Dialekt

En ny bog om historien om engelsk

Af
udvalgt

For mere end 50 år siden udgav Barbara Strang sin yderst innovative bog A History of English (1970, Methuen £2,25), som modigt begyndte sin kronologiske behandling af det engelske sprog i (på det tidspunkt) nutiden med “Ændringer i nulevende erindring” (Strang blev født i 1925), og arbejdede sig derefter baglæns. Det første kapitel i den kronologiske rækkefølge var viet til “1970-1770”, og det sidste kapitel dækkede perioden “Før 370”.

Den åbenlyse fordel ved denne strategi er, at du kan lade læserne starte et sted, de kender, og derefter tage dem med på en rejse til stadigt fjernere og mindre velkendte perioder. Strangs måde at håndtere dette materiale på var spændende og attraktivt, og efter min mening fungerede det meget godt. … ↪

Er de nordiske sprog gensidigt forståelige?

Af
Skaermbillede 2022 01 01 kl. 14.15.11

Der er en fælles forståelse uden for de nordiske lande om, at mennesker fra Norden alle kan forstå hinandens sprog, eller i det mindste kan skandinaverne (danskerne, svenskerne og nordmændene). Dette indtryk af sproglig enhed er dog ikke helt korrekt.

Findes der et ‘skandinavisk’ sprog?

Folk uden for Norden kan være fristet til at tro, at kommunikation mellem talere fra de nordiske lange er ubesværet, og at deres sprog er gensidigt forståelige. Rent praktisk blev ’skandinavisk’ – og bliver stadig – brugt, når mange danskere, nordmænd og svenskere kommunikerer med hinanden. De taler primært deres eget sprog, men erstatter måske nogle ord og sætninger eller udtaler tingene lidt anderledes, afhængigt af hvem de taler med. Faktisk diskuterer Maisa Martin i … ↪

Tysk – et europæisk eventyr

Af
image004 3

I går, den 11. september, var det Tag der deutschen Sprache, tysk sprogdag. I denne anledning skriver sprogforsker Steffen Krogh om det tyske sprog nu og før i tiden.

I min studietid i Tyskland hørte jeg flere gange en anekdote om, hvordan tysk engang i USA’s tidlige historie var meget tæt på at blive ophøjet til landets officielle sprog. Grunden til, at det kunne komme så vidt, var, at en stor del af befolkningsgrundlaget i USA på dette tidspunkt stammede fra tysktalende lande og var fortsat med at tale tysk under de amerikanske himmel­strøg. At det trods alt ikke blev sådan, skyldtes angiveligt ganske få stemmers overvægt til fordel for det resultat, vi alle kender, nemlig at engelsk var og … ↪

Sprog i og omkring Armenien

Af
Armenian alphabet 004 1

Fra november 2020 er territorierne, hvor indfødte talere af det armenske sprog bor, blevet mindre. Aserbajdsjan, bakket op af Tyrkiet, indledte en krig mod det ikke-anerkendte område Artsakh (også kendt som Nagorno Karabakh), beboet af etniske armeniere. Som et resultat blev en stor del af Artsakh givet til Aserbajdsjan, og etniske armeniere måtte forlade deres hjem. Mange af disse fordrevne familier havde rødder i området, der strakte sig århundreder tilbage.

At blive fordrevet fra forfædres hjemland er ikke en ny erfaring for armeniere. Inden for de sidste 200 år har armeniere været igennem et folkedrab, forskellige massakrer og pogromer af Tyrkiet og Aserbajdsjan. Der er endda et ord for “udsættelse af armeniere” på det armenske sprog – հայաթափում (“hayatapum”), hvor … ↪

Glajle International Mowesmålsdaw!

Af

Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.

I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.

Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet … ↪

Lever sønderjysk eller skal det på museum?

Af
sonderjylland plakat original dialaegt

Ikke så længe efter jeg var kommet til Danmark, skulle jeg købe to cykler i Sønderjylland. Jeg havde talt med en mand i telefonen, men jeg kunne ikke så godt forstå ham, så min datter skulle hjælpe og formidle. Vi lavede en aftale. Jeg frygtede lidt, at han ville være svær at forstå, så jeg spurgte min datter, om hun ville køre til Tønder med mig. Hun er jo vokset op med dansk og kunne så forklare, hvad han sagde. Også for hyggens skyld, selvfølgelig.

Vi ankom til adressen, vi blev inviteret indenfor og fik en masse at spise – de havde lige haft fest aftenen før – og manden var usædvanlig venlig. Jeg kunne bare ikke forstå ham. Jeg … ↪

Har Danmark fået en ny dialekt?

Af
kristelig dagblad

Da et Ritzau-telegram med teksten “Forsker: Danmark har fået ny dialekt” røg ud om morgenen den 4. februar begyndte min telefon at ringe non-stop fra kl 6.20. TV2 News, Go’morgen Danmark, Go’aften Live, Aftenshowet, P1, P3, P4, Radio4, Radio Nova, og i alt 47 andre medier kunne ikke finde på andet, end at dække præcis den samme historie som alle andre medier. Nyheden om den “nye” dialekt nåede endda helt til Island.

ritzau

 

 

 

 

Baggrunden var et kort interview i Kristelig Dagblad, hvor jeg forklarede at danske dialekter bruges mindre og mindre, men at der samtidig opstår nye dialekter. Og at jeg forsker i sådan en, nærmere bestemt en dialekt i Aarhus Vest. Det … ↪