Frankrig

Baskisk som et (ufuldkomment) vindue til fortiden

Af
5. Irulegiko eskua Nafarroako Gobernuaren irudi galeria 16 1

I dag er det baskisk sprogdag. Iván Igartua fra Universitetet i Baskerlandet (UPV/EHU) løfter sløret for det baskiske sprogs rødder.

At være et sprogisolat i Europa er en anstrengende tilstand, ofte fyldt med ustabilitet. Der er over 150 genetisk isolerede sprog i verden (som er sprog, der hidtil ikke er fundet nogen slægtninge til), men jeg vil vove at påstå, at ingen af ​​dem har været inspiration til lige så mange hypoteser om dets fjerne oprindelse og mulige genetiske forbindelser som det baskiske sprog. Baskisk er – uden nogen egentlig overbevisning – på skift blevet hævdet at være beslægtet med blandt andet etruskisk, burushaski i Indian, piktisk i Skotland, kinesisk, den keltiske gruppe af indoeuropæiske sprog, de berbiske og kaukasiske … ↪

Øer og kreolske sprog

Af
Caribbean the Caribbean Sea more than 7000 islands islets reefs and cays the West Indies 5886696283

I 2018 samledes et dusin sprogforskere få kilometer fra Aarhus Ø, /ˈɔ̰ːwsˈø̰/ på den lokale dialekt, for at diskutere sprog, der tales på øer. Aarhus Ø er et stednavn med et ordspil, der både betyder en ø ved Aarhus og Aarhus Øst. Denne nye del af byen er en kunstig ø i saltvandsbugten overfor byens centrum.

En opdagelse fra mødet vedrører isolater. Isolater er sprog, der ikke har nogen kendte slægtninge. Selvom etymologien af udtrykket ‘isolat’ indeholder den latinske rod for ‘ø’, isola, tales næsten ingen af verdens 140 isolater på en ø. Øsprog er mere tilbøjelige til sprogudskiftning end til kontinuitet. En anden observation er, at en høj andel af verdens 100 nye sprog, kreolske sprog, tales på … ↪

”Den syvende sprogfunktion”: Et dejligt krimiplot drukner i semiologisnak

Af
Den Syvende Sprogfunktion

Måske er jeg bare ikke frankofil nok. Eller måske skulle jeg være blevet på lingvistikstudiet et par år endnu og haft tilvalg på idéhistorie. Sidste bud er, at det er bogen, den er gal med.

”Den syvende sprogfunktion” af den franske forfatter Laurent Binet er en blanding af kriminalroman, semiologisk fagbog og tung showoff. Den er fra 2015 og udkom på dansk i år på forlaget Bobo og består af fem dele, 99 kapitler og 479 sider.

Plottet er kort fortalt: Den franske semiolog og litteraturkritiker Roland Barthes blev i 1980 ramt af en varevogn i Paris (som han også gjorde i virkeligheden). Da politiet mistænker påkørslen som overlagt mord, sættes kommissær Bayard til at efterforske sagen med hjælp fra … ↪

Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog

Af
Screenshot 2021 05 23 at 12.50.19

Jeg skal begynde min anmeldelse med to afsløringer. Den ene af dem mere pinlig end den anden. Som alle ved, er sociale medier fulde af løgn. Folk photoshopper deres krop, Instagram-babes lyver om tøj og produkter, og nogle går så langt, at de opdigter deres liv, og andre opfinder sygdomme for at få opmærksomhed eller medlidenhed. Jeg har, indrømmer jeg, bidraget til det, da jeg skrev på Instagram at jeg havde læst bogen Barrisonfeberen, og at jeg, efter at have læst bogen, købte et andet eksemplar fordi jeg syntes den var så god, at jeg ville læse bogen en anden gang. Jeg har løjet. I virkeligheden købte jeg begge bøger på samme tid, en for at læse, og … ↪

Nationalitet og sprog på varietéscenen

Af

I 1890’erne slog varietéen for alvor igennem som centrum for den moderne forlystelsesindustri, der så småt var ved at vokse frem i de vestlige metropoler. En god varietéforestilling bestod af en broget buket af korte forskelligartede optrædener uden nogen rød tråd; men med en sammensætning, der gav det hele en smag af den nye kosmopolitiske forbrugerkultur, der var ved at indtage storbyerne.

Det var ikke usædvanligt, at artisterne påtog sig et eksotisk kunstnernavn eller måske ligefrem en anden nationalitet for at slå igennem. Et markant eksempel er den nederlandske danserinde Margareta Zelle, der under navnet Mata Hari udgav sig for javanesisk prinsesse. Måske mindre eksotisk optrådte tyske cabaretkunstnere under engelske navne; det pirrede nysgerrigheden lidt mere. Og da den fransk-ungarske … ↪

Kan lyde have betydning? Det ejendommelige tilfælde af vestflamsk tj og dj

Af
Unknown 10 1

Som lingvister undersøger vi alle mulige byggesten af ​​sprog såsom sætninger, prædikater, præfikser og suffikser – og endda individuelle lyde som p og z. De fleste af disse byggesten har en eller anden betydning. F.eks. betyder en sætning som Katten kom ud af hatten noget, og et prædikat som er skør i sætningen Jan er skør betyder noget. Selv præfikser og suffikser betyder noget – f.eks. betyder pro– i pro-amerikansk ”sympatiserende med”, således at pro-amerikansk betyder ”sympatiserende med amerikanerne”. Men, kan du spørge, har lyde som p og z også en betydning? Vi ved, at lyde kan have en betydningsadskillende funktion, men det er ikke så indlysende, om de også har en betydning i sig selv. F.eks. skelnes … ↪

Sprogdød live – L’Accent du Midi en voie de disparition

Af
1

Ok, indrømmet, overskriften er lidt af en clickbait: emnet for denne blog er ikke et ”sprog” (en sproglig variant, der fra politisk side er blevet blåstemplet som et lands officielle sprog med alle dertilhørende rettigheder, som fx rigsdansk), og ikke engang en ”dialekt” (en søstervariant til et sprog, bare uden officiel status som ”sprog”, som fx vendelbomål), men blot en regional udtalevariant af et officielt sprog (som fx en fynsk udtale af rigsdansk uden stød).

”Live” kan til gengæld retfærdiggøres, idet det henviser til min egen levetid. Men lad os starte ved begyndelsen.

I efterårsferien besøgte jeg for første gang siden 1980’erne det sydfranske område omring Rhône-deltaet, som omfatter bl.a. Camargue med de berømte hvide heste, sorte bøfler og … ↪