God modersmålsdag!
De fleste ved efterhånden, at det er Valentine’s Day d. 14. februar – mængden af hjerteformede genstande og sukkersøde tilbud i de første uger af februar er nærmest umulig at overse. Men de færreste ved, at der præcis en uge efter Valentine’s Day er en helt anden mærkedag, der fører en langt mere anonym og upåagtet tilværelse, men som det er langt mere interessant at fejre, nemlig den Internationale Modersmålsdag. Dette indlæg handler derfor om modersmål og modersmålsdagen.
Den Internationale Modersmålsdag blev indstiftet i 1999 af UNESCO og fejres over hele verden d. 21. februar med det formål at fremme sproglig mangfoldighed og flersprogethed i verden. Baggrunden for valget af netop denne dato er alvorlig og henviser til d. 21. … ↪