Sjove og hyggelige sprogstimulerende bøger til vuggestuebørn

Ordforraad sprogoen sprogeriet

Bobby er en sød og nysgerrig toårig dreng med et nuttet firkantet hoved. Han bor sammen med sin mor og far og går til daglig i vuggestue sammen med sine venner, Aia og Kevin, hvor Voksen Lars passer på dem. Bobby er samtidigt hovedkarakteren i Bobby-bøgerne, en serie bestående af seks bøger målrettede børn i alderen 1-3 år med hver sit særligt sprogunderstøttende fokus. Bobby-serien er udviklet af de dygtige folk fra Sprogeriet, som har en baggrund inden for logopædi og pædagogik. Qua børnesprogsentusiast har jeg — i samarbejde med min ældste datter som stolt repræsentant for bøgernes målgruppe — haft den store fornøjelse at anmelde bogserien.

Bobby-serien består af seks bøger, hvor hver bog er designet til at …

Gå bananas i ordspil om frugt og grønt – anmeldelse af ny børnebog

198851742 218352016621612 629408785080243023 n

På en regnvejrsdag i efterårsferien forsøgte jeg at udskyde de værste uoverensstemmelser og mentale sammenbrud hos såvel små som store ved at hive SkurkAgurk frem. En ny højtlæsningsbog, som angiveligt er Danmarks første “vegetariske” børnebog, og som samtidigt er proppet med ordspil relateret til frugt og grønt.

Selvom mine børn på hhv. 5 og 7 hver især lod til at få noget forskelligt ud af at høre bogen, så holdt de begge opmærksomheden alle bogens 47 sider, og bogen gav anledning til snakke om både sprog og grøntsager efterfølgende. Og det må vel siges at være et par gode succeskriterier.

For den 5-årige var bogen en fængende historie med grøntsager i hovedrollen, og han var meget optaget af plottet: At …

Live-forelæsninger om lingvistik på internettet: Lingoblogger er på d. 7. juni

ABRALIN EVENTS

Den brasilianske lingvistik-forening Abralin er denne sommer værter for et enormt virtuelt event, Abralin ao Vivo – Linguists Online, der giver lingvister, studerende og sproginteresserede verden over adgang til online-forelæsninger med nogle af verdens største sprogforskere. Eventet finder sted på YouTube fra d. 4. maj til d. 29. juli, og blandt deltagerne finder man navne som Noam Chomsky, Elizabeth Traugott, William Labov – og Lingoblogs egen Peter Bakker (lektor, Aarhus Universitet), der d. 7. juni kl. 19 dansk tid holder et oplæg med titlen “The Birth of New Languages in Multilingual Situations”. Peters forelæsning vil kunne ses lige her.

Bakker Thumb 1

Alle forelæsninger streames live på Abralins YouTube-kanal, hvor de herefter også vil kunne findes i fuld længde.

Læs mere …