Diskursanalyse

Hvorfor har en voldtægt kun “angiveligt” fundet sted?

Af
2187727050 0906b258d1 b

Når journalister omtaler et indbrud i en artikel, beskriver de det oftest som en faktuel begivenhed. Der er ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved, om anmelderen nu også har fået stjålet sit tv, to computere og for 20.000 kroner smykker. Det samme gælder for røveri – journalisten stiller ikke spørgsmålstegn ved, om anmelderen rent faktisk har fået stjålet sin pung og telefon på åben gade. Det samme gælder ikke for voldtægt. Her tager journalisten som regel visse sproglige forbehold for, om voldtægten har fundet sted. Små ord som angiveligt eller formodentligt sniger sig gerne ind og indikerer, at det ikke er helt sikkert, at voldtægten har fundet sted.

Synes du, at dette lyder som hårde påstande, som man burde … ↪

Knud Lindholm Lau: Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten

Af
bare fordi at

Jeg sprang straks til, da redaktionen søgte en anmelder til Knud Lindholm Laus bog, for jeg havde allerede hørt den omtalt i pressen og var på forhånd forundret og begejstret over, at nogen havde underkastet den danske udlændingedebat en diskursanalytisk behandling og det med tilstrækkelig gennemslagskraft til at bryde igennem mediemuren og skabe debat. Og netop det at skabe debat og opfordre til handling lader faktisk også til at være bogens hovedærinde – således belyser bogens afsluttende afsnit forfatterens ønske til sin læser:

”Alle kan således gennem sprog og kommunikation bidrage til, at DEM og OS forvandles til et nyt VI, hvor mennesket ikke ses som lænket til en essens eller oprindelse, men derimod som et væsen, der udvikler

… ↪