Om at transskribere til en griseordbog

Kødbyen 00031 scaled

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi Søren Sandager Sørensens overvejelser i forbindelse med hans bidrag til en lille ordbog om grise-relaterede ord. Den lille grise-ordbog er en del af en bog om Kødbyen.

I sommeren 2019 blev jeg kontaktet af BOOK LAB og spurgt, om jeg ville hjælpe med at lave bl.a. fonetisk transskription til en bog om Kødbyen i København ved navn Kødbyen. De havde nemlig fået den idé at lave en ’griseordbog’ udelukkende med grise-relaterede ord som en del af de mange forskelligartede fakta, som historien om Kødbyen byder på. Det drejede sig altså om en relativt lille ordliste – 48 ord er noget mindre end Den Danske Ordbogs 100.000+ opslag. Det lød …

Hvordan kunne et lydnært dansk skriftsprog se ud?

RetskrivningsOrdbog 2

Dansk retskrivning er ikke særligt gennemskuelig. Det er der flere grunde til. Vores retskrivning har blandt andet ikke rigtig ændret sig i takt med sprogets lydændringer. Derudover er vores lydsystem (fonologi) mere kompliceret end vores skriftsprog tillader; der er flere betydningsadskillende vokal-lyde end der er vokal-bogstaver, hvilket gør en en-til-en korrespondance vanskelig. Desuden har der været et stærkt ønske – ikke mindst fra den almene befolknings side – om at bevare den oprindelige stavning af låneord, selv når denne stavning har været i ringe overensstemmelse med dansk retskrivning ellers. Et velkendt eksempel på dette er ordet mayonnaise, som Dansk Sprognævn i midt-80erne foreslog at ændre til majonæse, hvilket resulterede i en mediestorm der sidenhen er blevet døbt majonæsekrigen

Den vanskeligste danske klusil for arabisktalende er /p/

Jysk Arabisk 2000 1500

I folkemunde hører man tit, at det danske sprog er et af de sværeste, man kan forsøge at lære, og især den danske udtale fremhæves her gerne som særligt vanskelig. Tænk bare på de særegne vokaler, det danske ”r”, [ʁ], og det danske ”bløde d”, [ð], i tungetvisteren ”rødgrød med fløde”, som mangen en sagesløs andetsprogsindlærer er blevet udfordret i at udtale. Men det siger sig selv, at der også må være andre danske lyde end vokalerne og [ʁ] og [ð], som kunne ske at volde besvær, når talere af andre sprog skal tilegne sig dansk. Og hvis vi ved noget om, hvilke lyde det er, kan vi gøre andetsprogsundervisningen i dansk endnu bedre. Derfor valgte jeg i 2018 at …

Anmeldelse: Stemmen

stemmen tp

Konceptet i bogserien Tænkepauser er, at forskere fra Aarhus Universitet hver især formidler viden om netop dét, de ved mest om. Sådan har hver tænkepause altså et emne, som en forsker behandler på 60 sider og i et sprog, hvor alle kan følge med.

Denne tænkepauses titel ”Stemmen” vakte min nysgerrighed, da jeg selv har arbejdet med undersøgelser og beskrivelser af stemmer i efterhånden mange år. Den er – som serien beskriver – en kort tænkepause på 60 sider inddelt i fire kapitler, ”Stem i!”, ”Dundertale”, ”Historiens laboratorium” og ”Sangfugle”.

Første kapitel begynder meget poetisk i første afsnit med udtryk som, at ”råb svider som tusinde piske, og hadske udtryk gennemborer hjertet som skarptslebne sværd” (s. 6). Langt fra lingvistikken. …

Træning i andetsprogslyde – en udforskning af forbindelsen mellem udtale og opfattelse af sproglyde

perceptionproduktionperception

Når vi danskere taler engelsk, kan de fleste af os høre, at vores udtale afviger fra dem, der taler engelsk som modersmål. Og det kan de selvsamme modersmålstalere også høre på os, selvom vi ofte bliver lovprist for vores beherskelse af sproget. Fænomenet hedder fremmedartet accent, og hvad der ligger til grund for det, er et centralt spørgsmål i talevidenskaben. En måde at udforske det på er gennem fonetisk træning, hvor forsøgspersoner trænes i at høre og kategorisere en række andetsprogslyde, som de normalt har svært ved at opfatte korrekt. Derefter undersøges det, hvorvidt træningen har påvirket forsøgspersonernes udtale. Mit ph.d.-projekt handler om, hvordan forskellige slags træningsprocedurer påvirker henholdsvis udtalen og opfattelsen af andetsprogslyde, med det formål at belyse, hvordan …