Grammatik

Sproglige aversioner

Af
aversioner

vi har alle læst en tekst, som virkelig har fået vores blod i kog, selvom det kun er de mindste fejl, der er skrevet. Nok især når det er bittesmå fejl. Som den fejl jeg lavede i første linje, da jeg ikke skrev ordet “vi” med et stort begyndelsesbogstav. Det kriblede endda i mine egne fingre for at gå tilbage og rette det. Dog syntes jeg, at det var en god pointe at starte med. Jeg har altid haft let ved at blive irriteret over små stavefejl og små fejlformuleringer, men jeg har ikke undret mig over det, før her for nyligt. Hvorfor har jeg, og så mange andre, sådan et behov for at rette andre? Er der en årsag … ↪

Sprog for alle, alle for sprog

Af
sprogkonsulenten bomaerke

Jeg hedder Signe Knudsen, og jeg er indehaver af virksomheden Sprogkonsulenten. Som en del af min virksomhed har jeg en Instagram-profil, hvor jeg skriver om glæderne og faldgruberne i vores dejlige sprog. Det har fået mig til at reflektere over, hvordan jeg (og andre) bedst kan formidle sprog og grammatik, så folk bliver mere sprogbevidste, nysgerrige og føler, at sproget også er deres.

Jeg har – som du måske regne ud – længe interesseret mig for sprog og kommunikation. Jeg elsker at lære nye ord og finde ud af, hvorfor ting hedder, som de gør. Hvor udtryk stammer fra, og hvordan sproget konstant udvikler sig. Som barn var en af mine yndlingsbøger en dansk-engelsk ordbog. Jeg slog alle … ↪

Partinavnet ”Moderaterne” – grammatikfejl, frisk sproglig kreativitet – eller blot endnu et upåfaldende partinavn?

Af
larsloekke valgplakat e1670253960962

Den 15. september 2019 afviste Lars Løkke Rasmussen på landsdækkende TV i et interview med Kåre Quist, at han nogensinde ville stifte et nyt parti (https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-vil-ikke-stifte-nyt-parti-men-jeg-har-faaet-mere-end-800-opfordringer): der var ikke basis for et nyt parti i Danmark. Den 5. juni 2022 stiftede Lars Løkke alligevel et nyt parti. Og da jeg hørte navnet på dette nye parti for første gang, studsede jeg øjeblikkeligt – partiet hed ”Moderaterne”! Det kan de da ikke slippe afsted med – det svarede jo til at kalde ”De Grønne” ”Grønnerne”! ”Moderat” var da – da jeg sidst kiggede – et tillægsord, der kun kan bruges i den ønskede form med foranstillet artikel – ”De Moderate”. Jeg skyndte mig ind i både Den Danske Ordbog… ↪

Grammatiske termer – en historie om at slå op med teknologi men forelske sig i sprogverdenens Hollywoodstjerner

Af
thumbnail grammatiske termer billede e1668428176941

Grammatiske termer er skrevet af stjerner fra den danske sprogforskning! Ida Elizabeth Mørch er seniorkonsulent og souschef ved Dansk Sprognævn, mens Jørgen Schack og Eva Skafte Jensen er seniorforskere ved Dansk Sprognævn. Eva Skafte Jensen er derudover hyppig gæst i P1’s radioprogram Klog på Sprog, og jeg må blankt erkende at være kæmpefan: hvis jeg kunne købe en plakat af søde Eva og hænge den på væggen i bedste teenagerstil, havde jeg for længst gjort det.

Titlen som megastjerne må tilkendes Lars Heltoft, professor ved KU, der, sammen med Erik Hansen, har skrevet den mest omfattende beskrivelse af dansk grammatik i nyere tid: Grammatik over det danske sprog.

Hvis man er så heldig (eller uheldig) at … ↪

Sjove og hyggelige sprogstimulerende bøger til vuggestuebørn

Af
Ordforraad sprogoen sprogeriet

Bobby er en sød og nysgerrig toårig dreng med et nuttet firkantet hoved. Han bor sammen med sin mor og far og går til daglig i vuggestue sammen med sine venner, Aia og Kevin, hvor Voksen Lars passer på dem. Bobby er samtidigt hovedkarakteren i Bobby-bøgerne, en serie bestående af seks bøger målrettede børn i alderen 1-3 år med hver sit særligt sprogunderstøttende fokus. Bobby-serien er udviklet af de dygtige folk fra Sprogeriet, som har en baggrund inden for logopædi og pædagogik. Qua børnesprogsentusiast har jeg — i samarbejde med min ældste datter som stolt repræsentant for bøgernes målgruppe — haft den store fornøjelse at anmelde bogserien.

Bobby-serien består af seks bøger, hvor hver bog er designet til at … ↪

Barrierer og motivation for sprog

Af
image004

“Måske man skulle lære lidt mere om, hvorfor man har det. Altså komme med et præcist eksempel på, hvad kan man egentlig bruge det her til. Ift. matematikken, er der nogle fag, hvor det er meget tydeligt – det her kan du bruge det til, hvor fremmedsprog er lidt mere sådan, det gør du lidt mere for dig selv, hvor du kan snakke det på ferier-agtigt.” (Elev i 1.g) 

Ovenstående konstatering fra en elev i 1.g er blot ét blandt mange tankevækkende udsagn fra elever, der findes i de fokusgruppeinterviews, som Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) i foråret 2022 har lavet på en lang række grundskoler og gymnasier. Disse interviews er lavet med henblik på at få … ↪

Tysk grammatik på universitetet – en udviklingshistorie

Af
German flag

Da jeg i efteråret 1958 umiddelbart efter studentereksamen begyndte at læse tysk som hovedfag på Institut for Germansk Filologi ved Aarhus Universitet, omfattede undervisningen i tysk sprog udover mundtlig og skriftlig sprogfærdighed udelukkende indføring i de ældre sprogtrin oldhøjtysk og middelhøjtysk samt tidlig nyhøjtysk (Luthers sprog).

I de første fire semestre, der førte frem til Forprøven, fik man en grundig skoling i tysk sproghistorie, ikke mindst hvad angår lydlige forandringer over tid som monoftongering og diftongering, første og anden lydforskydning og mere af den art. Undervisningen blev givet på grundlag af gedigne værker: I oldhøjtysk benyttedes Braune / Mitzka, Althochdeutsche Grammatik samt Braune / Ebbinghaus, Althochdeutsches Lesebuch. I middelhøjtysk benyttedes Paul / Moser / Schröbler, Mittelhochdeutsche Grammatik, og … ↪