Distinktion af grammatik og leksikon i en neurokognitiv kontekst
På vores engelsksprogede side kan du nu læse om, hvordan grammatik og leksikon bliver bearbejdet forskelligt i hjernen: Grammar and lexicon distinction in a neurocognitive context
På vores engelsksprogede side kan du nu læse om, hvordan grammatik og leksikon bliver bearbejdet forskelligt i hjernen: Grammar and lexicon distinction in a neurocognitive context
På kandidatuddannelsen i lingvistik på Aarhus Universitet har man mulighed for at komme gratis på udveksling, hvis man ved, i absurd god tid, at det er det man har lyst til. For 14 måneders tid siden tænkte jeg at jeg gerne ville på udveksling engang i fremtiden, så jeg søgte bl.a. en mulighed for at komme til Katholieke Universiteit Leuven (som man slet ikke kan mærke til daglig er katolsk, bare rolig). Jeg endte med at bo i Leuven fra september sidste år til januar i år, og nu er jeg tilbage med en række gode grunde til at overveje et halvt år i Belgien – både akademiske og ikke-akademiske.
I Belgien, eller i … ↪
To undersøgelser fra hhv. 2008 og 2011 viste, at danske småbørn er forsinkede i deres tilegnelse af ordforråd og grammatik, sammenlignet med børn fra andre skandinaviske lande. Siden da har man haft en hypotese om, at den danske udtale — som jo anekdotisk er kendt for at være utydelig, mumlende og monoton — driller små børn og gør deres sprogudvikling særligt udfordrende.
Denne hypotese er bl.a. blevet understøttet af et tre år gammelt studie, hvor mine kollegaer og jeg testede børns forståelse af ytringer, hvis udtale var mere eller mindre tydelig. Vi fandt for eksempel, at børnene var hurtigere til at kigge på billedet af en abe, når de hørte sætningen “Find aben!” (hvor ordene i talesproget er … ↪
Dette indlæg handler om en særlig sætningskonstruktion som i fagsprog kaldes præpositionsstranding (på engelsk ‘Preposition Stranding’). For at forklare denne konstruktionen nærmere er jeg først nødt til at afklare nogle grundlæggende begreber. For det første indgår der i præpositionsstranding en præposition; en præposition kaldes også et forholdsord på almindeligt dansk. Nogle eksempler på præpositioner er i, på, til, fra, over, under, ved, for, efter, om, med, af og ad. For det andet indgår præpositioner i såkaldte præpositionsforbindelser. Disse forbindelser består af to dele, nemlig en præposition og dens styrelse. I (1) har vi et eksempel på sådan en præpositionsforbindelse (markeret med fed):
(1) Jeg tror ikke på ham… ↪