The Language Song/Oqaatsigut

TheLanguageSong

Sproget er noget vi, alle mennesker, deler, og måske fordi vi alle har et sprog, har vi nogle gange en tendens til at tage det for givet. I mine år som forsker har jeg talt med mange som selv, eller hvis forældre eller bedsteforældre, har mistet deres sprog. Et sprogtab opleves ofte som et traume, og samtidig som et tab af ens kultur, identitet og rødder. Sproget er kun én egenskab ved en persons individuelle eller gruppeidentitet, og denne egenskab falder meget ofte sammen med andre egenskaber – traditioner, arv, tøj, retter og så videre. Når et sprog forsvinder, enten på grund af kolonisering eller andre former for magtudøvelse, forsvinder mange af gruppens andre egenskaber også.

Omkring halvdelen af ​​nutidens …

Et fremragende værktøj til at lære grønlandsk på egen hånd

20220712 141920

Liv Molich har hjemmesiden Learn Greenlandic. Der er en supplerende trykt arbejdsbog som hedder Kompendium til Grønlandsk 1 2.  Denne arbejdsbog er skrevet på dansk og er derfor som standard rettet specifikt mod den dansktalende læserskare. Jeg vælger dog at skrive denne anmeldelse både på dansk og på engelsk på Lingoblog, fordi et bredere publikum burde lægge mærke til den.

Liv Molichs kompendium er netop det: en arbejdsbog som ledsager til et sprogkursus. Det foregiver ikke at være andet. Men de 97 A4-sider kan faktisk læses for sig selv, og arbejdsbogen er bemærkelsesværdig selvstændig. Tilføj QR-koderne til de digitale ressourcer, og det er et komplet sprogkursus for begyndere i sig selv. Jeg valgte at læse denne projektbog igennem …

Noget om dansk i Grønland

greenland 580963 1280

”Hvis det skal lykkes, uden at folk går krakkemut, så tror jeg, vi er nødt til nogle gange at etablere zoner, hvor folk får lov til at stå af i perioder.”

Sådan lød det fra Folketingets talerstol d. 18. marts 2000. Det var Villy Søvndal der her brugte et grønlandsdansk ord, krakkemut – et ord som kan føres helt tilbage til det gamle kolonitids-dansk i Grønland. Vi går derfor tilbage til dengang Hans Egede kastede anker ved en lille ø i skærgården ud for Nuuk, d. 3. juli 1721. I et dagbogsnotat en måned senere skrev han:

“Den 8. Augusti ankom Norden fra 16. Kone=Baade, (det ere store og aabne Baader, som Chalouper) havende med sig all deres …

Oversættelse: Identitet og udvikling i Grønland

Billede fra Albatros Travel2

I anledning af International Oversættelsesdag 30. september

En meget vigtig del af grønlandsk identitet og statsdannelse er det grønlandske sprog. Indtil for nylig har det danske sprog været forvaltningens og myndighedernes sprog, mens grønlandsk har været hovedsproget i privatsfæren. I løbet af de seneste årtier er mange i Grønland begyndt at arbejde med at flytte denne balance. Jeg vil her fortælle om de anstrengelser, grønlandske myndigheder har gjort sig for at få grønlandsk tilbage i højsædet og skubbe kolonimagtens sprog af pladsen, samt hvilke udfordringer, der ligger i vejen.

Qeqertarsuaq eller Godhavn?

Større byer i Grønland har både grønlandske og danske navne, hvor de danske navne indtil for relativt nylig (officielt ændret i 1996) har været brugt på kort og …