Forskning

Center for Stemmestudier ved Aarhus Universitet

Af
image001 1

I juli 2022 blev en ny forskningsenhed ved Aarhus Universitet godkendt – Center for Stemmestudier, eller Center of Voice Studies. Hvorfor et center for stemmestudier? Hvorfor nu? Og hvem står bag?

Først en note om stemmen. Langt de fleste mennesker kommunikerer med brugen af lyde, der kommer ud af deres kroppe. Lyde produceret af vokalkanalen er særligt relevante. Men lyde er langt fra begrænset til menneskelig kommunikation. Vokal variation er overalt omkring os, uanset om vi kommunikerer med mennesker eller ikke-menneskelige dyr.

Der er ingen tvivl om, at stemmen giver samtalepartnere et væld af meningsfuld information. Denne information er knyttet til vores kroppe såvel som vores kulturer. Blot ud fra et enkelt ord udleder tilhøreren ofte information knyttet til … ↪

Sproggeniet Rasmus Rask – beundret ude, miskendt hjemme

Af
15785421. SY475

Det var en lykkelig Rasmus Rask der som 13-årig kunne lade sig indskrive sig som elev på Odense Latinskole. Året var 1801, og han var et af de begavede fattigmandsbørn der nød godt at Oplysningstidens indsats for at hjælpe ubemidlede evnerige elever på vej med stipendier og private støttemidler.

I Odense mødte Rasmus Rask den anerkendelse og sympati han havde manglet i sit hjem. Han blev indlogeret privat og fik hurtigt det venlige tilnavn Den Lille Professor. På Latinskolen dannede han venskaber for livet og kunne i det begunstigende faglige miljø udvikle sine geniale sprogevner. Det var allerede her han formulerede sin første samlede grammatik over et sprog der hidtil ikke havde haft en sådan, nemlig islandsk. Det gjorde ham … ↪

Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

Af
wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – … ↪

Denne nationalsang skal være Europas internationalsang

Af
dd 29

Den ældste nationalhymne i Europa: lingvistisk analyse afslører forfatterens identitet 440 år efter dennes død.

I Nederlandene hedder nationalhymnen ”Wilhelmus”. Man siger nogle gange at det er verdens ældste nationalsang, men det viser sig at Japans nationalsang er ældre. Men Wilhelmus er vel den ældste i Europa, og i hvert fald den ældste nationalsang i verden hvor der er både en melodi og en tekst er fra 1500-tallet. Men man har aldrig vidst med sikkerhed hvem har skrevet den. Og nu har computerlingvister fundet et overraskende svar.

Først noget om nationalsange generelt. Jeg hader dem. Teksten og musik er bombastiske, nationalistiske jo næsten fascistiske og forfærdelige. Jeg ejer en CD med verdens nationalsange som jeg har hørt mange gange, … ↪