brostrøm blevet modtaget som en naturlig autoritet, der har imponeret med et køligt overblik og oprigtig kommunikation. Brostrøm er tilpas myndig og behagelig på pressemøder, og han får … ↪

Afasi på grønlandsk påvirker syntaksen, men lader morfologien intakt

Af
AL 3 scaled

Mange lingvister er interesserede i sproglige handicap (afasi), der er opstået efter hjerneskader. Ved at undersøge dem kan vi måske sige noget om, hvordan sproget hos mennesker uden hjerneskade er organiseret – både hvilke dele, sproget består af, og hvor de forskellige dele er lokaliseret i hjernen. Vi håber at besvare spørgsmål som: Er der forskel på grammatik og leksikon? Sidder sprogforståelse og sprogproduktion forskellige steder? Hvordan får vi adgang til ords betydning, og ligger ord med lignende betydninger også nær hinanden i hjernen? Problemet med megen forskning i afasi efter hjerneskade er dog, at den primært har fokuseret på europæiske sprog, som strukturelt er meget ens.

greenlandDette indlæg handler om min og mine kollegers undersøgelse af et radikalt anderledes … ↪