Arrangement d. 9. og d. 18. december: Hvem bestemmer hvad ordene betyder?

17 DDO A¥bne bA¸ger scaled

Hvordan beskriver man det danske sprog anno 2024? Er ‘havesaks’ en mere central del af ordforrådet end ‘polysyndese’ – og hvilket af de to er det vigtigst at kunne slå op i ordbogen?

Hvem bestemmer, hvad ordene betyder, og hvordan de staves, bøjes og udtales? Og hvem afgør, om et ord kan bruges nedsættende, forskønnende, spøgende eller noget helt fjerde?

Nathalie Hau Sørensen og Jonas Jensen fra Den Danske Ordbog fortæller om redaktionens metoder og principper i arbejdet med at tegne et retvisende signalement af det danske sprog i dag. Følg orddetektivernes jagt på den uhåndgribelige sandhed om samtidssproget.

Program

Hvornår:
Aarhus: Mandag d. 9/12 kl. 17.15 – 19.00
Emdrup: Onsdag d. 18/12 kl. 17.30 – 19.15

 

Hvem: Nathalie

Ludvig Holberg, Olga Ravn og alle de andre. Dansk Sproghistorie bind 6

dansk sproghistorie

Med sjette og sidste bind af værket Dansk Sproghistorie, som udkom den 15. juni 2022 under titlen Forfatternes dansk, er hele Danmarks sproghistorie nu samlet i 6 bind.

Ludvig Holberg var med sit sprog med til at indføre nye stilidealer om klarhed og præcision i 1700-tallet. Små 300 år senere udnytter Olga Ravn det særlige sprog i medier som Instagram og personlige blogindlæg til at eksperimentere med sin forfatteridentitet. Sproget er det mest personlige vi har. Det former vores tanker, det gør os i stand til at kommunikere med vores omverden, det gør os til dem vi er. Men hvad er dansk sprog, og hvor kommer det fra? Disse væsentlige spørgsmål tages op i Dansk Sproghistorie, hvis …

Nyt dansk online navneleksikon med ambitioner

dnl jan2022

Navne er en væsentlig del af det danske ordforråd og den sproglige kulturarv. Man tænker sjældent over hvor mange navne man bruger hver dag: I daglig kommunikation udpeger navnene præcis hvem eller hvad man taler om eller til. I deres funktion som navne har de udelukkende den funktion at henføre til den eller det som omtales; de har således ikke nogen egentlig betydning.

En ualmindelig talrig ordklasse
Derfor findes navne sædvanligvis ikke i almindelige ordbøger, på trods af at ordklassen proprier (egennavne) er den absolut største og ville kunne få mange ordbogsprojekter til at eksplodere hvis de alle skulle med. I Danmark har vi i dag mere end 40.000 godkendte fornavne og mere end 70.000 efternavne. Dertil kommer flere hundrede …