Historie

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 2

Af
karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte lingvist Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede første del, kan du følge linket her. Følg også med i næste uge, hvor man kan læse mere om Verners professionelle liv. 

Verner skrev kort efter om sin opdagelse til Vilhelm Thomsen (1842-1927), der var redaktør af et dansk videnskabeligt tidsskrift. Som sprogforsker blev Thomsen senere hen en internationalt højt anset specialist inden for den indogermanske sprogvidenskab. Han mente, at opdagelsen var rigtig og opfordrede Verner til at sende et manuskript til et tysk tidsskrift, for at den banebrydende opdagelse kunne komme ud til en større læserkreds. Karl Verner fik derpå sin opdagelse trykt i det tyske tidsskrift … ↪

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 1

Af
karlverner

De færreste, der idag går ind i skolens gamle bygninger af Aarhus Katedralskole, den røde og den grå, tænker på, at her har der svedt én over bøgerne, der siden hen blev berømt i hele verden. Og det endda på en idé, hvortil kimen blev lagt på Katedralskolen. Og det til og med på et område, der er ukendt af de fleste.

De færreste elever, der haster hen ad Vestergade på vej til skolen, ænser mindepladen på det grå hus nr. 5: »Sprogforskeren Karl Verner 7. marts 1846 – 5. nov. 1896 boede her 1851- 1875«. Her, hvor der idag er en skobutik og en pelsforretning i stuen, boede Karl Verner i sin skoletid fra 1857 til 1864 på Aarhus … ↪

Nationalitet og sprog på varietéscenen

Af

I 1890’erne slog varietéen for alvor igennem som centrum for den moderne forlystelsesindustri, der så småt var ved at vokse frem i de vestlige metropoler. En god varietéforestilling bestod af en broget buket af korte forskelligartede optrædener uden nogen rød tråd; men med en sammensætning, der gav det hele en smag af den nye kosmopolitiske forbrugerkultur, der var ved at indtage storbyerne.

Det var ikke usædvanligt, at artisterne påtog sig et eksotisk kunstnernavn eller måske ligefrem en anden nationalitet for at slå igennem. Et markant eksempel er den nederlandske danserinde Margareta Zelle, der under navnet Mata Hari udgav sig for javanesisk prinsesse. Måske mindre eksotisk optrådte tyske cabaretkunstnere under engelske navne; det pirrede nysgerrigheden lidt mere. Og da den fransk-ungarske … ↪

De sidste (fag)ord om mink?

Af
vlcsnap 2020 11 13 00h56m51s550

På et pressemøde den 4. november meldte statsminister Mette Frederiksen ud at samtlige mink i Danmark skulle aflives pga. mulig effekt af mutationer i coronavirus i mink. Kopenhagen Fur har derfor valgt at afvikle sig selv inden for en årrække – og dermed kan erhvervets terminologi snart være en saga blot. I bedste Sprogmuseum-stil benytter jeg muligheden for at dokumentere ord, begreber og betydninger som ikke er alment kendt, og kombinerer min sproguddannelse med min opvækst på en minkfarm. Tænker du fx at en redekasse er til fugle? Og ved du hvad en tane er?

Ordet mink kan både henvise til amerikansk mink (Neovison/Mustela vison) og europæisk mink (Mustela lutreola); det er den amerikanske mink der … ↪

”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog

Af
Exner Besøget hos Bestefader 1853

I 2021 kan Danmark markere 500-året for en gruppe nederlandske bønders ankomst til Amager. De fik dengang særlige rettigheder, så de gennem flere hundrede år levede i deres eget lukkede, hollandske samfund omkring Store Magleby.

Ét af bøndernes privilegier var retten til at tale deres eget sprog. Det blev ikke bare brugt i det daglige, men også i kirken og skolen. Sproget udviklede sig med tiden til en særlig amagerhollandsk dialekt, der havde både nederlandske og danske gloser, men mest af alt mindede om det plattyske, der blev talt i Nordtyskland.

Dette ”amagerhollandske” sprog bliver nu undersøgt af Joost Robbe fra Aarhus Universitet, der har fået en treårig bevilling fra Danmark Frie Forskningsfond til projektet.

Joost Robbe har gennemgået kilder … ↪

Afrikanske sprog i 1700-tallets Dansk Vestindien

Af
voyages slave routes

Størstedelen af kolonitidens dansk-vestindiske befolkning stammede ikke fra Danmark, men havde afrikanske rødder. De afrikanske sprog har kun overlevet i form af spor i øernes kreolsprog, men vi ved, at afrikanske sprog var i (recessiv) brug på Jomfruøerne igennem flere århundreder. Danske slaveskibe sejlede fra 1673 og frem til 1807 omtrent 100.000 afrikanere til Vestindien, og censusdata fra Rigsarkivet viser, at så sent som i 1841 – kun syv år før emancipationen – var tæt på 10% af den ufrie befolkning på St. Croix født i Afrika.

Men hvilke afrikanske sprog blev så talt i det tidligere Dansk Vestindien?

Der findes et sted mellem 1.500 og 2.000 afrikanske sprog, og i det lys kan spørgsmålet synes så godt som umuligt … ↪

Denne nationalsang skal være Europas internationalsang

Af
dd 29

Den ældste nationalhymne i Europa: lingvistisk analyse afslører forfatterens identitet 440 år efter dennes død.

I Nederlandene hedder nationalhymnen ”Wilhelmus”. Man siger nogle gange at det er verdens ældste nationalsang, men det viser sig at Japans nationalsang er ældre. Men Wilhelmus er vel den ældste i Europa, og i hvert fald den ældste nationalsang i verden hvor der er både en melodi og en tekst er fra 1500-tallet. Men man har aldrig vidst med sikkerhed hvem har skrevet den. Og nu har computerlingvister fundet et overraskende svar.

Først noget om nationalsange generelt. Jeg hader dem. Teksten og musik er bombastiske, nationalistiske jo næsten fascistiske og forfærdelige. Jeg ejer en CD med verdens nationalsange som jeg har hørt mange gange, … ↪