Dansk

Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog

Af
Screenshot 2021 05 23 at 12.50.19

Jeg skal begynde min anmeldelse med to afsløringer. Den ene af dem mere pinlig end den anden. Som alle ved, er sociale medier fulde af løgn. Folk photoshopper deres krop, Instagram-babes lyver om tøj og produkter, og nogle går så langt, at de opdigter deres liv, og andre opfinder sygdomme for at få opmærksomhed eller medlidenhed. Jeg har, indrømmer jeg, bidraget til det, da jeg skrev på Instagram at jeg havde læst bogen Barrisonfeberen, og at jeg, efter at have læst bogen, købte et andet eksemplar fordi jeg syntes den var så god, at jeg ville læse bogen en anden gang. Jeg har løjet. I virkeligheden købte jeg begge bøger på samme tid, en for at læse, og … ↪

Forskellen på “ja↗” og “ja→” – og “nej↗” og “nej→”

Af
soerensphder

Det er blevet alment kendt via en plakat med nå fra Københavns Sprogcenter at der findes betydelig udtalevariation blandt en gruppe ord, der kan stå alene som svar. De her svarord (response tokens) har jeg undersøgt i min afhandling, med akustiske målinger af intonation og nær-analyser af kontekst – altså hvad ordet svarer på. Et af mine studier viser nemlig at der er en kontrast mellem stigende og jævn intonation som er specifik for ja og nej – men samtidig fungerer ens på begge ord. Kontrasten er relevant i bestemte samtalesekvenser hvor et spørgsmål – typisk en slags anmodning om genbekræftelse – udtrykker et stance, dvs. en holdning, attitude eller anden stillingtagen. Det gør det relevant … ↪

Er dansk et truet sprog?

Af
Skaermbillede 2021 04 22 kl. 13.50.01 e1619092457613

Dansk Folkeparti udsendte i april 2021 et nyt kulturudspil med titlen “Forsvar dansk kultur. Et modsvar til identitetspolitikken”. Der er tale om i alt 20 sider med anbefalinger om lovgivning eller andre indsatser på otte områder for at styrke det, DF betegner som dansk kultur og som det, der giver national sammenhængskraft. At styrke de otte områder ses desuden som et alternativ til den moderne identitetspolitik, der ifølge DF “fragmenterer vores fællesskab og splitter os som folk”. Et af de otte områder er det danske sprog, som DF mener er truet og derfor bør sikres. I det følgende vil jeg alene kommentere DF’s forslag til sproglig oprustning og ikke den grundlæggende sammenknytning af sprog, kultur, natur og nation, som kulturudspillet … ↪

At lære dansk i et land som ikke eksisterer mere

Af
Skaermbillede 2021 03 09 kl. 09.13.44

Annette Herzog bor i Danmark og skriver børnebøger på dansk. Hun har vundet flere priser for sine bøger. Jeg hørte første gang om hende, da Thomas Borchert skrev om hende. Han berettede i maj sidste år i Jyllandsposten, at forfatteren Annette Herzog, et år efter hun vandt Skriverprisen i Danmark, fik at vide, at hun ikke kunne blive dansk statsborger, fordi hendes dansk var ikke godt nok. Hun er nemlig tysk statsborger, født i 1960 i Den Deutsche Demokratische Republik DDR, men ikke længe efter murens fald flyttede hun til Danmark. Hvorfor flyttede hun til Danmark? Hun kendte jo sproget. Nogenlunde.

Ved et tilfælde endte Annette Herzogs bog om hendes ungdom på mit natbord. Jeg læste den med stor fornøjelse. … ↪

Nationalitet og sprog på varietéscenen

Af

I 1890’erne slog varietéen for alvor igennem som centrum for den moderne forlystelsesindustri, der så småt var ved at vokse frem i de vestlige metropoler. En god varietéforestilling bestod af en broget buket af korte forskelligartede optrædener uden nogen rød tråd; men med en sammensætning, der gav det hele en smag af den nye kosmopolitiske forbrugerkultur, der var ved at indtage storbyerne.

Det var ikke usædvanligt, at artisterne påtog sig et eksotisk kunstnernavn eller måske ligefrem en anden nationalitet for at slå igennem. Et markant eksempel er den nederlandske danserinde Margareta Zelle, der under navnet Mata Hari udgav sig for javanesisk prinsesse. Måske mindre eksotisk optrådte tyske cabaretkunstnere under engelske navne; det pirrede nysgerrigheden lidt mere. Og da den fransk-ungarske … ↪

Memens metaforik

Af

Hvis du har bevæget dig rundt på sociale medier for nylig, så kender du den: memen. Kombinationen af billede og tekst, der tilsammen skaber en humoristisk og satirisk kommentar – ofte til popkulturelle begivenheder. Meme-kulturen har i løbet af det sidste årti bevæget sig ud af internettets krinkelkroge og frem i lyset, og memes bruges nu til at beskrive alle slags højaktuelle begivenheder – og deles af alle slags internetbrugere. Da højreorienterede demonstranter stormede Capitol Hill den 6. januar, reagerede internettet, som internettet gør det bedst: med en overflod af memes.

Jeg har længe været interesseret i at analysere memes ud fra et sprogvidenskabeligt perspektiv. I mit bachelorprojekt fra 2019 argumenterede jeg for, at memen fungerer ud fra metaforiske … ↪

Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen

Af
Skaermbillede 2021 02 09 kl. 14.13.46

Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.

De skal:

  1. fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
  2. følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
  3. svare
… ↪