Døde sprog

Skrift og sprog i oldtidens Mesopotamien

Af
meso1

Oldtidens Mesopotamien bliver somme tider omtalt som ’civilisationens krybbe’, et prædikat der faktisk bærer en vis sandhed i sig. Det var her langs bredderne af floderne Eufrat og Tigris, at menneskeheden for omkring seks tusinde år siden grundlagde verdens første storbyer og opfandt verdens første skriftsprog: kileskrift. Disse to nydannelser—den urbane revolution og skriftens opfindelse—har vist sig afgørende for den måde, vi mennesker er kommet til at indrette os på her på jorden.

meso2

Det kaldes kileskrift, fordi hvert enkelt tegn er opbygget af små trekanter (kiler), som sættes sammen på forskellige led og kanter (sammensætningen af kiler for et enkelt tegn kan variere fra blot en enkelt kile til næsten tyve kiler; se eksempel til højre).

Det foretrukne medium for … ↪

Ole Stig Andersen og døden af ubykh-sproget på otte forskellige sprog

Af
osa

I 1992 overværede Ole Stig Andersen begravelsen af en mand – og med ham, et sprog. Han rejste gennem Tyrkiet, og som sproginteresseret ville han gerne besøge den berømte mand Tevfik Esenç, der var kendt som den sidste, der kunne tale sproget ubykh. Esenç blev 88 år, sproget måske fire årtusinder. (Se også dette indlæg med erindringer om Ole Stig Andersen.)

Ubykh er et kaukasisk sprog med utroligt mange konsonanter, man mener omkring 40, og det er et af de få sprog i verden med det, som lingvister kalder for glottaliserede frikativer. Ole Stig Andersen kom for sent til at høre sproget blive talt. Muslimer skal begraves senest 24 timer, efter døden indtræffer. Men til gengæld … ↪

”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog

Af
Exner Besøget hos Bestefader 1853

I 2021 kan Danmark markere 500-året for en gruppe nederlandske bønders ankomst til Amager. De fik dengang særlige rettigheder, så de gennem flere hundrede år levede i deres eget lukkede, hollandske samfund omkring Store Magleby.

Ét af bøndernes privilegier var retten til at tale deres eget sprog. Det blev ikke bare brugt i det daglige, men også i kirken og skolen. Sproget udviklede sig med tiden til en særlig amagerhollandsk dialekt, der havde både nederlandske og danske gloser, men mest af alt mindede om det plattyske, der blev talt i Nordtyskland.

Dette ”amagerhollandske” sprog bliver nu undersøgt af Joost Robbe fra Aarhus Universitet, der har fået en treårig bevilling fra Danmark Frie Forskningsfond til projektet.

Joost Robbe har gennemgået kilder … ↪

Lingoslam 2019: and the winners are….

Af

Lingoslam 2019 er veloverstået. Lingoslam er en international kamp om det bedste/sjoveste/morsomste indlæg om sprog, som finder sted ca. en gang om året på Aarhus Universitet (AU), et af verdens førende centre for sprogforskning. Arrangementet fandt sted den 10. maj i Kommabar og var velbesøgt.

De ti deltagere i 2019 kom fra Danmark, men også fra Storbritannien, Østrig og selv en fra det store Down Under. Der var syv udmærkede indlæg, som blev fremført at deltagere, der ikke kun kom fra Lingvistik på AU – også AIAS og Historie var repræsenteret. (Sprogfagene fra AAU, SDU eller KU tør klart ikke deltage. Næste gang bliver de igen inviteret, dog.)

Hvem deltog så den 10. maj 2019?

Johan Keller & Freja Zierau​ … ↪

Hvordan lyder indianersprog? (3/3)

Af

I Nordamerika tales mere end 200 indianersprog, som tilhører mere end 50 forskellige sprogfamilier. Takket være internettet, ikke mindst Youtube og Vimeo, er det nu muligt at høre en del af dem. Her kommer tredje og (indtil videre) sidste del af en føljeton, som præsenterer klip på over 30 indianersprog. Første del findes her og anden del her.

(21) Assiniboine/stoney/nakoda (siouan, Plains, Canada, USA)

Assiniboine er beslægtet med lakhota, men det lyder temmelig forskelligt. Her er atter en historie om Jesus, denne gang i en filmatisering af Lukasevangeliet. Assiniboine tales i USA og Canada.

(22) Plains Indian Sign/prærietegnsprog (fællesstammesprog, Canada, USA)

Her ser vi en optagelse fra 1930 af indianere fra forskellige stammer, der taler prærietegnsprog. Det blev brugt … ↪

Hvordan lyder indianersprog? (2/3)

Af

I Nordamerika tales mere end 200 indianersprog, som tilhører mere end 50 forskellige sprogfamilier. Takket være internettet, ikke mindst Youtube og Vimeo, er det nu muligt at høre en del af dem.

Her kommer anden del af en føljeton, som præsenterer klip på over 30 indianersprog. Første del findes her.

(10) Gwich’in (athabaskisk, Alaska)

Lige syd for inuit-området bor der et folk, der taler et athabaskisk sprog, gwich’in. Tidligere blev sproget også kaldt tukudh – eller på fransk, Loucheux – som betyder “at skele”. Ikke just et kompliment, nej. Der fandtes desuden engang et pidginsprog, som kaldtes “Broken Loucheux”. Sproget er ikke beslægtet med inuit-sprog, men til gengæld med nordlige canadiske sprog som slavey og chipewyan samt med sprog … ↪

Historiebøger skal genskrives – Nyopdaget sprog i Pakistan er gammelt dansk

Af
badeshi tre

Lingoblog.dk bringer her et genoptryk af en artikel fra Weekendavisen i sidste uge. Artiklen er skrevet af Hendrik Andersen, freelance journalist for bl.a. Berlingske og Weekendavisen, og vi takker Weekendavisen og Hendrik Andersen for tilladelsen. en aprilsnar. Se andre gode lingvistiske aprilsnarre her og her.

Baggrund:

BBC meldte for nyligt at et helt ubeskrevet sprog var opdaget i Pakistan. Man havde troet at det udokumenterede sprog Badeshi var uddødt, men pakistanske forskere har nu fundet tre gamle mænd, der taler sproget. Læs artiklen her

De tre mænd var flyttet fra det oprindelige område i Afghanistan til Nordpakistan, hvor de først havde nægtet at de talte sproget, men til sidst kom det frem at de stadig talte sproget. De pakistanske

… ↪